Travlhed og stress

 

Hvem har ikke prøvet at føle sig enormt frustreret og stresset?

Men sådan er det altså en gang imellem at være menneske.
Vi er her for at lære og udvikle os.
Hvis man imidlertid er enormt frustreret og stresset på daglig basis, hver uge, hver måned, år ud og år ind, er det skadeligt på den lange bane.

Hvis der hele tiden er spidsbelastninger, kan der ske følgende:

• Dine stress-hormoner i kroppen forbliver på et højt niveau
• Din hjerne fungerer ikke optimalt og træffer derfor heller ikke de bedste beslutninger
• Din hukommelse og din dømmekraft bliver ringere
• Din impuls-kontrol forringes, det vil sige at du begår fejl, du normalt ikke ville begå, når du er rolig og afslappet
• Hjernens områder med vrede og stress er aktiveret hele tiden
• Du er i overlevelses-tilstand uden ophør, hvilket er enormt belastende
• Du er ikke den bedste udgave af dig selv, og det går helt sikkert ud over både familien, partneren, børnene, arbejdet og vennerne

Prioritering

”For lidt og for meget fordærver alting” siges der.

Hvis du overhovedet ikke har ’stress’ i dit liv, vil du efterhånden ikke kunne klare nogen som helst udfordringer, uden at gå ned på det.
Hvis du derimod har for meget stress, bliver du syg og dør.

Det er helt normalt, at der en gang imellem sker noget, som gør os opmærksomme eller måske bange, og det er helt i orden.
Det er den måde, vi som menneskehed har udviklet os på gennem mange tusind år.

Alle menneskers hjerner producerer alarmtilstand/stress på samme måde.
Det er ens for alle.
Men måden, vi reagerer på udfordringerne på, er meget forskellig fra menneske til menneske, og den kan vi vælge at ændre, hvis vi vil.
Uanset om det er livstruende situationer, eller om det er daglig stress.

Tricket er, at man skal være i stand til at prioritere på en hensigtsmæssig måde.
Det handler om at lære at prioriterer efter graden af vigtighed, og om det haster.

Det er vigtigt at kunne skelne mellem en virkelig fare og en tilsyneladende fare.
Hvis man ikke kan det, vil man altid reagerer på samme måde på alting.

Klik her for at se flere anmeldelser

---

Opfattede trusler

Den første færdighed at lære, er at kunne skelne mellem forskellige typer trusler.

Truslerne kan eventuelt deles op i farver (eller tal eller andet).

• Rød farve er en umiddelbar livstruende situation.
• Gul er alvorlig, men ikke umiddelbar truende.
• Grøn er mindre vigtigt.
• Og sort er noget, du alligevel ikke kan gøre noget ved, uanset hvad.

Når (ikke hvis) en situation tilspidser sig, skal man først fokuser på de ”Røde” hændelser.

De er de vigtigste, og med de Røde kan du ændre ting drastisk.

Imidlertid reagerer mange mennesker på alting, som om det var Rød.

Den menneskelige hjerne har udviklet sig over mange hundrede tusind år.
Vi nedstammer fra de mennesker, der var i stand til at se og reagere hurtigt og optimalt på faresignaler – for det var dem, der ikke blev ædt.
De andre nåede ikke at få nogen børn, inden de døde.

Det er let at blive forvirret af støj, men hvad der larmer mest, er ikke altid det mest farlige.
Kend dine Røde faresignaler, hav fokus på dem, og lad dig ikke distrahere af de andre farver.

Når du arbejder med de Røde opgaver, er det OK, at løsningen ikke altid er helt perfekt.
Udfordringen skal klares hurtigt, og den har første-prioritet.

Det er også vigtigt at kunne skelne en Grøn opgave fra andre, fordi den ikke er livstruende, men kan vente. Det er typisk de nemmere og sjove opgaver.

Sorte opgaver skal du have væk fra din to-do-liste.
Du kan ikke gøre noget ved dem alligevel, og du bare skal videre.
Det kan være fx vejret eller skatterne.

Forberedelse

Man skal forvente og forudsige, at der en gang imellem kommer travlhedstilstande.
Men hvis man kan forebygge de vanvittige travlhedstilstande, er de ikke så slemme.

Halvdelen af indsatsen til at håndtere uundgåelige travlhedstilstande er forberedelse.
Du véd, at de kommer, måske bare ikke hvornår.

I stedet for de vanvittige travlhedstilstande, der er styret af indre monologer i dit hoved, hvor du er uforberedt og overreagerer på alting, skal du lære om Parat Tilstanden, der giver overblik og ro.
I Parat Tilstanden forventer du og forbereder dig på det vanvittige.
Du trækker på flere ressourcer end din tankevirksomhed og dit emotionelle ragnarok.

Parat Tilstanden

Jo flere muligheder vi har, jo længere tid tager det at beslutte sig.
Og jo flere beslutninger der skal tages, jo mere udkørt og drænet bliver vores hjerne, hvilket betyder, at den er mindre i stand til at tage gode beslutninger.

Det er blandt andet derfor, at vi i fare-situationer kan få ”kikkert-syn” og vi generaliserer.

Så tricket er at finde måder at reducere antallet af daglige beslutninger og valg.

Her kommer nogle forslag og eksempler:

1. Planlæg mere, fx møder, og indkøb til måltider i løbet af ugen.
2. Automatisér mere. Lad være med at overlade noget til hukommelsen, som kan huskes på andre måder.
   Brug din elektroniske kalender med alarm.
   Når noget er tilbagevendende, så lav lister eller et how-to-do-kartotek.
3. Sam-kør, hvilket vil sige saml alt, hvad du skal bruge, inden du går i gang med en opgave. På den måde skal du ikke bruge energi på at finde ting eller fixe dem, før de kan bruges.
4. Formindsk fristelser, fx sukker, kaffe, alkohol, mad, sociale medier og selvmedicinering.
   Gør det besværligt at få fat på dét, du ikke har godt af. Det er alligevel kun symptombehandling af lade sig aflede, i stedet for at gøre dét, der skal gøres.
5. Og sidst, men ikke mindst: Lad være med altid at tage telefonen med det samme.

Telefonen

Hvis du altid er klar til at lade telefonen forstyrre dig, uanset hvad du har gang i, lader du dig distrahere.
Hvis du er sammen med andre mennesker, eller løser en opgave, eller sover, skal telefonen være slukket eller på lydløs.
Hvis du ikke gør det, skaber du en masse problemer for dig selv.

Hvis du er sammen med andre mennesker, og tager telefonen, signalerer du til dem, at de er mindre vigtige.
Det er respektløst, og ingen bryder sig om at blive behandlet på den måde.

Hvis du tager telefonen, og fortæller personen, der ringer til dig, at du ikke har tid til at tale, signalerer du den samme respektløshed til vedkommende.
Det er bedre helt at lade være med at tage telefonen, hvis du ikke har tid.
Hvis det er vigtigt, sender de en SMS eller lægger en besked på din svarer.

Tilstedeværelse

Når du forbereder din hjerne på, hvad der er vigtigt, formindsker du efterhånden tunnelsynet og den indre monolog.
Du udvider din opfattelsesevne, så din hjerne kan tage mere information ind og processe den hensigtsmæssigt.
Du ser flere muligheder og kan tage bedre beslutninger.

Når du kommer ud af dit eget hoved, og lægger mærke til verden omkring dig, gør du noget andet, og får dermed også et andet resultat.

Det er i orden en gang imellem at have travlt, men prioritér for at undgå stress.

Se også min artikel på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/personlig-planlaegning med et praktisk eksempel på, hvordan du kan adskille vigtigt/ikke-vigtigt og haster/haster-ikke.

(Farverne passer ikke med ovenstående artikel, fordi jeg lavede den forrige artikel for længe siden.)