Spring til indhold

Den følelsesmæssige vold i parforholdet

 

I denne artikel vil du lære noget om forskellige typer vold. Både hvad det indebærer, og hvilke konsekvenser, volden har.

Der er både den åbenlyse vold, og der er den skjulte og ubevidste vold, men begge dele er lige skadelige.

Du vil også finde ud af, hvad der forårsagen volden, hvordan den kan tackles, og hvad der skal til at forhindre den.

3 typer vold

Med fysisk vold kan man ganske effektivt få magt over andre mennesker. Sådan har det alle dage været.

Imidlertid er der flere typer vold.

De tre af dem er 1) fysisk vold, 2) psykisk vold og 3) følelsesmæssig eller emotionel vold.

voldFor mange år siden (!) anså man ikke fysisk vold for at være et problem.
Et naturligt led i børneopdragelsen var, at man slog sine børn, og husbond havde ret til (ikke kun lov til) at slå både familiemedlemmer og sit tyende.

Nu er det ikke længere hverken tilladt eller i orden at bruge fysisk vold.

Fokus har de seneste år imidlertid flyttet sig fra den fysiske vold til den psykiske vold. Man taler om trusler, chikane, stalking, mobning, speciel hensyntagen og lignende, og dette blev der for nogle år siden lovgivet imod, ligesom man tidligere har lovgivet mod den fysiske vold.

 
Klik her for at se flere anmeldelser

Forgiftning eller mangeltilstand

Begrebet ”vold” på alle planer kan deles op i to komponenter, nemlig at man

1) påfører/forvolder en person noget, eller

2) fratager/berøver noget andet.

Altså en slags forgiftning eller en mangeltilstand.

Ved fysisk vold påfører man andre fx slag og spark, og man fratager eksempelvis luften ved kvælning.

Ved psykisk vold påfører man ubehag og utryghed med fx jalousi og kontrol, og man fratager med eksempelvis tavshed, udelukkelse og isolation. Meget stress på arbejdspladserne handler om dette.

Følelsesmæssige vold

Den følelsesmæssige vold er et relativt nyt fokusområde.
I de groveste tilfælde kan man karakterisere det som en form for psykopati.

voldMænd og kvinder påfører følelsesmæssig vold i parforholdet ved fx

  • at kritisere og bebrejde partneren
  • at ”dutte” (at bruge ordet DU i sætninger)
  • at skælde ud
  • at komme med hentydninger uden at sige tingene direkte, tydeligt og hensigtsmæssigt
  • at underkende og nedgøre partneren, især over for andre
  • at stille krav
  • at afpresse
  • at manipulere
  • at tale til sin partner (i stedet for med sin partner)
  • at have andre forventninger til partneren end at denne er ærlig
  • at forsøge at lave partneren om

Læs flere eksempler på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/10-ting-der-kan-skabe-konflikter

På den anden side kan dét, man med følelsesmæssig vold fratager partneren, være fx ros og anerkendelse, eller at man ikke vil give sin partner forståelse, tid, kærtegn, berøring eller gaver.

Begrundelsen er ofte, at ”det har man ikke LYST til” eller ”det har min partner ikke fortjent”.
Imidlertid kan grunden til denne manglende ”lyst” være, at man ikke selv har fået dækket sine grundlæggende behov. Partneren har muligvis ikke været klar over, hvordan det skulle gøres.

Man har måske ikke kommunikeret hensigtsmæssigt – typisk fordi man aldrig har lært at udtrykke sig hensigtsmæssigt – eller fordi man ikke kender sig selv og sine grænsesætninger godt nok.

Dét, mange mennesker har svært ved at gennemskue, er, at den ene i parforholdet måske har behov for ros og anerkendelse, mens den anden har behov for forståelse og empati. Eller noget helt andet.
Man giver og giver og giver af dét, man selv ønsker sig, og føler ikke, at man får noget retur.
”Fælden” er, at mange tror, at partneren har de samme behov som én selv – for sådan var det jo i begyndelsen i forelskelsesfasen.
Hvis partneren også kun giver på sit eget kærlighedssprog, er der ikke noget at sige til, at begge føler sig udsultet, afskåret og ikke-forstået – og reagerer uhensigtsmæssigt og voldeligt (på ét eller flere af de tre planer).

Man har ikke været i stand til at skabe et parforhold i øjenhøjde med hinanden med forståelse, tillid, tryghed, respekt og kærlighed.

Årsager

Når nogen udøver vold, enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt, handler det ofte om enten magt, utryghed eller frygt.

Magt korrumperer og er afhængighedsskabende, ligesom narkotika. Man ønsker en overposition i forhold til andre, måske fordi man ikke føler sig god nok. Med en eller flere af typerne af vold kan man relativt let skaffe sig denne magtposition – et stykke tid.

Eller også føler man sig utryg eller bange. Det bedste forsvar er jo som bekendt et angreb.

Typisk er den generelle holdning, at når vi taler om vold, menes der den fysiske eller psykiske vold. Men dette forenklede billede risikerer at fastholde den ene part som et stakkels offer, og hjælper på ingen måde med at få vedkommende ud af offerrollen.

Efterfølgende er den risiko, man løber, at mobning (og tæsk) fortsætter i det uendelige i parforhold efter parforhold – og job efter job. Den underliggende psykologiske forståelse for volden på alle tre planer mangler, heriblandt manglende kommunikation, selvansvar, og konsekvens.

Manglende kommunikation

Når man ikke kommunikerer på en aftalt og hensigtsmæssig måde, kan det skabe misforståelser og frustrationer. Det er ikke tilstrækkeligt, at man selv føler, at man udtrykker sig klart og tydeligt.

Hvis man ikke føler sig mødt, forstået eller anerkendt, kan man risikere at reagere uhensigtsmæssigt, så man ikke opnår dét, man ønsker sig. Hverken på kort eller på langt sigt.

Manglende selvansvar

selvansvarHvis man tror, at ens fortrædeligheder er alle andres skyld, har man sat sig selv i offerrollen og givet kontrollen fra sig.
At være selvansvarlig betyder, at man er klar over, at det er ens egne bevidste eller ubevidste overbevisninger, valg og handlinger, der har forårsaget de omstændigheder, man oplever.

Der er tre ting, vi mennesker ikke har kontrol over: Det er vores tanker, vores følelser og andre mennesker.
Det eneste, man kan få fuld kontrol over, er ens adfærd, altså dét, man vælger at sige, og dét, man vælger at gøre.

Når man er bevidst om dét, og efterfølgende ændrer sin holdning og adfærd, vil andre mennesker også efterhånden ændre sig.

Manglende konsekvens

God børneopdragelse indebærer, at man oplever 5 gange så meget positiv konsekvens som negativ konsekvens.
I øvrigt gælder denne forholdsmæssige fordeling også for voksne, både på arbejdspladsen og i parforholdet.

Hvis der ingen konsekvens er, har man næppe lyst til at fortsætte med at gøre dét, der er hensigtsmæssigt.
Og uden konsekvens holder man heller ikke op med at gøre dét, der er uhensigtsmæssigt.

Man kan også kalde det belønning og straf, men egentlig er det blot konsekvens.
Hvis man eksempelvis i sin bil kører for hurtigt ind i en kurve, kan konsekvensen være, at man havner i grøften.
Og risikoen ved høj hastighed er en fartbøde eller et trafikuheld med måske dødelig udgang.
Både bøde og uheld er konsekvenser. Fartbøden kan imidlertid betragtes som en straf, der er læring og forhåbentlig kan forhindre et fremtidigt trafikuheld.

Sammenhængen mellem de forskellige typer vold

Alle mennesker har både en maskulin og en feminin side i sig. De fleste mænd har mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

Den feminine del af både kvinder og mænd er den veltalende, der kan sætte partneren (og alle andre) på plads og til vægs.
Det er typisk den feminine side i både mænd og kvinder, der bruger følelsesmæssig vold.
Det gælder oftest også den psykiske isolering af partneren med fx tavshed og ingen øjenkontakt.

Men dette kan afstedkomme, at den maskuline side i både mænd og kvinder føler sig trynet og trængt op i en krog. Resultatet af den oplevede ydmygelse kan i nogle tilfælde gå over i fysisk vold.

Det er endvidere den maskuline side (i kvinder og mænd), der stalker andre eller kravler ind i sin hule og isolerer sig.

Også dette vil den feminine side reagere imod – og så kører den negative skure hastigt nedad.

En anden uhensigtsmæssig effekt af følelsesmæssig vold, er, at man lader det gå ud over helt andre mennesker.
Jeg har flere gange i min praksis oplevet, at dén person, der skælder sin partner ud, selv var blevet skældt ud enten af den forrige partner eller i sin barndom – eller begge steder.
Hvis man selv tidligere har været offer, kan nogen finde på at forsøge at tvinge andre over i offerrollen.

En person, der føler sig ydmyget, ikke-eksisterende eller trådt på af sin partner, vil ”forsvare sig”.
Men da det er råberiet, de blå mærker og blod, man kan registrere og få øje på, er det normalt også dét, de fleste fokuserer på.

Den psykiske og følelsesmæssige smerte kan ikke ses visuelt. Man kan kun se resultaterne af den, ligesom man heller ikke med øjnene kan se radiobølger. Men resultatet af radiobølger er radar, TV, radio og mobiltelefon.

Skilsmisse eller ej

Hvis man ikke grundlæggende får ændret sin holdning, strategier og adfærd, inden man skifter sin partner ud med en ny, er risikoen for at tingene gentager sig meget stor.
Det er naivt at tro, at man kan få et andet resultat, hvis man bliver ved med at gøre det samme.

Hvis man ikke forstår de psykologiske forsvarsmekanismer, samt opvækstens og miljøets indflydelse, kan overgreb virke helt uforståeligt og uretfærdigt.
Dét kan være grunden til, at man føler, at ”det er partnerens skyld”, og får lyst til at slå tilbage eller forlade denne person.

I min praksis fokuserer vi meget på at sørge for at skabe en forståelse parterne imellem, og en hensigtsmæssig måde at udtrykke sig på, der ikke risikerer at føles hverken overgrebsagtigt eller underdanigt for nogen af parterne.

Der er jo en grund til, at de to mennesker i første omgang fandt sammen.
Ingen tænker: ”Den person er voldelig, perfid og psykopat. Den person vil jeg have børn med og leve sammen med resten af mit liv.”
I det mindste ikke den første af de to sætninger.

Vi reagerer på hinanden og former hinanden. Ingen levende væsener er isolerede øer.

Par-coaching

Par-coach Mikael Hoffmann

På grundlag af min mangeårige erfaring med parcoaching hjælper jeg mine klienter med tre ting:

  • Bevidstgørelse. Jeg underviser dem i forskellene mellem kvinder, mænd, det maskuline og det feminine,
  • Færdighedslæring. Jeg lærer klienterne kommunikationsværktøjer, så de kan udtrykke sig hensigtsmæssigt og tydeligt. Jeg har udviklet nogle ganske effektive teknikker, der gør det relativt let for dem at kommunikere med hinanden.
  • Vanedannelse. Jeg hjælper dem med at få nye vaner til erstatning for de gamle ubrugelige vaner.

Dette betyder, at de skaber et trygt miljø, hvor de både kan høre, se og forstå hinanden – og føle sig hørt, set og forstået af partneren. Det sidstnævnte er formentlig det vigtigste.

Når far og mor kan kommunikere og samarbejde, uden nødvendigvis at være enige, vil det forhindre, at en masse børn kommer i klemme og bærer konsekvenserne af forældrenes konflikter og vold.

I begyndelsen af parcoachingen kan indsigterne og værktøjerne føles både ”kunstige” og besværlige.
For hvis det havde været kendt og let at foretage de nødvendige forandringer (for at få noget andet), havde alle jo nok gjort det længe forinden.

Hvis det havde været nemt at tabe sig, tjene penge og leve i parforhold,
ville alle være slanke, velhavende og trives med partneren.

Alle typer vold kan undgås, hvis man i god tid véd, hvad man skal gøre, og hvordan.

Gode hensigter er godt – men gode resultater er altså endnu bedre.

Se også www.weekendavisen.dk/2024-14/ideer/psykopati-med-et-feminint-touch

og www.dr.dk/nyheder/indland/faa-kvinder-anmelder-psykisk-vold-fortaeller-krisecenter-i-yderste-konsekvens-kan


Læs mit seneste indlæg/blogpost:
"Hvordan de positive forandringer i parforholdet bliver skabt"
Hvad der helt konkret kan ændres i vores tilværelse, for at den bliver mere positiv og sjovere i det daglige!