Spring til indhold

Hold op med at OVERTÆNKE, og red dit parforhold!

 

At tænke og at føle er en vigtig og nødvendig del af menneskelivet

I denne artikel vil du få indblik i, hvordan man kan risikere at tænke og føle sig selv og parforholdet ihjel, hvis man overtænker og er overfølsom.

Årsagerne til overtænkning med utryghed og usikkerhed bliver beskrevet, og også hvorfor man kan være angst i sit parforhold.

Til sidst er der anvisninger på, hvordan I håndterer og løser problemerne med overtænkning.

Hvis det er for svært at løse problemerne selv, er der imidlertid god hjælp at hente hos professionelle parterapeuter og parcoaches.
Blot skal man være omhyggelig med at vælge den person, der kan hjælpe en på den bedste måde.


Et gammelt mundheld siger: For lidt og for meget fordærver alting.

Et godt og kærligt parforholdForestil dig, at du endelig har fundet dit livs kærlighed.
I er glade for hinanden, og I har fået skabt et godt og solidt parforhold.
Men så dukker bekymringer op.
Foruroligende tanker og følelser kommer snigende, hvis fx partneren gentagne gange kommer hjem senere end normalt.
Eller partneren er meget lang tid om at besvare opkald og beskeder.
Eller ikke er særligt interesseret i noget, som man siger eller gør.

Hver gang disse tilsyneladende små oplevelser dukker op, kan sindet få alle mulige negative tanker.
Disse tanker kan blive til ord, der kan udmønte sig i skænderier med partneren – hvilket kun gør tingene værre.
Det er en negativ spiral, som i sidste ende kan betyde en katastrofe for parforholdet.
Overtænkning forgifter tankegangen og driver en kile ned gennem parforholdet.

Overtænkning, dets årsager, og hvordan det kommer til udtryk i et parforhold

Overtænkning er, når man tænker for meget over noget, som ikke burde have den helt store betydning.
Det sker typisk på grund af utryghed og usikkerhed.
Overtænkning dræner for mental og følelsesmæssig energi, og det bringer de tvangsprægede sider frem.
Der bliver skabt indre kaos og negativitet, og det smitter af på parforholdet på en dårlig måde.

For eksempel kan din partner komme med en sidebemærkning om et tidligere forhold.
Andre ville måske føle, at det egentlig ikke var så stor en ting, men dit sind bliver oversvømmet med spørgsmål om, hvorvidt din partner stadig har følelser for sin eks.
Eller om din partner bare er sammen med dig, fordi det er det mest bekvemme valg.
Dette kan måske få dig til at begynde at afhøre din partner, hvilket kan medføre eksplosive stridigheder, som nemt kunne have været undgået.


Klik her for at se flere anmeldelser

Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching vil kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann


Fortid og fremtid

manipulationer i parforholdetDer er to primære årsager til overtænkning:

Den første er, når man grubler over fortiden og konstant dvæler ved det samme emne, og de negative følelser, der er forbundet med det.
Dette problem kan være så lille en ting som partnerens mangel på opmærksomhed på en bestemt begivenhed, der markant har påvirket jeres forhold, fx bryllups- eller fødselsdag.
Hvis man har svært ved at give slip på dette, kan det blive ved med at gentage sig i hovedet.
Som følge heraf har man svært ved at leve i nuet og glider måske også langsomt længere og længere væk fra hinanden i parforholdet.

Den anden årsag til overtænkning er, når man bekymrer dig om fremtiden.
Normalt er det ikke underligt med tanker om fremtiden, men hvis man først begynder at stresse over det oftere end nødvendigt, så kan det blive et problem.
Bekymringerne kan være frygt for, at partneren er utro, eller vælger at slå op og være sammen med en anden.
Der kan også være bekymringer om ikke at være god nok, eller at partneren ikke er “den eneste ene”.

Parforholdsangst

ParforholdsangstOvertænkning kommer ikke bare ud af den blå luft.
Ofte (altid) bunder det i oplevelser fra barndommen og opvæksten.
Parforholdsangst er de negative følelser, man har omkring parforholdet.
Når man begynder at stille spørgsmålstegn ved ens eget værd over for partneren, eller når man overanalyserer hver eneste af sin partners bevægelser og ord, lider man af parforholdsangst.
Parforholdsangst kan stamme fra for eksempel manglende selvtillid og selvværd, eller konstante skænderier, eller tvivl om parforholdets fremtid.
Ofte er det overdimensionerede eller ikke-eksisterende problemer, man har skabt i sit hoved.

Reaktioner på denne angst kan udvikle sig til enten afhængighed eller passivitet:

Nogle mennesker har gjort sig afhængige af deres partner på enhver måde.
De har ekstremt behov for kommunikation, nærhed og støtte. Så meget, at de ofte bruger krænkende og kontrollerende adfærd, bare for at få partnerens opmærksomhed og nærvær.

Passive mennesker søger derimod isolation og afvisning.
De kan have en tendens til at udtrykke deres behov på en usund og unaturlig måde – af frygt for selv at blive afvist.
De kan have svært ved at skabe og pleje intime relationer.

Overtænkning og dens indvirkning på det følelsesmæssige, mentale og fysiske velbefindende

Overtænkning er så giftig en vane, at alle andre aspekter af livet bliver påvirket.

Fysiske helbredFor eksempel kan det fysiske helbred lide alvorlige skade.
Overtænkning kan udløse panikanfald og skabe langvarig angst, med højt og vedvarende niveau af stresshormoner.
Det kan også udmønte sig i symptomer som fx svimmelhed, hovedpine, brystsmerter, diarré, søvnforstyrrelser og hurtig, overfladisk vejrtrækning.
Derudover kan overtænkning øge risikoen for yderligere sundhedsrelaterede helbredsmæssige udfordringer.

Overtænkning kan endvidere påvirke det mentale og følelsesmæssige helbred.
Undersøgelser tyder på, at overtænkning har en negativ indvirkning på problemløsningsevnerne.
Man kan blive så fikseret på et konkret problem, at man ikke kan se situationen fra et bredere perspektiv, og derfor holder op med aktivt at søge nye løsninger ved hjælp af kreative ideer.

Overtænkning kan skabe aggression og destruktiv vrede.
Man har svært ved at styre sit temperament, og bliver måske voldelig, enten fysisk, psykisk eller følelsesmæssigt.
Der er ikke noget som helst i vejen for at have (negative) tanker og følelser.
Det er først når de bliver udtrykt gennem dét, man siger og gør, at det kan skabe problemer. Både for en selv og for andre.

Overtænkning kan også skade selvtilliden.
For eksempel kan man blive alt for følsom, så selv de mindste udfordringer kan føre til et følelsesmæssigt tilbageslag.
Man kan blive jaloux og kræve konstant forsikring fra partneren med overvågning, spionering, kontrollerende adfærd og lignende destruktiv holdning og adfærd.

Utilstrækkelighed

ÆrlighedNår man har lavt selvværd, har man tendens til at tænke på sin utilstrækkelighed i parforholdet.
Er jeg mon god nok til min partner? Taler jeg til ham/hende på den rigtige måde? Klæder jeg mig på en måde, min partner kan lide? Gør jeg det mon godt nok?”
Alle ens handlinger drejer sig om at behage partneren og få dennes godkendelse og accept.
Måske begynder man at skjule sine fejl og mangler.
Man gør alt, hvad man kan, for at være perfekt.

Endelig kan det udløse tillidsproblemer.
Usikkerhed og mangel på tillid kvæler parforholdet, og jo mere man overtænker, jo mere uvirkelig og irrationel bliver ens tænkning og fantasi, hvilket i høj grad påvirker ens følelser.
Det er en negativ skrue, hvor den ene ting føder den næste og så videre.

Dette er blot nogle få eksempler på, hvor skadelig overtænkning er for parforholdet.
Derfor er det vigtigt at få problemerne løst, før det fuldstændigt smadrer parforholdet og helbredet.

Hvordan I håndterer og løser problemerne med overtænkning

At håndtere overtænkning kan faktisk være en stor udfordring.
Men den gode nyhed er, at der findes konkrete og effektive metoder til at løse problemerne på.

Par-coaching og parterapi

Dels kan man selv gøre en masse, og dels kan man, hvis det er for vanskeligt at håndtere selv, søge hjælp hos professionelle behandlere, der kan hjælpe med kommunikationsværktøjer og forståelse for hinanden.
For mit eget vedkommende kunne jeg fx ikke drømme om at begynde at reparere min bil, hvis den ikke fungerer.
Også selv om det er min bil, og jeg er en dygtig chauffør.
Jeg kører den i stedet til en mekaniker, jeg stoler på.
Han har en masse erfaring med at reparere biler og kan hurtigt og let få min bil til at køre godt igen.

Et godt og kærligt parforhold består af forståelse, tillid, tryghed, respekt for hinanden, samt tilgivelse.

Hvad man selv kan gøre for at løse overtænkningsproblemerne er først og fremmest at øge selvbevidstheden, det vil sige blive bevidst om, hvad der foregår.
Man skal træde tilbage og tage et objektivt kig på sine egne holdninger og handlinger.
Jo mere man bliver bevidst om sig selv og hvordan tanker, følelser og adfærd påvirker parforholdet, jo mere vil man være i stand til at ændre vanerne.

Bevidstgørelsen kan eksempelvis foregå gennem at føre en bekymringsdagbog for at se, om der skulle være et mønster i ens tanker, følelser og adfærd.

Taknemmelighed

TaknemmelighedEn anden nyttig metode er at mærke og vise mere taknemmelighed på daglig basis.
Notér dig alt, hvad du sætter pris på ved dit parforhold.
Det kan være alt, hvad du elsker ved din partner, og gør dig glad for at være i dét parforhold.
Ved aktivt at opsøge de ting, man er taknemmelig for, dyrker man et mere positivt mindset, hvilket gør det mindre sandsynligt, at negative tanker kommer snigende og fører til overtænkning.

Sidst, men ikke mindst, dæmpes overtænkning, når I kan være helt ærlige og åbne over for hinanden.
Det kræver imidlertid både forståelse, tillid, tryghed, respekt, kommunikationsfærdigheder og et stort mod.

Hvis I ikke får styr på overtænkningen, kan det skabe en usund relation mellem jer.
Det trækker jer væk fra hinanden og tilføjer unødvendige spændinger og stress, som kan risikere at føre til enten smertefulde skænderier eller ensomt parallel-liv, og måske i sidste ende med brud/skilsmisse.

Men næsten uanset hvor slemt det står til, er der håb.
Overtænkning kan med den rette hjælp håndteres og dæmpes.

Måske finder man ikke selv den perfekte løsning med det samme.
Det er helt normalt at skulle afprøve nogle forskellige strategier først, for at se, hvad der fungerer bedst.
Det, der er vigtigt, er at forblive vedholdende og fortsætte med at prøve, indtil man finder ud af, hvad der hjælper.

Ring til mig på telefon 21 79 18 50 for at aftale en tid med mig til den afklarende samtale uden udgift for dig. 



Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

27:23 minutter

Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger