Hvordan I får det bedste ud af jeres nye parforhold med bonusbørn
Er du lige startet i et nyt parforhold?
Eller står du på vippen til det?
Uanset om det er dit første, eller du har adskillige mere eller mindre lykkelige parforhold bag dig, har du formentlig et ønske om, at dette forhold skal være sundt, godt og succesfuldt med masser af kærlighed og glæde. Men hvordan sikrer man sig en god start og at parforholdet bliver ved med at være godt?
Forelskelsesfasen er let. Man har stor rummelighed for hinanden, man er meget sammen, har sommerfugle i maven, snakker meget i telefon sammen, og svæver måske på en lyserød sky.
Men virkeligheden er imidlertid, at sådan fortsætter det sjældent.
Efter rusen og feberen i forbindelse med det nye spændende forhold kommer hverdagen efter et års tid eller to, hvor kærlighed gerne skulle afløse forelskelsen.
HVIS det viser sig at være for svært at håndtere overgangen, og det kommer til at gøre alt for ondt med den nye hverdag, vil det måske være en god idé at række ud efter professionel hjælp, fx i form af en parcoach eller parterapeut København eller online.
Der sker jo ikke noget ved at ringe og spørge.
Men hvis det ikke gør så ondt, vil I nok selv kunne klare det.
Her er nogle gode tips, som måske kan sikre dig, at dit nyt forhold kommer til at vare ved og blive ved med at være godt og lykkeligt.
Klik her for at se flere anmeldelser
Lad ikke ilden brænde ud
I begyndelsen af ethvert forhold er det let at være romantisk. Vi bruger så meget tid sammen som muligt, og vil gøre alt, hvad vi kan, for at få den anden til at blive glad. Men denne følelse af eufori forsvinder på et tidspunkt. Forelskelsen går over, og skulle gerne erstattes af kærlighed.
Der skal gøres en indsats for at undgå at forholdet bliver slidt ned, og at der stadig er romantik. Gør hvad du kan for hver dag at få din partner til at smile. Fortsæt med at finde nye måder at tilføje romantik og ild på i dit forhold. Erstat forelskelsen med kærlighed.
Forventninger til din nye relation
Du har selv styrken til at bestemme din fremtid.
For at vide, hvor du og I vil hen, er det en god ide at vide, hvor I er henne nu. Hvad din er holdning til både store og små spørgsmål, såsom børn og børneopdragelse, økonomi og forbrug, fritid og ferie, indretning og bolig, transport og bil, osv.
Hvad kan du og I gøre for at kaste så meget lys over jeres situation som muligt?
Det er en god ide så hurtigt som muligt at lave en forventningsafstemning med din partner. Se www.parforhold-parterapi.dk/forventningsafstemning
Hvis du lader tilfældighederne råde, er du også selv ansvarlig for at du på et tidspunkt måske befinder dig et sted, du befinder dig dårligt i.
Ikke at vælge er nemlig også at vælge.
For mange (urealistiske) forventninger kan tromle et godt parforhold ned.
For få forventninger får det til at gå i stå…
Fokus
Hvad du fokuserer på, vil vokse.
Derfor er det vigtigt at du betragter din partner som noget af det vigtigste i dit liv, og bliver ved med det.
Hvis du først overvejer om der er en anden, der er bedre for dig, vil denne tanke vokse og måske tage magten fra parforholdet.
Prioritering i dine relationer vil også sikre dig et godt parforhold og velfungerende børn.
Tillid
Hele vores demokrati er bygget på tillid. En låsesmed vil være en oplagt indbrudstyv, hvis der ikke eksisterede tro og tillid.
Det er vigtigt, at du har tillid til din partner.
Ligegyldigt hvad du og I har været igennem tidligere, skal du gøre hvad du kan for at tilliden hele tiden kan finde frem.
Hvis du ikke føler, at du kan stole på din partner, vil du støde ham eller hende fra dig. Hvis du først begynder at checke din partner, er jeres forhold på vej ned ad en glidebane.
Husk, at det kræver tre personer at ødelægge et parforhold. Se på din egen andel, inden du kigger på din partners.
Undgå at fokusere på det negative
Alle har fejl.
I begyndelsen af jeres forhold kan du have tilbøjelighed til at se din partner som “perfekt”.
Men efter et stykke tid begynder du sandsynligvis at lægge mærke fejl og mangler. Den bedste måde at håndtere dette på, er at huske, at også du selv har fejl.
- Prøv at holde fokus på de positive kvaliteter og vær rummelig over for fejlene. Jo mere du kommer med positive opmuntringer til det gode, og tier om det ”dårlige”, jo mere er din partner tilbøjelig til at gøre mere af det ”gode” og mindre af det ”dårlige”.
- Fortæl din partner, hvor taknemmelig du er over at have ham eller hende i dit liv, og hvor stolt du er af alt det, der er godt og lykkes. Din partner skal vide, at vedkommende er værdsat og speciel for dig.
- Lær at kommunikere på en hensigtsmæssig måde. Det kræver normalt nye strategier og kommunikationsværktøjer at kunne gøre noget ANDET, end dét, man har gjort hidtil.
Altid være sig selv i et nyt forhold
Du skal både være ærlig og diplomatisk, både spontan og velovervejet, både rationel og følelsesbetonet. At være ærlig betyder ikke bare at buse ud med, hvad man lige tænker og føler. Det er en barnlig holdning, som vil give dig problemer. Men altid at være superrationel og kontrolleret er den modsatte grøft.
Det er vigtigt at du har overblik over dig selv og dit liv, så du kan agere mest hensigtsmæssigt i alle situationer.
Det betyder at problematiske følelser skal henlægges til et passende tidspunkt og sted på en selvansvarlig måde, men skal selvfølgelig frem, så I kender hinanden og ved hvordan I har det.
I skal kunne være sårbare sammen og kunne stole på hinanden.
Intuition og rationalitet
Vi kan lære meget af vores børn.
Næsten alle børn lever 100 procent i nuet. De er ikke rationelle, men tager udelukkende udgangspunkt i deres følelser.
- De kan ikke overskue, hvad der skal ske om fem minutter, fx når de vil have en is lige inden aftensmad, eller de ikke vil i seng om aftenen.
- De har ingen forudsætninger for at vide, at hvis de ikke kommer i seng i ordentlig tid, bliver de umulige senere på aftenen, og har svært ved at komme op næste morgen.
- De kan blive sure og gale på hinanden eller opdrageren, og bruger surheden til at få deres vilje.
Nogle teenagere gør hvad de kan for at undgå ansvar og forpligtelser.
- De får selektiv hørelse og kan ikke høre, at de fx bliver bedt om at tage ud af bordet eller rydde op.
- De prøver alle mulige krumspring for at undgå opvasken, fx med et påtrængende toiletbesøg eller at trække tiden ud i det uendelige.
- De ønsker ikke at tage ansvar, men vil hellere gøre, hvad det passer dem.
De to ovennævnte holdninger og adfærd gælder for børn, men altså også for voksne. Typisk bruges den ene adfærd mest af mænd, og den anden mest af kvinder.
Lad fortid være fortid
Benjamin Franklin sagde, at man skulle have øjnene vidt åbne, inden man gik ind i ægteskabet, og halvt lukkede efter at man var blevet gift.
Lad være med at trække ex’er ind i dit nuværende forhold. Hvis du baserer dine følelser i dit nye forhold på ting, som din tidligere partnere har gjort ved dig, vil det med sikkerhed ødelægge enhver kærlighed og tillid.
Hvis du tillader dine dårlige erfaringer fra din fortid at påvirke dit nye forhold, er du i gang med at ødelægge det. Sørg for selv at arbejde med dine gamle spøgelser, i stedet for at lade det gå ud over din sagesløse nye partner.
Læs mere om psykologiske forsvarsmekanismer og hvordan vi opfatter verden på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer
Sørg for at du selv er et godt match
Gør hvad du kan for at din nye kæreste har det så godt som muligt med dine venner og din familie.
Du skal også sørge for selv at have det godt med hans/hendes venner og familie som muligt.
Vær også fokuseret på at have nogle fællesinteresser med din nye partner. Modsætninger tiltrækker hinanden, men det er også godt at have et fælles fodslag.
Nyt forhold og bonusbørn
Relationen til bonusbørn såvel som til egne biologiske børn kan være helt vidunderlig. Det giver mange gode oplevelser, stunder og øjeblikke. Jeg har selv haft ni hjemmeboende bonusbørn, og selv om det ikke altid har været lige let, vil jeg ikke have undværet nogen af dem.
Alt det gode og positive ved bonusbørn og sammenbragte familier kører af sig selv. Det er problemerne, der kan opstå, jeg gerne vil beskæftige mig med, samt foreslå hvordan du undgår eller løser dem.
Måske er relationen gået helt i hårdknude og ser totalt håbløs ud.
Måske skal du i gang med at drage erfaringer udi at være part i en moderne familie – og vil vide noget om faldgruberne, inden du for alvor siger ja til samlivet med din nye partner.
Du har viljen og evnen til at gøre noget ved det.
Når man starter på en frisk, og har passeret de 40 år, følger andres børn ofte med i et nyt parforhold.
I og med at knap halvdelen af alle indgåede ægteskaber ender i skilsmisse, og folk stadig får børn, har der aldrig i historien være så mange sammenbragte familier, som der er nu.
Det er blevet helt almindeligt at skulle forholde sig til delebørn og bonusbørn.
27:23 minutter
Se også andre klient-erfaringer med parterapi på www.parforhold-parterapi.dk/anbefalinger
Det lykkelige parforhold
Når man starter på noget nyt, kan det ofte betale sig at lære de nødvendige færdigheder, både for at få det bedste resultat, men også for ikke at komme for meget galt af sted.
Det gælder både på arbejde, til sport, på rejser – og i parforholdet.
Det bedste er at lære fra nogen, der allerede mestrer denne aktivitet.
Hvis du ønsker et godt parforhold, kan du med fordel finde mentorer i form af par, der allerede har et lykkeligt parforhold, eller I kan vælge at lære det hos en parterapeut.
Nogle mennesker vedligeholder deres bil og sommerhus bedre, end de vedligeholder deres parforhold.
Det er et valg, om man vil investere i vedligeholdelse eller om man hellere vil reparere, når tingene er gået i stykker.
Vær tålmodige med hinanden.
Ting tager tid.
Især når to mennesker skal tilpasse sig hinanden. Ikke mindst, når der kommer fælles børn.
Held og lykke kommer ikke tilfældigt, men er noget, man forbereder.
.