fbq('track', 'ViewContent');

Parterapi

Lær at kommunikere bedre med din partner, så I får et lykkeligere parforhold.

Sidespor

Er dit liv kommet ud på et sidespor 😉

Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor Sidespor


Så er det med at få det tilbage på sporet igen….
😉

.

 

Vedligeholdelse af parforholdet

Mikael Hoffmann

Er det nødvendigt at vedligeholde det gode parforhold?

Eller spurgt på en anden måde: Hvordan redder man sit parforhold, hvis det er ved at forlise???

ALLE (eller i det mindste de fleste) parforhold starter helt vidunderligt. Livet er pragtfuldt sammen.

Men efter et stykke tid kommer hverdagen og banker på. Irritationer og problemer dukker op. Kommunikationen går galt. Det kan gøre ondt – måske meget ondt.


Du checker din bil en gang imellem med olie, luft osv. Tager den til service-eftersyn en gang om året, for at den skal blive ved med at køre godt, – og ikke gå i stykker, lige når du har allermest brug for den.


Du går til tandlæge 1-2 gange om året, for at holde sine tænder sunde og raske og forebygge problemer senere i livet.


Men hvad med parforholdet?

Desværre tror mange mennesker, at blot fordi man i begyndelsen var smask-forelskede, kan man komme igennem hvad-som-helst resten af livet sammen. Men sådan går det jo ikke altid. Næsten halvdelen af alle parforhold bliver opløst igen, og selv de, der bliver ved med at være sammen, oplever smertefulde kommunikationsproblemer og misforståelser.
At tro, at alting løser sig med forelskelse, vil faktisk svare til at mene, at hvis man har betalt kolossalt mange penge for sin Audi eller Ferrari, så behøver man da ikke at checke olie, fylde benzin på, eller tage den til service-eftersyn en gang imellem….

Hvad er et godt parforhold?

Et sundt parforhold er et afgrænset fællesskab, hvor parterne deler og oplever noget sammen og samtidig kan afgrænse sig fra hinanden. Det er også samhørighed, der giver plads til individualitet og forskelligheder. at man kan kommunikere med hinanden (ikke blot udveksle ord og meninger), hvilket skaber forståelse for hinanden. Et godt team er, når parret er i stand til at etablere kontakt med hinanden og få deres behov opfyldt. Læs mere...

Hvad er selvansvarlighed?

Vil du gerne have et lykkeligere og lettere liv? En af måderne er at integrere holdningen om selvansvarlighed. Med praktiske eksempler vil jeg lære dig at trække ansvaret tilbage til dig selv og få fuld kontrol over dit liv.

Er dette selvansvarlighed eller ej: “Du sendte mig en SMS klokken 3 i nat, så jeg vågnede. Det er DIN skyld, at jeg blev vækket!”
(Jeg selv sætter altid min telefon på fly-tilstand om natten……)

Ansvar kan man lære, og meget børneopdragelse går ud på at lære at tage ansvar.

dreamstimemedium_19550939Selvansvarlighed er ikke det samme som ansvarlighed, men derimod noget, man skal opsøge af egen drift. Det kan ikke påtvinges andre eller tillæres, og den kommer ikke af sig selv. Man skal have et (stort) behov, for at være tilstrækkeligt motiveret til selvansvarlighed. Motivationen udspringer i de fleste tilfælde af en smerte, man vil undgå, men det kan i sjældne tilfælde også være noget behageligt, man vil have mere af.

Forskellen mellem ansvar og selvansvar er, at ansvarlighed er at vælge, mens selvansvarlighed er at erkende.

Ansvarlighed er, hvad vi har lært vores børn, når de er høflige og hensynsfulde.

Selvansvarlighed er blandt andet at være klar over, at man selv skaber sin egen virkelighed, og at alting har en pris. Der er ikke noget som helst, der er gratis. Og omvendt vil man altid blive belønnet for sin indsats – på en eller anden måde i det store regnskab.

Trafik

SelvansvarlighedNår man på cykel nærmer sig et lyskryds, kan man være enten selvansvarlig – eller det modsatte.

Den selvansvarlige er opmærksom, ikke mindst på de biler, der kommer fra venstre. Den selvansvarlige lytter efter den dybe lyd fra et stort køretøj, og holder øje med dets højre forhjul – om det drejer rundt og om det peger mod højre ind foran cyklisten. Den selvansvarlige kigger til venstre og højre, også selv om der tydeligt er grønt lys, for måske kommer der en bil, der ikke overholder sin vigepligt.

Den person, der ikke er selvansvarlig, cykler med høj musik i sine høretelefoner, og holder på sin RET til at køre frem for grønt lys. Alle andre tager jo fejl og er nogle fjolser.

Men hvem af de to mon klarer sig bedst i trafikken med alle lemmer i behold? Hvordan vil du helst selv afslutte køreturen: Frustreret eller på en båre?

 

Læs mere...

Årligt tjek af parforholdet

Parterapi skal forebygge krise i parforholdet, ligesom jævnlige besøg hos tandlægen, skriver DR.DK.

I stedet for at bruge parterapi som sidste løsning inden familiens sammenbrug og skilsmissen, bør man hellere forebygge ødelæggelserne.

årligt tjek dr

Der er tale om et videnskabeligt, kontrolleret forsøg, som bliver gennemført for fondsmidler blandt cirka 200 par i samarbejde med Aarhus Universitet.

Læs hele artiklen på www.dr.dk/Nyheder/Regionale/Koebenhavn/2013/11/09/130435.htm
og www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/fors%C3%B8g-sender-parforhold-til-et-%C3%A5rligt-tjek
Hele undersøgelsen kan ses på www.familieudvikling.dk/parforhold/par-tjek/par-tjek-og-forskning/

.

Skilsmisse, stilstand eller parterapi?

Jeg har flere gange fået spørgsmålet: ”Hvorfor tror du at der er nogen, der vælger at blive skilt, frem for at prøve parterapi først?”

Det viser sig, at kun mellem 5 og 10 procent af alle par gør noget fornuftigt ved deres udfordringer. Nogle forsøger at klare udfordringerne ved for eksempel at tage på ferie sammen, eller får sig et barn mere, men hvis de grundlæggende holdninger og strategier ikke ændres, vil det ikke løse problemerne på længere sigt. Så mere end 90 procent lader enten stå til, eller bliver ved med at slås med hinanden, eller giver op og bliver skilt.

Mit indtryk er, at mange mennesker ikke aner, hvad parterapi går ud på. For dem er det ukendt og måske ligefrem farligt, og det virker lettere og mindre smertefuldt at lade sig skille og gå fra hinanden. Den manglende viden skaber masser af frustrationer og smerte.

Penge og parforholdRent økonomisk viser det sig, at det er betydeligt billigere at opsøge hjælp og få løst problemerne, end at skulle igennem et smerteligt og kostbart forløb med skilsmisse og deling af alt. Inden man finder sig en ny partner er der som single dobbelt husleje, dobbelt inventar, samt manglende stordriftfordele. Endvidere er der de følelsesmæssige omkostninger, som nok er de største, ikke mindst hvis der er fælles børn involveret.

Senere kommer udfordringerne med sammenbragte familier, deleordninger, savn og skuffede forventninger. For nogles vedkommende er der også smerten ved slagsmålene med hinanden.

Så jeg er ret overbevist om, at ukendskab og manglende information kan være den væsentligste grund til at folk ikke vælger den bedste og billigste løsning – når man ser langsigtet på problematikkerne. Det viser sig jo ofte, at hvis man fortsætter med den samme strategi og indstilling, opstår de samme problemer igen og igen. Det gælder både med et nyt job, en ny bolig og med en nye partner, der kan blive til endnu en, og endnu en, inden det går op for folk, at det nok ikke har noget med chefen, kollegaerne, naboerne eller partneren at gøre, men mest handler om en selv.

.

Ofte er det nogle få og små justeringer, der skal til, for at på parforholdet på rette spor igen. Det er ligesom at dreje lidt på bilens rat, så man holder sig på asfalten i stedet for at køre ud i rabatten.

Hvis man med bilen er lige ved at køre ind i en betonmur eller ud over kanten i fuld fart, skal der betydeligt mere til for at redde situationen.

.
Klik på knappen herunder for at booke en gratis afklarende coaching-samtale direkte.

Eller klik her for at kontakte mig.
.

Vedligeholdelse

img_1473Hvorfor vente, til det hele bryder sammen?

Hvornår går en bil i stykker?
– Det gør den som regel, når man har allermest brug for den.

Hvad kan det koste, at bilen bryder sammen?
– Som regel langt mere, end hvis man havde vedligeholdt den på en fornuftig måde.

Hvis man bliver forsinket til et møde, eller skal tage en taxa for at nå det, kan det blive temmelig dyrt.
Samtidig skal bilen alligevel efterfølgende repareres, hvilket også koster.

De fleste mennesker sender deres bil til service med regelmæssige mellemrum. På den måde bliver sligage opdaget, så de dele, der er i fare for at bryde sammen, i fred og ro kan udskiftes. Samtidig bliver der skiftet olie, så motoren kan køre bedst muligt uden at forurene eller gå i stykker.

Men når det kommer til parforholdet, viser det sig desværre alt for ofte, at mange mennesker forventer, at det er selv-rensende og vedligeholdelses-frit.

Imidlertid kan en bil skiftes ud efter en årrække. Det koster kun nogle penge. Men hvis partneren skal skiftes ud, koster det både penge og følelser, som kan være særdeles smertefulde, ikke mindst hvis der er børn indblandet.

Så hvorfor er der den forskel?

Formentlig fordi vi forventer, at når vi nu en gang har været forelskede, så er det tilstrækkeligt til at få parforholdet til at blive ved med at fungere godt. Men den høje skilsmisseprocent vidner om noget andet.

lokalavisen-oktober2016

http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1321/#p=21


Er du nysgerrig på mulighederne for at få et meget bedre parforhold? Hvis du svarer ja til dette, vil jeg invitere dig til en samtale over telefonen, hvor du får indtryk af, hvem jeg er, hvordan jeg arbejder, og om par-coaching måske er noget for dig og jer.

Se video med et tilbud om en gratis afklarende coaching-samtale
Video - Gratis afklarende coachingsamtale
4:01 minutter https://youtu.be/j0LW6nN2pTc

Klik på knappen herunder for at booke den gratis telefon-samtale

Eller klik her for at kontakte mig.
.

Parkering og parforhold

At lære at køre bil, og at lære at få et parforhold til at fungere, har en hel del lighedspunkter.
Hvorfor vente med at lære håndværket, til det er enten i allersidste øjeblik, eller til det er meget ubelejliget?
Selvfølgelig skal man ikke bare lære noget besværligt for sjov. Men ofte venter folk med at lære det, der skal læres, til det enten er for sent eller det er livsnødvendigt. I sidste tilfælde er motivationen selvfølgelig høj, men hvis det er førstnævnte tilfælde, hvor man opgiver og vælger skilsmisse – igen og igen og igen – er det i mine øjne spild af liv, og påførelse af unødvendigt meget smerte.
.

 

Parterapi i kirken

dreamstimemedium_21461378Er du mon en af dem, der godt kunne have tænkt dig at få parterapi i jeres bryllupsgave?

Mange havde måske haft brug for at kende Parforholdets Færdselsregler, inden de begav sig ud på samlivets landevej. Nogle opdager undervejs, at det er en god ide at lære færdselsreglerne at kende og at følge dem. Andre gør det aldrig, eller er bare ligeglade. Sådan er vi så forskellige.

www.dr.dk/nyheder/regionale/oestjylland/brudepar-faar-parterapi-i-bryllupsgave-af-kirken
.

Parterapi – hvilke følelser kan det skabe?

I min praksis har jeg set en tendens, som jeg gerne vil dele med kommende klienter.

Jeg beskriver i videoen herunder, hvad der sker i perioden fra det øjeblik, man ringer til en parterapeut, indtil man er færdig med et forløb. Der kommer nemlig ofte nogle bestemte følelser op.

https://youtu.be/jSyvq0slov8
.

Vedligeholdende parterapi

Jeg fik fornyligt et spørgsmål fra en mand vedrørende parterapi. Han spurgte mig: “Vi har nogle små-problemer i parforholdet, men ikke noget af større betydning. Alligevel foreslår min kone, at vi går i parterapi sammen. Hvad nytte ville det være, og ville det hjælpe noget som helst på parforholdet?”

tommyogheidiMit svar til ham var: “For de fleste mennesker er det fornuftigt at vedligeholde sin bil med et serviceeftersyn med regelmæssige mellemrum, også selv om det oprindeligt var en dyr bil, og den bliver støvsuget og vasket hver uge. I den del af bilen, man ikke umiddelbart kan se, kan der opstå slitage eller brud, der kan blive katastrofale, hvis de ikke bliver opdaget og udbedret i tide. Derfor kan det være fornuftigt at gå i parterapi en gang imellem, måske en gang om året.”

Læs artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/vedligeholdende-parterapi om Tommy og Heidi.

.

 

Forskellen mellem England og Danmark

dreamstimelarge_32271968Jeg har lige været en tur i England og talte der med en del englændere. Naturligvis talte vi også en del om parforhold og forskellen mellem de to lande.

Det er relativt let at blive skilt i Danmark. Nogle få klik på Nettet, og man er ikke gift længere. Men dette kan nemt blive lidt af en ”kattelem” eller smutvej, når problemerne tårner sig op og det bliver for hårdt at være sammen. Samtidig har en skilsmisse ingen umiddelbare økonomiske konsekvenser, hvis der er børn indblandet. Det sørger samfundet for. Ingen kommer til at lide økonomisk nød.

I England er det ikke nemt at blive skilt. Og relativt få bliver det. Men til gengæld lever rigtigt mange englændere sammen i parallelle liv, og overlever i stedet for at leve.

Faktisk anser jeg disse to senarier for at være to grøfter på hver sin side af vejen. Ingen af løsningerne er optimale. Det bedste ville være at køre midt på kørebanen. Altså at investere den indsats, der kræves, med viden og færdigheder for at kunne at leve godt og lykkeligt sammen. At det har konsekvenser ikke at tage ansvar for at få det til at fungere. At man lærer håndværket at leve sammen i stedet for blot at overleve (hver for sig eller sammen).

Det kan godt lade sig gøre, hvis blot man ved hvordan.

.

 

At opbygge et parforhold – som et lejrbål

dreamstimemedium_28703221Hvad skal der til, for at få gang i kærligheden og få parforholdet til at fungerer og virke? Egentlig handler det mest om én selv, og ikke (som mange fejlagtigt tror) om ens partner. Det vigtigste er, hvad man giver af sig selv, og den man er.

Man kan ikke sige til en brændeovn: ”Når du har givet mig varme, så vil jeg give dig brænde!” Det er den anden vej rundt. Først giver du brænde, og så kommer varmen fra brændeovnen. Analogien er, at for at få gang i sit kærlighedsforhold og parforhold skal der skabes nærhed, tillid, tryghed og respekt for hinanden, og det er dig, der skal skabe det. (Det gælder selvfølgelig jer begge to, men det er dig, der læser denne artikel.)

Parforhold er lidt det samme som at lave et bål på en lejrplads, eller tænde op i en brændeovn eller pejs. Spejdere og naturmennesker ved, hvad det vil sige at tænde bål, men jeg vil alligevel gerne i detaljer forklare, hvordan det foregår. Forestil dig, at det er nøjagtigt det samme, der skal til, for at få gang i parforholdet. Det tager tid, og man skal være omhyggelig. Det er ikke nok at knipse med fingrene for at få ilden til at brænde. Forelskelse er ikke nok til at få parforholdet til at fungere godt.

Læs mere...

Godt købmandsskab

dreamstimemedium_8921504En af mine bekendte blev skilt fra sin kone. De solgte deres hus og købte sig hver et nyt. Men efter nogle år fandt de sammen igen. Det gik op for dem, at den lille “øvelse” havde kostet dem omkring 2 millioner kroner – og at en tur hos en parterapeut ville have været betydeligt billigere.

Jeg fik fornyligt en henvendelse fra en meget velhavende mand med en stor virksomhed. Han havde allerede kunnet gennemskue, at en skilsmisse ville koste ham flere millioner kroner over de næste 10 år. Han kunne godt se, at det ville være fornuftigt købmandskab at investere en betydelig mindre sum i intensiv parterapi og individuel terapi hos mig. Heldigvis kom de til mig i så god tid, så det var relativt let at redde parforholdet, hvor de igen fandt lykken.

Nogle af mine klienter kommer til mig ret sent i et problematisk parforhold, og så er det sværere at redde stumperne. Heldigvis er det ikke umuligt, men det er hårdere og tager længere tid.

Hvis man vælger at komme i allersidste øjeblik, kan det sammenlignes lidt med at hoppe ud fra et fly, og nogle få hundrede meter over jorden begynde at overveje om man skulle have haft faldskærm på og hvad type faldskærm det skulle være. På dette tidspunkt er det faktisk for sent. Det er derimod på vej ind i flyet, at du skal vurdere, om du overhovedet skal op i flyet, hvad faldskærm du skal have på, du skal have tjekket snore og stropper på faldskærmen, måske også øvet dig lidt osv.

Jeg har stor respekt for de mennesker, der tager ansvar for deres situation, og rækker ud efter hjælp, når det er nødvendigt. Det er et styrketegn – i stedet for at køre hele vejen ud over kanten med store menneskelige og følelsesmæssige omkostninger.

.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic