fbq('track', 'ViewContent');

Mikael Hoffmann

Mikael Hoffmann er fra 1959. Siden 1994 har han drevet selvstændig virksomhed som parterapeut, psykoterapeut, rådgiver, foredragsholder og mentor-coach. Uddannet og certificeret psykoterapeut på www.IDacademy.dk. Uddannet og certificeret Havening terapeut www.havening.org. Mikael er gift og har en datter med sin kone. Han coacher og arrangerer workshops, kurser og foredrag i hele landet.

Signaler – krig og fred

At kende de psykologiske signaler i parforholdet kunne for eksempel være at kende forskel på et fredssymbol og et faresignal. Vi sender hele tiden signaler til hinanden, men alt for ofte bliver de desværre misforstået.

Hvis jeg gerne vil have ”våbenhvile” og ro efter et skænderi, rejser jeg det, jeg selv opfatter som et hvidt flag. Det kan være noget, jeg gør eller siger. Men måske opfatter partneren slet ikke signalet, og fortsætter sine massive angreb. Eller der kan ske det, at partneren får øje på den hvide dug, og føler at det er en tydelig skydeskive, der er lettere at ramme.

Hvis jeg føler, at der er fred og ro, og pludselig ser en kampvogn komme kørende, så tror jeg måske, at nu kan jeg få mig et nemt lift hjem. Også her kan jeg komme frygteligt galt af sted.

Derfor er det vigtigt at aftale tydelige signaler med hinanden.

.

Følelser

Hvorfor har vi følelser? Hvad skal de bruges til? Hvad var Naturens hensigt med at forsyne os med følelser?

Følelser er både fysisk og ikke-fysisk. Det er bio-kemi, bio-elektricitet og bio-magnetisme i kroppen. Det er også psykologi med ”færdselsregler” og forsvarsmekanismer. Alt i alt er følelser en meget flygtig størrelse.

Men først og fremmest er de vores overlevelsesmekanisme. En følelse kan give urmennesket en fornemmelse af, at et rovdyr ligger på lur og er farligt. Følelser kan få os til at forsvare os i vrede. Og følelser afstedkommer at vi formerer os.

I løbet af de seneste få hundrede år har følelserne imidlertid fået flere andre betydninger og kan bruges til mere, fx udvikling og intuition. Det er følelser, der byggede Storebæltsbroen og sendte raketter ud i de ydre rum – ikke logisk tænkning. Vi retfærdiggør vores følelser med den rationelle tænkning, men følelserne kommer altid først, og følelserne bestemmer.

Her kommer noget, der måske kommer bag på de fleste: Vi ER ikke vores følelser. Vi ER heller ikke vores tanker eller vores krop. Det er alt sammen noget, vi har fået til låns. Følelser er et værktøj – eller en frakke, som vi kan tage af eller på. Hvis man er i god kontakt med sig selv, sin krop og sine følelser, så kan man mærke, eksempelvis når bægeret er ved at være fyldt, og der ikke er plads til mere. Når rummeligheden er ved at være udtømt, er det vigtigt at kunne sige fra.

Hvorfor bliver vi egentlig trætte en gang imellem? Både fysisk, følelsesmæssigt og mentalt? Læs mere...

Vejr eller klima

Der er forskel på klimaet og vejret. Stor forskel. Det er to vidt forskellige begreber.

Vejret er det, der sker hele tiden, lige der hvor vi er. Det kan være regn eller sne. Varme eller kulde. Vejret kan ændre sig fra dag til dag, ja, lynhurtigt fra time til time.

Klimaet er det, der langsomt sker over århundreder eller årtusinder. Det er den generelle forandring i for eksempel middeltemperaturen.

På samme måde er der stor forskel på den maskuline og den feminine energi. Både mænd og kvinder har begge dele i sig. Dog har de fleste mænd mest af det maskuline, og de fleste kvinder har mest af det feminine.

På det seksuelle område er det feminine (kvinden) længe om at varme op, og kræver normalt en hel del forberedelse og pirring, inden hun er åben og våd, hvorimod det maskuline (manden) kan være klar til det helt store på sekunder.

Med hensyn til følelserne kan det feminine (i begge køn) flegne ud i et følelsesmæssigt vulkan-udbrud på et split-sekund, hvorimod det maskuline rationelle siger: ”Tag det roligt. Lad os lige se, hvad der foregår her”. Der er en forsinkelse og et overblik. Det feminine tror, at måden, det er på lige nu, vil fortsætte i al evighed. Det maskuline er klar over, at den nuværende ubehagelige situation vil ændre sig – ikke mindst i forhold til hans erfaring fra tidligere.

Hvis vi forsøger at forstå den andens følelser ud fra vores egne ”måleenheder”, er det som at forsøge at måle radiobølger med et litermål eller en fjedervægt. Det kan bare ikke lade sig gøre, fordi det er to vidt forskellige begreber. Det er normalt svært for det feminine at forstå det rationelle, og omvendt. Tricket er at opbygge respekt for, at den anden har det på en anden måde, end en selv. At respektere hinanden for forskellighederne, og have tillid og tryghed ved sin partner.
.

 

Det modsatte

Hvad er kærlighed egentlig? Hvorfor forsvinder den med årene? Hvor bliver den af?

Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden, hvad den anden gerne vil have. Ofte giver vi andre mennesker det, vi selv helst vil have, fordi vi tror, at de andre også vil have det samme som os. Grunden til, at man ikke prøver at gøre noget andet, kan være fordi dette ”andet” måske virker både kunstigt, unødvendigt og alt for tidskrævende. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed

Så hvordan får man det, fra sin partner, man gerne vil have, hvis det er vidt forskelligt fra ens egne behov? Den ene vil måske have nærhed, og den anden vil have mere plads. Den ene vil have snak, og den anden vil have ro. Den ene vil bruge penge, og den anden vil spare op. Hvad gør man så?

Læs mere...

Humor er godt

Der er ikke noget så skønt som humor til at forstå alvorlige ting, mennesker og situationer.
Herunder er et par videoer, der meget tydeligt beskriver, hvad man i hvert fald IKKE skal gøre, hvis man vil have et godt parforhold 🙂
.

.

.

At slå på sine nærmeste

Alle voksne, der slår børn, er selv på et tidspunkt som små blevet slået. Uden nogen sammenligning i øvrigt har alle pædofile på samme måde også selv været udsat for seksuelle overgreb, da de var barn. Samtidig betyder det ikke, at fordi man er blevet slået eller været udsat for et overgreb, gør man det automatisk som voksen. Men hvis man aldrig er blevet slået som barn, slår man ikke selv sine børn.

Når vi fødes, er vi kun i stand til at gøre meget få ting helt af os selv, fx at blinke, synke og gribe. Resten er tillært. Alt hvad vi gør og tror, er noget, vi har lært af andre.

Hvorfor bruger så mange forældre fysisk afstraffelse, selv om de egentlig godt ved, at det ikke er så godt, og at det samtidig er ulovligt? Det er der flere grunde til.

For det første er det trygt og velkendt for den voksne, fordi det er hvad man selv har lært. Monkey see, monkey do.

Læs mere...

Ændring

Er der mon noget i dit parforhold, du kunne tænke dig at ændre? Måske på din partner, dine børn, dine forældre, eller måske hos dig selv?
Er der noget ved din partner, der med tiden er blevet uudholdeligt frustrerende?
Ofte viser det sig, at det, der var allermest charmerende i starten af forholdet, med årene kan udvikle sig til at blive det mest irriterende.

Du har i realiteten to muligheder: Enten kan du finde dig i det, eller så kan du lave om på det.
Begge dele har fordele og ulemper.

Læs mere...

Er det muligt at finde tilbage til det sunde, monogame parforhold?

Utroskab er kun et symptom på, at noget (måske ganske andet) har været galt. På samme måde som feber også kun er et symptom på en sygdom, og ikke er sygdommen i sig selv.

Der er tre ansvarlige i forbindelse med utroskab – og det er ikke nogens SKYLD. Der er en grund til alting, og hvis man finder ind til ÅRSAGEN, kan man forhindre, at det sker igen, og måske oven i købet efterfølgende gøre parforholdet stærkere og tættere.

Læs hele artiklen på Lovecast om hvordan man som par kommer over utroskab.

www.lovecast.dk/2017/04/04/muligt-finde-tilbage-sunde-monogame-parforhold/

Det er nemlig bestemt ikke umuligt. Blot man ved, hvordan det skal gøres…..

.

 

Hvem er det, der ødelægger dit sexliv?

Sex er en vigtig ingrediens i ethvert (eller i det mindste i de fleste) parforhold, som et vigtigt bindemiddel, der adskiller parforholdet fra at være et venskab. Faktisk er dit sexliv påvirket af personer, du aldrig nogensinde skal have eller har haft sex med. Det viser sig, at kvaliteten af dit sexliv ikke kun afhænger af dig selv, din partner og jeres aktiviteter i soveværelset. Den britiske sexolog, Tracy Jane Cox, har undersøgt, hvilke faktorer, der kan have den største indflydelse på dit sexliv. Hun kom frem til, at det primært er fire grupper af personer.

#1: Dine forældre

Vores opvækst betyder meget i forhold til vores personlighed, og hvordan vi udvikler os, herunder hvor stor og varieret sexlysten er. Dine forældres holdning til sex har stor betydning for din egen holdning. Er du eksempelvis vokset op med, at dine forældre altid var meget lukkede omkring det seksuelle aspekt, vil du have et andet forhold til sex, end hvis dine forældre fra dine teenageår talte om sex og seksuelle emner åbent og frit. Din holdning til sex kan også være en modsat rettet reaktion på den holdning, de havde, så du i dit voksenliv gør det stik modsatte. Ofte springer holdninger et generations-led over, så mange har samme indstilling som deres bedsteforældre. (Man vil i-hvert-fald ikke gøre dét, som forældrene gjorde af ”forkerte” ting.)

Læs mere...

Se tingene udefra

Der er nogle markante ligheder mellem at være selvstændig og at have et parforhold. En af dem er, at for at få succes med begge dele, skal man være i stand til at se tingene fra en andens synsvinkel (fra kundens og fra partnerens) og det kan være særdeles svært.

Jeg selv har klinik-fællesskab på Frederiksberg sammen med en gruppe behandlere, og jeg er rigtig glad for vores samarbejde. Det er nogle dygtige og dejlige mennesker, og vi har det godt sammen. Lokalerne er ideelle. Beliggenheden er central i København med gode parkeringsmuligheder. Der er venteværelse, flotte høj-loftede klinik-rum, og der er foruden klient-toilet også bade-faciliteter og køkken, Alt er fantastisk godt. Læs mere...

Kærlighed er et valg

Kærlighed er valget at give din elskede det, som din elskede gerne vil have. Når I begge gør dette, oplever og mærker I kærligheden. Kærlighed har ikke noget at gøre med at modtage eller at have lyst til. Lyst forårsager forelskelse, som hører til i den indledende fase af parforholdet, hvilket normalt varer mellem et par måneder og halvandet år. Når vi taler om kærlighed, kommer pligt før lyst. Når man vælger at give sin partner det, partneren gerne vil have, og begge gør dette, så kommer lysten efterfølgende. Jo større anstrengelse det er at give sin elskede det, den elskede gerne vil have, jo større kærlighed!

Ofte sker der det, at vi kun giver vores partner det, vi helst selv vil have. Ofte tror vi (fejlagtigt), at det, vi selv vil have, også er det samme, som alle andre gerne vil have, Men vores følelser snyder os. Især når vi er frustrerede og vrede. Det er derfor, vi bliver nødt til at observere og kommunikere. Kig på, hvad din partner gør for og ved andre. Måske er det præcis det, partneren helst vil have, at der bliver gjort ved ham/hende. Men desværre giver vi for det meste giver andre det, vi selv vil have, og derfor får ingen det, de ønsker sig.

Tal med din partner. Fortæl om, hvad der gør dig glad, men start med at lytte og give. Man kan jo heller ikke sige til en brændeovn, at ”Når jeg har fået varme fra dig, vil jeg give dig brænde” Det er den anden vej rundt.
.

Her kommer en anden vinkel på, hvad kærlighed er…..

.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog

.

 

 

Er summen af laster altid lige stor?

Flere gange har jeg hørt ovenstående bemærkning, men jeg hæfter mig ved, at den uden undtagelse altid kommer fra mennesker, der selv har nogle laster, de ikke er helt stolte ved. Det virker, som om de prøver at retfærdiggøre deres usunde eller uetiske adfærd, og at de mener, at det alligevel ikke nytter at ændre noget.

dreamstimesmall_31884161Min erfaring er, at det er rigtigt, at summen af lasterne er konstant – hvis man ikke forandrer eller udvikler sig. Hvis man holder fast i gamle holdninger og overbevisninger, vil intet ændre sig. Noget andet vil helt sikkert blot erstatte det, man stopper med. Det vil sige at man bliver ved med at have brug for smertelindring, for at kunne holde livet ud. Hvis man fx er overvægtig, og ikke arbejder med årsagen til, at man spiser for meget, vil ingen kure hjælpe noget som helst. Kroppen og underbevidstheden vil arbejde intenst på at opretholde status quo (det beskyttende fedtlag), og hvis man ikke kan polstre sig på den ene måde, finder underbevidstheden bare på noget andet, der kan isolere en fra omverdenen. Det samme gør sig gældende med tobak, spiritus, fjernsynskiggeri osv. Hvis man har brug for en last, for ikke at mærke sig selv, holder man godt fast for ikke at ændre noget. Det er først i det øjeblik, at smerten ved uhensigtsmæssigheden bliver tilstrækkelig stor, at motivationen til at ændre noget måske kan overgå denne smerte. Man sætter jo heller ikke lysregulering op i et lyskryds, medmindre der har været et par dødsulykker…


https://youtu.be/aBzXB23A0cU
.

Se også artiklen på Lovecast
www.lovecast.dk/2017/02/19/summen-problemer-konstant/
.

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier