Parforhold parterapi

Udseende, holdning, personlighed og tilknytningsstil

dreamstimemedium_26178472Hvorfor har vi nogle gange store udfordringer i parforholdet, selv om vi tilsyneladende har forberedt os grundigt i forvejen, og gør alt det rigtige sammen?

Undersøgelser viser, at der ofte er store synlige lighedspunkter mellem to ægtefæller. Når vi vælger en ny partner, spiller udseende og holdninger de største roller i tiltrækningen. Imidlertid er det kun cirka halvdelen af alle parforhold, der varer ved, og nok endnu færre, der stortrives, så måske findes der noget mere grundlæggende, som ikke er så synligt, men som alligevel er vigtigere ingredienser end det åbenlyse og umiddelbare.

En amerikansk undersøgelse, der blev udført af to psykologer fra Iowa i USA, omfattede 291 relativt nygifte par. De knap 600 ægtefæller udfyldte hver især et spørgeskema om blandt andet tre sæt egenskaber hos dem selv, nemlig holdninger, personlighed og tilknytning.

Læs også www.parforhold-parterapi.dk/holdningsarbejde om holdningsbearbejdning.

1. Holdning handler om fx politiske, samfundsmæssige og religiøse spørgsmål, som er relativt synlige med det samme.

2. Personligheden og hvordan man har det. Der var i undersøgelsen især lagt vægt på i hvor høj grad personerne var udadvendte eller indadvendte, venlige eller uvenlige, nervøse eller rolige, åbne (fleksible) eller lukkede (ufleksible) og samvittighedsfulde eller skødesløse. På disse fem psykiske områder skulle deltagerne angive, hvor på en skala mellem yderpunkterne de lå.

3. Tilknytningen til partneren. Der er tre psykologiske tilknytningsformer i parforholdet: A) En tryg og sikker tilknytning, hvor man har tillid til sin partner, men stadig er i stand til at bevare sin selvstændighed i parforholdet. B) En utryg eller usikker tilknytning, hvor man er i tvivl om hvor meget man kan stole på sin partner, og derfor har brug for et klæbende tæt forhold. Man søger anerkendelse og accept. C) En distanceret og afstandtagende tilknytning, hvor man har det bedst med en vis afstand til partneren. Man kan finde på at bruge sarkasme og negativitet til at holde denne afstand.

De 291 ægtepar var i det store og hele enige i deres holdninger. Det er ikke så underligt, fordi forelskelsen meget handler om det, man umiddelbart ser og mærker.

Derimod kunne der være stor – og meget stor – forskel på de to sidste punkter: Personlighed og tilknytning.

Undersøgelsen viste, at hvis den ene part i parforholdet har en personlighed, der fx er venlig og samvittighedsfuld, betyder det ikke automatisk, at den anden også har samme personlighed. Det samme gør sig ligeledes gældende med tilknytningen: Hvis den ene er utryg og usikker (lavt selvværd), kan den anden godt have en distancerende tilknytningsstil.

Desværre spiller lighed i holdninger og meninger ikke nogen stor en rolle for trivselen i parforholdet, selv om det typisk er på dette felt, at parforholdet er funderet. Vi lægger normalt mest vægt på lighed i den kortsigtede tiltrækning, og det kan være svært med overskud og overblik over de mere langsigtede faktorer. Det viser sig nemlig, at personligheden og tilknytningsformen er altafgørende for, om vi får det godt med hinanden, og om parforholdet varer ved med glæde og trivsel.

Dog er der i personligheden grader af vigtighed. Lighed i personligheden med udadvendthed og nervøsitet spiller ikke så stor en rolle for glæden ved parforholdet. Derimod har parternes samme grad af venlighed, samvittighedsfuldhed og åbenhed stor betydning for parforholdets trivsel. Med andre ord er det en god idé for singlen at lede efter en person, der er lige så venlig/uvenlig, åben/lukket, fleksibel/ufleksibel og samvittighedsfuld/skødesløs, som en selv, hvis man ønsker sig et langt og lykkeligt parforhold.

Hvis den enes personlighed er positiv og den andens negativ, kan dette også skabe store udfordringer i parforholdet.

Læs også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/alderens-pavirkning-af-kaerligheden-og-parforholdet om alderens påvirkning af parforholdet.

dreamstimemedium_25205295Allermest betyder dog tilknytningsformen. Det bedste og sundeste i parforholdet er naturligvis, hvis begge har en tryg tilknytningsstil.
Hvis begge parter har brug for rum og plads, eller hvis de begge kræver klæbende nærhed, er det heller ikke noget problem. Det er først hvis den ene føler, at den anden fx enten er klæbende eller er følelseskold, at problemerne opstår.

Hvis de har forskellige behov på dette vigtige område, kan der opstå blandt andet mistrivsel og foragt for hinanden, med de helt store udfordringer til følge.

Når man søger efter en ny partner, er det vigtigt at være sig alle tre områder bevidst (holdninger, personlighed og tilknytning), selv om de to sidstnævnte kan være svære at få øje på i forelskelsens beruselse.

Cirka 50% af befolkningen har en tryg og sikker tilknytning. Cirka 25% har en utryg eller usikker tilknytning, og resten har en afstandtagende tilknytning. Folk med den trygge og sikre tilknytning bliver i deres parforhold og løser problemerne sammen. Det er i den sidste halvdel, at man finder langt de fleste singler. Den første halvdel dør fra hinanden. De usikre og afstandstagende har svært ved at få parforholdet til at fungere.

Hvis man allerede er gift, og føler, at den ægteskabelige lykke ikke står mål med forventningerne, må man arbejde målrettet og intenst for at få parforholdet til at fungere igen. Det gøres blandt andet med bevidstheden om De 5 Kærlighedssprog, med fokus på valget at give sin partner det, partneren gerne vil have, samt respekt for forskellighederne. Der skal bygges tillid, tryghed og respekt for hinanden op. Nogle gange handler det også om ens egne gamle spøgelser, som ikke har ret meget med partneren at gøre, og det må man arbejde individuelt med i personlig udvikling.

Imidlertid kommer et godt og langvarigt parforhold ikke af sig selv. Hvis der er problemer, kræver det ofte en eller anden form for professionel hjælp udefra. Måske skal der sluges kameler, måske er der noget grundlæggende som skal afklares, måske er der noget i ens fortid som skal bearbejdes – og måske er den yderste konsekvens en skilsmisse. Men det er bestemt et forsøg værd at gøre alt, hvad der er muligt, for at rette op på et parforhold, der ikke fungerer ordentligt. Især hvis der er børn involveret. Når begge parter er indstillet på at få parforholdet til at trives (igen), og hver især påtager sig det ansvar, der er forbundet med dette, er der imidlertid håb forude.

De fem kærlighedssprog www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog

.

Undersøgelsen er refereret i Luo, S. & Klohnen, E.C. (2005). Assortative Mating and Marital Quality in Newlyweds: A Couple-Centered Approach. Journal of Personality and Social Psychology, 88(2).304-326.

.
Her er min artikel gengivet i forskellige medier:

EkstraBladet

eb-september2013

Se http://ekstrabladet.dk/sex_og_samliv/article2091981.ece


Lokalavisen

Lokalavisen 13-08 forkerte grundlag

Lokalavisen Frederiksberg http://ftp-lokalavisen-frb.dk/arkiv/1034/#p=12
.


 

Læs en artikel af en af mine kollegaer om emnet på www.gestaltterapeut.dk/DA/tilknytning


Jeg kan supplere til førstnævnte undersøgelse med min egen erfaring, både privat og professionelt gennem mere end 20 år som selvstændig psykoterapeut. Det drejer sig om , at forskel i personligheden om man er A- eller B-menneske, og om man er negativ eller positiv som grundindstilling.

Det betyder ikke det store, om den ene er morgenmenneske og den anden er aftenmenneske – hvis man vel at mærke bliver enige om rammerne for hvad der skal ske om henholdsvis morgenen og aftenen. Det er relativt let at håndtere. Der skal mere struktur på jeres samvær. I skal lave nogle aftaler indbyrdes, fx at B-mennesket ikke bliver bebyrdet med krav eller stillingtagen fra om morgenstunden af. Og at A-mennesket ikke skal være på toppen om aftenen. Der skal ikke tages beslutninger eller diskuteres, når man ikke er på toppen.

Til gengæld kan forskellen på om man grundlæggende er positiv eller negativ af natur på sigt være en vanskelig forhindring at komme over.
Den negative mener, at at straf er en motivationsfaktor, og at den positive er lalleglad og naiv.
Den positive mener, at at belønning er en motivationsfaktor, og at den negative er kritisk og destruktiv.
Det kræver normalt en kæmpe indsats fra parterne at finde forståelse og fælles fodslag, så man ikke kommer til at træde hinanden for meget over tæerne.

.

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag
fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic