Parforhold parterapi

Min partner vil ikke

dreamstimemaximum_12722797Hvis der er knas i parforholdet, er der ofte enighed mellem parterne om at gøre noget ved det. Nogen vælger parterapi, og hvis begge er enige om denne måde at løse problemerne på, er der normalt ikke langt fra tanke til handling.

Hvis det derimod kun er den ene part, der ønsker denne form for konfliktløsning, kan der være en udfordring, og hvad gør man så?

Nøgleordet er motivation. I al personlig udvikling skal motivationen være til stede, for at der kan ske en forandring. Ingen kan motivere andre – højst inspirere. Man kan kun motivere sig selv.

Grunden til manglende motivation kan være manglende viden om mulighederne, eller det kan være frygt for noget, man tror vil skade en, fx at blive kritiseret eller nedgjort, eller at der bliver rodet op i private sager. Nogen føler også, at det er en falliterklæring at skulle søge hjælp til samlivsproblemer eller seksuelle udfordringer gennem parterapi.

Hvis børnene mistrives eller der står en smertefuld og kostbar skilsmisse for døren, kan parterapi alligevel være et fornuftigt alternativ, selv om motivationen til at komme hos en parterapeut er lav.

Man kan gå i parterapi for sin egen skyld, for sin partners skyld eller for parforholdets skyld. Hvis ens partner ikke ønsker at gå i terapi, så kan man spørge ham eller hende: “Vil du gøre det for min skyld?” Eller: ”Har du lyst til at investere i vores parforhold?”

Dog er en ting helt sikkert: Parterapi virker ikke, hvis den ene af parterne har stor modstand mod at deltage. Begge parter skal have et minimum af motivation for at gå i parterapi. Ellers kommer der ikke et fornuftigt resultat ud af det.

Det vil altid være en god idé at aftale, at man i første omgang giver parterapien en chance med 3-4 sessioner fordelt over 1-2 måneder. Derefter kan man evaluere resultatet og udbyttet af samtalerne. Parterapi handler udelukkende om at forbedre af kommunikationen mellem parterne, på en åben, værdig og hensigtsmæssig måde. Succes avler succes, og hvis man føler, at det hjælper noget, er man betydeligt mere motiveret til at gå videre ad den vej, end hvis man ikke kan mærke nogen positive forandringer. Et positivt resultat vil være til gavn og glæde for alle parter – både de voksne, børnene, familien, vennerne og arbejdspladsen.

Kommunikation og motivation er lokomotiverne i vores relationer med hinanden. Derfor er det en god idé at gøre en indsats for at forbedre og forstærke disse.

 

Lokalavisen 13-01 min partner vil ikke

http://www.e-pages.dk/lokalavisenfrb/224/14

 

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic