Filmanmeldelse
Jeg har lige gen-set filmen ”Hope Springs” om parforhold og parterapi.
En FANTASTISK film, som jeg på det varmeste vil anbefale alle ægtepar at se – uanset hvor godt eller dårligt deres ægteskab er kørende.
Historien er god, skuespillet er godt, og den er også godt filmet.
Jeg er dybt imponeret – og bevæget.
Vi både grinede og græd undervejs i filmen.
Alle ægteskaber bevæger sig gennem forskellige faser – både behagelige og ubehagelige.
Sådan er parforholdets natur, når to forskellige mennesker mødes og er tæt sammen i lang tid.
Ethvert forhold rummer både glæder og sorger, misforståelser og samhørighed, frustration, lykke, kærlighed og laden-stå-til.
I filmen ønsker den ene part (Maryl Streep) en forandring i det fastlåste parforhold, der er gået helt i stå.
Manden (Tommy Lee Jones) tager voldsomt afstand fra nogen som helst ændring i status quo – også selv om deres relation mest af alt ligner et bofællesskab.
Film og virkelighed
Terapeuten (Steve Carell) arbejder mere eller mindre på samme måde som jeg gør, når jeg laver parterapi/parcoaching.
Af væsentligste forskelle kan jeg nævne, at jeg kun indleder samarbejde med par, hvor begge er indstillede på at gå til par-coaching.
Og jeg lader klienterne sidde over for hinanden, – og der er ikke et bord mellem dem og mig.
Endvidere taler de (i begyndelsen i parterapien) “gennem” mig, – og ikke direkte med hinanden, for ikke at komme til at lyde kritiserende og bebrejdende i hinandens ører.
Men når de først i parterapien har lært at tale selvansvarligt, kommer de til at tale meget med hinanden på en mere dyb og meningsfuld måde.
Se blandt andet min artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/forskellige-kommunikationsvaerktoejer-i-parforholdet
Og endelig taler jeg i begyndelsen af parterapien med klienterne ”individuelt”, hvilket vil sige når vi er der alle tre i samme rum.
Det betyder konkret, at jeg først taler med den ene, i en slags fortrolig samtale, mens den anden sidder ved siden af og lytter.
Derefter skifter jeg over til den anden, og taler fortroligt med denne, mens den første lytter.
I filmen snakker parterapeuten med manden og kvinden hver for sig. Men på den måde kan partneren gå glip af vigtig information, som man kan dele i tillid og tryghed med terapeuten.
Mine klienter bliver ofte forbavsede over, at de kan sige en masse til mig, selv om partneren sidder og lytter en armslængde væk.
Og partneren er forbavset over at kunne sidde og lytte, uden at føle sig kritiseret eller bebrejdet.
På den måde kommer de begge to til orde over for mig uden at blive afbrudt eller føle sig misforstået og nedgjort.
Klik her for at se flere anmeldelser
Tager hinanden for givet
I filmen er parforholdet gået i stå, fordi de har taget hinanden for givet, og fordi der har været for mange afvisninger – fra begges sider.
Ingen af parterne har vidst, hvad der skulle til, for at holde gnisten i parforholdet i live.
Deres parforhold startede som i de fleste andre tilfælde med tiltrækningen til hinanden.
Den blegnede efterhånden, nok ikke mindst efter at børnene kom til.
De var helt holdt op med at have sex med hinanden, og det har nok været begyndelsen til enden.
Kvinden i filmen er fortvivlet over, at hendes mand ikke vil røre ved hende mere.
Men de har begge lukket ned for deres følelser – og ikke kendt “Parforholdets Færdselsregler” – med alvorlige konsekvenser til følge.
Parforholdet i filmen gjorde ondt. Primært på kvinden, hvilket også påvirkede manden. Derfor valgte han modvilligt at tage med hende i parterapi.
Til at begynde med gjorde det “ondt” med konsultationerne. Der blev stillet ubehagelige spørgsmål. De fik akavede hjemmeopgaver.
Det gik op og ned.
Tilbagefald
Da det på et tidspunkt i filmen går for hurtigt frem, oplever parret et voldsomt tilbagefald.
Også dette (tilbagefald) er i virkelig terapi og coaching helt normalt, som jeg indledningsvist italesætter over for mine klienter.
Efter at have slikket sårene, kommer de i filmen heldigvis tilbage og finder hinanden igen.
Det lykkedes dem at komme igennem perioden med smerte og frustration.
Men det betød samtidig, at de kom frem til noget positivt, de aldrig havde oplevet før.
Hvis de ikke var kommet gennem den smertefulde transformation, var deres parforhold aldrig blevet bedre. Snarere værre.
Afslutningen på filmen er helt vidunderlig.
– Manden udtrykker i et ritual på stranden, at han gerne vil fortælle om, hvordan han har det, uden at kvinden spørger ham.
– Kvinden vil lade sit hår gro, fordi det er hvad han foretrækker. Hun vil også lade ham se golf i TV uden at brokke sig.
De ønsker begge at give partneren dét, partneren ønsker sig allermest, og de har lært kommunikationsværktøjerne til det.
De fandt en samhørighed fremadrettet, som de aldrig havde oplevet før.
Men det havde ikke kunnet lade sig gøre, hvis de ikke havde været gennem transformationssmerten og ubehaget ved forandring og udvikling.
Filmen viser, hvordan motivation er det eneste, der kan ændre noget som helst i verden.
Den tydeliggør også, hvor svært det er, og hvor skrøbelig og sårbar enhver forandring kan være.
Muligt eller umuligt
Intet er umuligt – hvis man stærkt nok ønsker sig noget bestemt.
Dette gælder også intimitet, nærhed, samhørighed og sex.
Blot kræver det mod, vedholdenhed og kommunikation.
”Hope Springs” er en meget livsbekræftende film, der viser, hvor svært det er at ændre noget selv, når tingene går rigtigt skævt eller sidder fast.
Den påviser også, hvad en professionel bisidder og facilitator kan udrette.
Det er vidunderligt til sidst i filmen at se og mærke den livsglæde, der stråler ud af det forandrede aldrende par.
Hvordan de begge er i stand til at vinde livet tilbage.
Jeg kan kun varmt anbefale ethvert par at se denne vidunderlige film.
.
Lej filmen her:
https://blockbuster.dk/film/hope-springs/
Læs mere om den her:
https://en.wikipedia.org/wiki/Hope_Springs_(2012_film)
Se også en andre af mine filmanmeldelser på www.parforhold-parterapi.dk/filmanmeldelser
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge: