Parforhold parterapi

Det modsatte

Hvad er kærlighed egentlig? Hvorfor forsvinder den med årene? Hvor bliver den af?

Definitionen på kærlighed er at VÆLGE at give den anden, hvad den anden gerne vil have. Ofte giver vi andre mennesker det, vi selv helst vil have, fordi vi tror, at de andre også vil have det samme som os. Grunden til, at man ikke prøver at gøre noget andet, kan være fordi dette ”andet” måske virker både kunstigt, unødvendigt og alt for tidskrævende. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellen-mellem-forelskelse-og-kaerlighed

Så hvordan får man det, fra sin partner, man gerne vil have, hvis det er vidt forskelligt fra ens egne behov? Den ene vil måske have nærhed, og den anden vil have mere plads. Den ene vil have snak, og den anden vil have ro. Den ene vil bruge penge, og den anden vil spare op. Hvad gør man så?

Jeg havde på et tidspunkt et par i parterapi, hvor de begge var frustrerede over hinanden. Ikke mindst deres Godmorgen-hilsen til hinanden kunne være problematisk. Den ene af dem (kvinden) ville gerne have kys og kram og helst i rigtigt lang tid. Den anden (manden) var mest til det hurtige ”godmorgen” og derefter videre.

Efter en øvelse i terapilokalet, hvor de stod på gulvet over for hinanden, og jeg guidede øvelsen, blev det meget tydeligt, hvad det var, der foregik, og også hvad løsningen kunne være. Selvfølgelig var det ikke let, for hvis det havde været nemt for dem at gennemskue og gøre det, havde de jo gjort det længe forinden.

Efterfølgende valgte de hver morgen at gøre det modsatte af, hvad de havde gjort indtil da. Manden gik frem til kvinden, og gav hende en lang omfavnelse, kyssede hende og sagde søde ord. Han gjorde det meget længere, end han egentlig havde ”lyst” til. Efter et kort stykke tid sagde kvinden til manden: ”Så, lad os komme videre”, selv om hun havde mere ”lyst” til at stå der meget længere. På den måde fik de begge noget af det, de gerne ville have, fordi de VALGTE at give partneren det, partneren ønskede sig, nemlig en masse kærlighed. Vel at mærke kærlighed på den måde, der blev OPFATTET som kærlighed. De havde ikke en naturlig lyst til det, de skulle gøre, men de opdagede, at når pligt kommer før lyst, mærker man derefter følelsen af kærlighed fra partneren.

En anden metode til at få kærlighed er at lære at skalere sit behov, fx fra 1 til 5. Den, hvis behov er størst, får først, og derefter (lige efter) får den anden.

Men uanset hvad man gør, er det vigtigt at kunne kommunikere godt med hinanden.

.

 

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier