Parforhold parterapi

Bliv god til at kysse

dreamstimesmall_13468878Et rigtigt godt kys er fantastisk. Varmt og lidenskabeligt, med læber og tunger smeltet helt sammen.

Der er ikke nogen, der kysser dårligt. Vi kysser bare forskelligt…

Der er ikke nogen opskrift på et perfekt kys. Men her er lidt inspiration til at gøre forskellige kys bedre, uanset om det er våde, lidenskabelige kys, tantekys eller farvel-kys.

Mærk ikke kun læberne, men hele kroppen
Stå tæt sammen, når du kysser med din kæreste/ægtefælle. I skal kunne mærke hinandens kroppe. Et kys er ikke kun læber, der rører ved hinanden. Lad kroppene være tæt sammen. Kærtegn også halsen og ansigtet. Tag fat i håret, og læg en hånd på røven. Slyng også armene om hinanden.

Start blidt
Mærk hinandens læber blødt. Lad være med at tvære tungen ind i munden og køre rundt i voldsomme cirkler. Sut i stedet blidt på hinandens læber.

Tungen
Når I begge er klar, åbner I munden lidt og bruger tungen. Slap af i læberne og i tungemusklerne, så den bliver blød. En stiv, spids, hidsig tunge er ikke sagen! Prøv også at slikke mundvigene ganske blidt. Det er to meget erogene punkter.

Øjnene
Mange kysser med lukkede øjne. Prøv i stedet at åbne dem og kig hinanden i øjnene, mens I kysser. Det er fantastisk intimt og dejligt at se din elskede i øjnene under et pragtfuldt kys.

Kys endnu mere
dreamstimesmall_10853643Kys fører mange gange til sex, men det behøver det ikke nødvendigvis. Nogle kvinder undgår at kysse deres kæreste, når de ikke har lyst til sex. Denne misforståelse er lidt ærgerlig. Husk, at kys ikke er lig med at have sex. Bliv enige om dette. Kys er bare dejligt og er med til at gøre parforholdet endnu bedre.

Helt ny partner
Hvis du lige har fået en ny kæreste, kunne det være en god idé at starte med at lære hinandens kysse-stil at kende. Ligesom alle mulige andre ting, I skal lære at kende hos hinanden, er kys et af områderne. I skal finde ud af, hvordan lige netop I to kysser bedst. I kan eventuelt sætte en aften af til kun at kysse. Undervejs kan I snakke om, hvad I kan lide, og hvad I ikke bryder jer så meget om. Som en øvelse kan du bede din partner om bare at være passiv og nyde det, og kys så ham/hende, sådan som du selv kan lide det. Bagefter bytter I.

Monogamy
Min kone og jeg kan varmt anbefale alle par at spille det erotiske brætspil Monogamy. Afsæt en halv dag eller en hel aften til spillet. Det er både sjovt og lærerigt, og det vil helt sikkert bringe jer tættere på hinanden.

 

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier
Videoer
Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi
Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic