Parforhold parterapi

10 ting, der kan skabe konflikter i parforholdet

dreamstimemedium_16450195Føler du, at der er for mange skænderier i dit parforhold? Er du klar over, at du med stor sandsynlighed selv er med til at generere den dårlige stemning? Kunne du tænke dig at høre mere om de værste faldgruber, I kan falde i? Her er 10 områder, du med fordel kan give opmærksomhed og forsøge at ændre på, hvis du vil undgå ødelæggende konflikter i dit parforhold og få det til at blive lige så godt, som da I indledte det. Check punkterne en for en, og se om der er en eller flere af dem, som er relevante for dig (og din partner):

  1. At du stiller større krav til din partner, end vedkommende kan leve op til
  2. At du konstant brokker dig og er negativ – uanset hvad din partner gør, for at gøre dig tilfreds.
  3. At du ikke er i stand til fra hjertet at give en regulær undskyldning, men i stedet kommer med bortforklaringer. Eller du ”beklager” din adfærd – i stedet for dybfølt at undskylde og efterfølgende ændre din adfærd
  4. At du straffer din partner med tavshed, vrissen, foragt i stemmen eller nedgøring, når der er noget, du er utilfreds med – i stedet for direkte at fortælle, hvad du bliver irriteret over
  5. At du hele tiden retter på din partner. At der aldrig er noget, der er godt nok for dig, og at du forsøger at kontrollere og forbedre alt omkring dig – i stedet for at være taknemmelig
  6. At du med små spidse bemærkninger manipulerer dig frem til at få ret – i stedet for at udtrykke dine ønsker og behov på en klar og tydelig måde
  7. At du, selv om du har det dårligt med det, accepterer krav fra din partner bare for at få fred – i stedet for klart at udtrykke hvad du vil
  8. At du ikke gør nok for at dække din partners primære kærlighedssprog (anerkendende ord, tid til hinanden, tjenester, gaver og fysisk berøring). Du fortæller heller ikke tydeligt nok om dit eget primære kærlighedssprog – så i begge har en chance for at dække jeres egne og den andens behov og blive glade og tilfredse
  9. At I ikke har afsat tid til hinanden, og at I ikke får prioriteret hinanden højt nok i forhold til arbejde, børn, familie, venner, sport med mere
  10. At I ikke har afstemt jeres forventninger med hinanden på en åben og konstruktiv måde, men tager hinanden for givet eller stiller urimelige krav

Hvis du føler, at nogen af ovenstående punkter passer på dig eller på din partner, er det på tide at I drøfter, hvad der kan gøres ved det – og så ændre på jeres kommunikation og holdning til hinanden. Ellers er I på vej ned i en negativ spiral, som det kan blive sværere og sværere at komme op af igen. Det behøver imidlertid ikke at gå rigtigt galt – hvis I gør noget ved situationen i tide. I parforholdet er intimiteten og kærligheden den lim, der binder jer sammen og giver jer rummelighed og tolerance over for hinanden. Hvis disse to ting er forsvundet, er I blot som to gode venner, der bor sammen, og lunten i forhold til hinanden kan blive smertefuld kort. Derfor er det vigtigt at I giver jeres intime samvær fokus og gør en indsats for endnu mere at flirte, røre ved, pjatte og gå i seng med hinanden. Det vil i kombination  med fokus på ovenstående ti punkter om noget kunne forhindre ødelæggende konflikter i parforholdet. Hvad vil du helst have: Ret eller kærlighed?

.

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier