Spring til indhold

september 3, 2012

Hvad betyder vedligeholdelse af parforholdet?

    Mon de kan reparere digServiceeftersyn

     
     At vedligeholde sit parforhold betyder, at “kursen jævnligt justeres”, så små irritationsmomenter i dagligdagen undgår at vokse sig til store problemer, der eksploderer på de allermest ubelejligede tidspunkter.

    Forestil dig, at du sætter dig ind i din bil og begynder at køre. Til at begynde med kører du på de små villaveje, hvor du skal have fuld opmærksomhed på kørslen. Det gør du, fordi du ved, at det er nødvendigt. Men på et tidspunkt kommer du ud på motorvejen, hvor det tilsyneladende mest går ligeud. Dette kan godt blive lidt trivielt i længden. Forestil dig, at du efter et stykke tid beslutter dig for at låse rattet fast, så du kan koncentrere dig om andre og vigtigere ting end at køre bilen på motorvejen. Fx at snakke i mobiltelefon eller at kigge i kortet. Det kører jo tilsyneladende helt af sig selv – eller gør det…..???
    Hvis du overhovedet ikke bevæger rattet, vil du med stor sandsynlighed på et tidspunkt havne i grøften eller køre ind i en modkørende.

    Vedligeholde parforholdet

    Når vi indleder et parforhold, er vi normalt optændt af forelskelsens beruselse. Vi giver vores partner fuld opmærksomhed. Når forelskelsen helt naturligt efter et års tid begynder at fordufte, er den ikke længere brændstoffet eller klæbematerialet, der holder de to mennesker sammen og forblænder dem. Kærlighed skal herefter erstatte forelskelsen. Hvis man ikke har fundet kærligheden, dukker de ægteskabelige problemer op, og parforholdet kan risikere at køre i “grøften” eller at kollidere i en eksplosion.

    Reaktionerne kan have en naturlig forsinkelse, når mennesker med følelsesmæssige relationer er sammen. I hverdagen finder vi os i irriterende småting og lader dem passere. Hvis irritationsmomenterne bliver for store, reagerer vi først en lille smule, men hvis det fortsætter uanfægtet, kan der efterhånden komme en voldsommere reaktion i form af fx raseriudbrud, skænderi eller apati. Hvis man ikke er i stand til at se og fortolke signalerne i god tid, fordi man ikke har lært parforholdets færdselsregler, eller ikke har nogen til at hjælpe sig med at “oversætte” og tydeliggøre signalerne, kan man risikere i sidste ende at stå med en skilsmisse – eller dét, der er værre.

    Læs mere »Hvad betyder vedligeholdelse af parforholdet?