Parforhold parterapi

Tillid, tryghed og respekt for hinanden

Et godt parforhold består grundlæggende af tre ting:
Tillid, tryghed og respekt for hinanden.

Men mangel på samme er de mest almindelige temaer i mange parforhold. Hvis du har det svært med dit parforhold, er her nogle tips til at hjælpe dig med at udvikle en større tillid, tryghed og respekt over for din partner.

Du har selv nøglen til det lykkelige parforhold.
Den sidder på indersiden af døren.

Du må ikke forvente, at det er din partner, der skaber det gode parforhold. Du er selv ansvarlig for dit liv og din lykke. Din partner er blot en ekstra-bonus og “flødeskummen” på “lagkagen”.

dreamstimemaximum_208264671) Hvordan oplever du tillid?

Det gør du for eksempel når din partner siger noget, og du tror på det. Når du mærker ærlighed, integritet, loyalitet og respekt for at være i centrum for dit forhold. Du forventer også at din partner vil holde løfter og betroelser, og også vil forblive hos dig, når det til tider bliver hårdt.

Hvordan skaber du selv tillid?
For det første ved at erhverve dig selv-tillid. Det kommer ikke udefra. Andre kan inspirere dig, men det er dig selv, der skal mobilisere motivationen til at gøre noget, for at du får selvtillid.

For det andet ved at vise og give tillid. Lad være med at vente, til du selv får, inden du giver. Så kommer I begge til at vente meget længe……

For meget tillid kan være naivt.
For lidt tillid til din partner giver selvsagt en masse problemer, blandt andet at du ikke vil være i stand til at hengive dig.

2) Hvordan oplever du tryghed?

Det gør du blandt andet ved at din partner siger tingene på en ordentlig måde. Både mænd og kvinder har brug for at føle sig trygge i deres relationer. Det er et grundlæggende fysisk såvel som følelsesmæssigt behov.

Hvordan skaber du tryghed?
Det gør du med første og fremmest at have selv-omsorg og ved at skabe trygheden selv, det vil sige ikke at gøre dig afhængig af trygheden fra en anden/noget andet.

Dernæst skal du give tryghed, af samme grund som ovenfor.

For meget tryghed tyder på tryghedsnarkomani, eller at I er kommet til at tage hinanden for givet.
For lidt tryghed giver stress – og utryghed.

3) Hvordan oplever du respekt?

Det gør du, når du mærker, at din partner har respekt for, at du er, som du er, og hvem du er. Og at din partner har en selvansvarlig holdning. Respekt for andre er for eksempel at komme til tiden og at holde aftaler. Respekt er, at du føler at du har frihed til at være dig selv, tale ærligt og frit, samt at I kan træffe beslutninger og kompromiser sammen.

Hvordan skaber du selv respekt?
Det gør du ved at få selvrespekt, det vil sige at kunne stå op for dig selv, have sunde naturlige grænser og et højt selvværd.

Og du gør det ved at vise dyb og ærlig respekt for andre.

For meget respekt kan give overrespekt i form af underdanighed, medløberi, og at man bliver under-hund og dørmåtte i forholdet.
For lidt respekt kan udmønte sig i overlegenhed, arrogance og ligegyldighed.

.

Men hvordan fortolkes “respekt” egentligt?
Her er en barsk video fra filmen “Blinkende Lygter”, hvor kvinden er respektløs over for manden uden at vide eller ville det. Det får nogle alvorlige konsekvenser for hende. Af gode grunde kan hun tro, at hun er sagesløs, men det er hun ikke. Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-er-selvansvarlighed
.

.

 

Tillid, tryghed og respekt begynder og slutter ved dig selv
og din personlige udvikling:
Hvem du ER, og hvad du GØR.

Hvis du ikke selv skaber selvtillid, selvomsorg og selvrespekt, vil det være som at forsøge at fylde et badekar op med vand, men der er ingen prop i afløbet. Og afløbet er større end den hane, hvor vandet kommer fra.

Konsekvenser

Alt, hvad vi oplever, er konsekvenser af vores valg. Så hvis du ikke er tilfreds med, hvad du har og er, så er der noget i dine valg, du fremadrettet må justere på.

Her er et lille tip til, om du er på rette spor i parforholdet eller ej:
Hvis du føler, at du hjælper til i hjemmet, er den gal. Både som mand og kvinde. Du skal ikke hjælpe til. Du skal enten være eller ikke være. Ud fra den fælles forventningsafstemning (læs mere senere om at kærlighed er 80 % vilje) skal I blive enige om en fair ansvarsfordeling i hjemmet. Dine egne opgaver skal du selvfølgelig selv tage ansvar for – og være stolt af.

Vær opmærksom på, at der er noget i din adfærd, der skaber den virkelighed, som du oplever. Hvis du ikke er tilfreds med fakta og virkeligheden, kan du heldigvis gøre noget ved det. Når du selv tager ansvar for dit eget liv, har du også chancen for at forme det, så du får den lykke, kærlighed og overflod, du gerne vil have.

Øvelse:

Tænk over fem ting, der er sket for dig i din hverdag inden for det seneste døgn og skriv dem på en seddel. Få så mange detaljer med som muligt, for det er de små ting, der skaber hverdagen. Ofte glemmer vi at sætte pris på, hvad vi har og er, fordi vi tager det for givet og det er blevet rutine. Der kan være mange små skjulte detaljer i din hverdag, der med det rette fokus kan gøre dit liv lykkeligere. Skriv det hele ned, så du bliver mere bevidst om, hvad dit liv indeholder, og dermed bedre bliver i stand til at påskønne det, der er.

Her er ni tips til hvordan du kan øge tilliden, trygheden og respekten med din partner:

  1. Hold på de hemmeligheder, du hører fra din partner – og fra alle andre. Fortæller du frit om, hvad din partner har delt med dig, kan det meget let ødelægge tilliden.
  2. Sørg for så ofte som muligt at tale sammen over for hinanden i stedet for over telefon og internet. Kommunikation med nærvær, øjenkontakt og berøring vil hjælpe jer med at opbygge en større følelse af sikkerhed, og I vil blive mere åbne og turde være sårbare over for hinanden.
  3. Vis din partner, at dennes ønsker og følelser har værdi. Tag din partner alvorligt.
  4. Hold altid dine løfter. Selv de små løfter. Til alle. Hvis du siger, at du vil være et sted på et bestemt tidspunkt, skal du gøre alt for at holde det. Små handlinger i det daglige er med til at opbygge et stærkt fundament af tillid, tryghed og respekt.
  5. Vær god til at sige undskyld, når du begår fejl eller skuffer din partner. En autentisk undskyldning skal være oprigtig og komme fra hjertet. Tag ansvar for dine handlinger og berolig din partner. Det er ikke styrketegn, men derimod svaghed og lavt selvværd, ikke at kunne stå ved sine fejl og mangler.
  6. Tilbring tid sammen og hver for sig. Gør ting, der gør jer hver især glade. Da I er to forskellige personer, og dette over tid vil blive tydeligere, er det sundt at have sine egne interesser og behov. Vær åben for nye oplevelser, og tag imod de gaver, som kommer. Tag også selv initiativ til at gøre noget sammen.
  7. Giv plads til både dine egne og din partners følelser. Hvis du er mand kan du blive fristet til at “pynte” på følelserne. Det er helt naturligt, men ikke særligt hensigtsmæssigt over for din kvinde. Gem det i stedet til dine venner. Hvis du er kvinde, skal du være klar over, at dine følelser kan virke overvældende på din mand. Og husk at hvis din mand siger, at det er sådan, så er det sådan. Det er vigtigt at erkende, acceptere og give plads til de følelser, der er. Uanset hvor små eller store, de er.
  8. Være støttende og giv tryghed og opmuntring til din partner. Lad også din partner vide, når du har brug for støtte. At være øverst i prioriteringstrekanten betyder, at du kan mærke og udtrykke dine behov tydeligt. Se www.parforhold-parterapi.dk/prioritering. Sunde relationer handler om at bygge hinanden op, ikke at nedbryde hinanden.
  9. Tillid, tryghed og respekt kan variere over tid og over situationer. Der vil hele tiden komme bump i livet. Husk, at du først og fremmest skal tage ansvar for selv at give dig selvtillid, selvomsorg og selvrespekt, før du kan mærke tillid, tryghed og respekt fra din partner.

Disse ni punkter vil yderligere styrke grundlaget for et godt parforhold mellem jer.

Det handler ikke om at blive lykkelig, men at blive lykkeligere.

.

Kapitel 2 i bogen “Partner for livet”

.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic