Spørgsmål & Svar – Q&A
0:52 minutter
Hyppigt stillede spørgsmål om parforhold (FAQ)
Jeg får jævnligt spørgsmål vedrørende parforhold, familie og børn.
Klik på ARTIKLER for at læse flere end 500 artikler, jeg har skrevet om parforhold.
Endvidere har jeg lavet flere end 300 små korte, konkrete videoer med gode råd, tips, værktøjer og strategier til parforholdet.
De fleste af videoerne er optaget spontant, når jeg har fået en idé på en spadseretur.
Se dem på YouTube-playlisten www.parforholds-lodsen.dk
eller gå direkte til www.youtube.com/playlist?list=PLPjxd4VbxENnUxYPeeyTAh6p0CxRfE9aq
Du er velkommen til at skrive dine spørgsmål til mig, som jeg vil svare på her.
Send mig en mail eller ring til mig på 21 79 18 50.
Din inspiration til mig vil måske også afføde en ny artikel her på hjemmesiden 😉
1: Hvad er parterapi? Hvordan foregår det?
Parterapi handler om tre ting, nemlig bevidstgørelse af nogle adfærdsmønstre hos jer begge, forbedring af jeres kommunikation, samt rådgivning til nogle ændrede vaner og mønstre i samlivet.
Jeg giver jer nogle helt konkrete værktøjer til at I vil få langt lettere ved at tale sammen og forstå hinanden. I behøver ikke nødvendigvis at blive og være enige, men det er vigtigt at kunne forstå den anden part for at kunne respektere vedkommende.
Jeg hjælper jer også med at opløse de blokeringer, I har skabt i jeres samvær indtil nu. Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
.
2: Min kone har foreslået parterapi, men jeg har bestemt ikke lyst. Måske er det lidt underligt at spørge dig, men hvad gør jeg?
Din motivation er meget vigtig for at der kan komme noget godt ud af jeres indsats. Du må spørge dig selv om hvad der betyder mest for dig, og hvordan du kan opnå det. Du kan også stille dig selv spørgsmålet om hvad det værste, der kan ske, ved at komme i parterapi – og hvor slemt det er.
Se linket i foregående spørgsmål samt artiklen om de psykologiske forsvarsmekanismer på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/psykologiske-forsvarsmekanismer.
.
3: Hvad gør jeg hvis min mand ikke vil i parterapi, og jeg ikke kan holde vores parforhold ud? Der skal ske et eller andet meget snart.
Du kan ikke tvinge din ægtefælle i parterapi og forvente at der kommer noget positivt ud af det. I skal begge komme frivilligt, for at få et godt resultat – uanset om det er for at genfinde kærligheden eller for at blive skilt.
Se artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/min-partner-vil-ikke
Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/tre-trins-raketten hvor jeg beskriver, hvor du i højere grad kan opnå det, du gerne vil.
Eller måske skal I blot gøre flere ting sammen. Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/ti-handlingspunkter-der-kan-forbedre-parforholdet
Jeg har i min praksis både mænd og kvinder, hvis ægtefælle på ingen måde vil have noget med det “par-terapis” at gøre.
Imidlertid kan det godt alligevel lade sig gøre at skabe det gode parforhold, man drømmer om – det tager bare lidt længere tid. Den hurtigste og mest effektive måde at forbedre et skrantende parforhold på, er at begge går i parterapi og sideløbende hver for sig i individuel terapi.
Det næstbedste
Det næstbedste er udelukkende at gå i parterapi.
Men selv om du er den eneste af jer, der arbejder målrettet på parforholdet, kan du godt alligevel få succes med det. Måske tager det så bare et helt år eller mere, i stedet for blot et par måneder…
Det kan sammenlignes lidt med min tese om undervisning af specialelever i folkeskolen (jeg er tidligere skolelærer). På nogle skoler går man ud fra, at hvis en elev er meget svag i fx matematik, skal man give ekstra-undervisning i matematik.
Jeg mener derimod, at hvis en elev er svag i matematik, men stærk i dansk, skal denne elev have ekstraundervisning i dansk. Det viser sig nemlig, at når der bliver fokuseret på det, man er god til, og som man med stor sandsynlighed også interesserer sig for, så bliver man super-god til dette.
Og med successen og det forhøjede selvværd kommer matematikken med op. Så det er vigtigt at lægge fokus der, hvor det batter mest.
Min erfaring med ægtepar er, at hvis du udvikler dig selv og bliver glad og kommer i balance (samt lærer parforholdets færdselsregler at kende), vil din ægtefælle enten også selv udvikle sig i en positiv retning sammen med dig – eller forlade dig. Og begge dele er vel hver for sig OK?
Klik her for at se flere anmeldelser
.
4: Hvor tit skal man gå i parterapi? Er der en nedre eller øvre grænse?
Både for parterapi og for individuel terapi gælder det, at hvis der i begyndelsen af forløbet går for lang tid imellem sessionerne, risikerer man i hverdagen at falde tilbage i de dårlige vaner, og skal “starte forfra” til hver session.
Til gengæld er det sådan længere frem i forløbet, at hvis der er for kort tid mellem sessionerne, er der ikke så meget nyt at arbejde med. Tingene skal nå at bundfælde sig. Der er forskel på om I akut har brug for brandslukning i parforholdets inferno, eller I er nået til et sted i jeres samliv, hvor det blot drejer sig om vedligeholdende parterapi.
Hvis I har uudholdelige udfordringer i jeres parforhold, kan tre til fem gange måske ændre forholdet radikalt, så I kommer væk fra afgrunden og får det godt med hinanden. Jeg har oplevet par, der allerede efter den første session fortalte mig, at de var gået hjem og havde revet skilsmissepapirerne i stykker. Hvis det derimod er vedligeholdende parterapi (som er en fortløbende proces) kan en enkelt session hver anden måned være tilstrækkeligt.
.
5: Hvorfor varer en parterapi 1½ time og ikke bare 1 time?
Erfaringsmæssigt er en time for kort tid, når I er to. Ved individuel psykoterapi er 60 minutter en passende længde. To timer til en parterapi er på den anden side for meget, fordi I bliver trætte i forbindelse med koncentrationen og holdningsbearbejdningen. Med halvanden time er der plads til jer begge.
.
6: Hvad mener du med bevidstgørelse?
Ofte gør vi ting (ved hinanden), som vi slet ikke er bevidste om. Et eksempel er manden, der kommer til at ydmyge sin kone til en sammenkomst, ved at spørge hende, om hun dog ikke ved noget helt konkret, som de taler om.
Senere om aftenen har hun hovedpine og vil ikke være med til sex. Ingen af de to har fået sat grænser over for hinanden, og ingen af dem er klar over, hvad der foregår mellem dem.
Måske kun, at det føles ubehageligt. Jeg hjælper jer via bevidstgørelsen med selv at se sammenhængen mellem de valg, I træffer, og de tilhørende konsekvenser.
Ved hjælp af mine spørgsmål til jer bliver I bevidste om jeres egen adfærd, og kan dermed efterfølgende blive i stand til at sige til og fra, så ægtefællen har en chance for at navigere i det vanskelige farvand, hvor alting er besværligt og gør ondt. Med et “søkort” kan I undgå at gå på grund…
.
7: Det er min kone, der har et problem med vores parforhold. Ikke mig. Jeg har ingen problemer. Hvad kan jeg gøre ved hendes problem?
Ingen hverken kan eller skal gøre noget ved andres problemer. Hvis din kone føler, at situationen er uholdbar, er hun velkommen til at kontakte enten mig eller en anden terapeut.
Du ønsker formentlig heller ikke at dine kone vil ændre dig ved at løse dine problemer for dig, vel? Hvis du har et problem med, at din kone har et problem, kan du gøre noget ved det – for dig selv. Alt, hvad vi oplever, er projektioner.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi
Du har valgt din ægtefælle som den person, du har valgt at have dine problemer med. Når vi bliver vrede på vores partner, handler det primært om nogle ting i os selv, som vi ikke har fået bearbejdet grundigt nok, og som vi derfor får øje på – i andre mennesker. Det er projektionen. Ingen kan se sig selv. Ingen! Se en morsom illustration herunder, med en bilist, der ikke kan se sig selv udefra…
Derfor går folk i terapi – for at få hjælp og rådgivning til at se den adfærd og de holdninger, som man ikke selv kan se. Så individuel terapi og coaching måske løsningen for dig (og din kone). På den måde vil I få bearbejdet nogle områder i jer selv, som kan løse op for konflikterne.
Hvis du vælger at begynde at arbejde med dine egene holdninger og overbevisninger, vil du dels opdage, at din kone ændrer sin adfærd, og dels at du selv bliver mere rummelig og overbærende. De to ting hænger nøje sammen. Det ene kommer ikke før det andet.
Så lad din kone være i fred og koncentrer dig om dine egne ting. Det er det bedste, du kan gøre for hende.
.
8: Min kone hundser med mig. Også når vi er ude sammen med andre. Det er meget ubehageligt. Vil parterapi kunne hjælpe?
Ja, det handler med stor sandsynlighed om at I ikke har fordelt rollerne klart nok mellem jer. Hun har det muligvis svært med sin kvinde- (og mor-) rolle, og du lever formentlig ikke op til din mande-rolle.
Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/udseende-holdning-personlighed-og-tilknytningsstil. Det handler om at genskabe respekten for hinanden, og til dette kræves der ny færdighedsindlæring og en ændret holdning.
Jeg er i færd med at skrive en bog om dette emne, og jeg forventer at den udkommer i løbet af 2013. Du kan også læse mere om rollerne og prioriteringen i familien på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/prioritering
Hvem og hvad er vigtigst, og så videre….
.
9: Vi har været gift i 9 år men har de seneste 5 år levet som hund og kat. Hvad kan vi gøre for at ændre på dette? Vi er tæt på skilsmisse.
I kan enten vælge at bruge jeres tid og penge på en skilsmisseadvokat – eller på en parterapeut.
Det bedste bud vil være at få løst problemerne, der hvor de er lige nu, så de ikke popper op igen i et senere ægteskab.
Hvis I også har børn sammen, vil det med stor sandsynlighed være bedst for dem, at I finder ud af det sammen og finder tilbage til det oprindelige gode parforhold.
Det handler ofte om at kunne forstå hinanden, og her er det tit nødvendigt med en tredje person som bisidder, der professionelt kan hjælpe jer med jeres kommunikation.
Se artiklen om midtvejskrise på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/midtvejskrise-i-parforholdet samt www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
Se også artiklen om de fem kærlighedssprog, anerkendende ord, tid til hinanden, gaver, tjenester og berøring, på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/kender-du-dit-eget-og-din-partners-krlighedssprog Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/ti-sprgsml-til-jeres-parforhold med 10 spørgsmål, I kan stille til hinanden.
I www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/prisen-for-skilsmisse kommer jeg ind på hvad en skilsmisse koster.
.
10: Når jeg ser på andre parforhold virker de meget lykkeligere end vores. Hvad kan vi gøre?
Mange mennesker vedligeholder deres bil og sommerhus bedre end de vedligeholder deres parforhold – og det kan godt undre. Et godt parforhold kommer ikke af sig selv, men der skal arbejdes på det konstant med opmærksomhed og fællesskab.
Det behøver ikke at være hårdt arbejde, hvis man blot ved, hvordan det skal gøres. Påfyldning af motorolie på en bil er heller ikke svært, hvis man er klar over, hvordan det skal gøres, og at man gør det med jævne mellemrum. Oliepåfyldning forhindrer samtidig, at motoren brænder sammen.
Det er på nøjagtigt samme måde med parforholdet.
Der er nogle spilleregler eller “færdselsregler”, man skal være klar over og overholde, og der skal lægges tid og ressourcer i opmærksomhed, nysgerrighed, innovation og forandring.
Et godt parforhold kommer ikke automatisk af sig selv, blot fordi man startede med at være forelskede. Jeg har skrevet en bog “Frihed – med bedre parforhold”, som giver gode råd til parforholdet.
Derudover laver jeg kurser og parterapi. Konflikter behøver ikke at være dårlige. Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/konflikt
.
11: Min mand klæber til mig og jeg har brug for rum og plads. Hvordan skaber jeg mere luft for mig selv?
I har formentlig forskellige opfattelser af tilknytning til hinanden. Se www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/udseende-holdning-personlighed-og-tilknytningsstil. hvor jeg har skrevet en artikel om dette.
.
12: Vi er helt holdt op med at have sex. Hvordan får vi vores sexliv tilbage?
Hyppigheden og tilfredsstillelsen ved et godt sexliv er et symptom på resten af parforholdet. Når I har arbejdet med årsagen, nemlig selve jeres relation og indbyrdes roller, vil sexlivet automatisk blive bedre igen. Se også artiklen og et mere spændende sexliv på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/sex-uden-for-dobbeltsengen
.
13: Min kone retter og kritiserer mig konstant, så jeg er ved at blive skør. Hvad kan jeg gøre?
I har formentlig ikke fået afklaret jeres roller ordentligt. Det handler om rutiner, holdninger og vaner. Måske er det din manderolle, der trænger til justering og styrkelse. I kunne starte med parterapi, som derefter kunne afløses af individuel terapi og coaching. Se min artikel om hvordan et parforhold skal være som et tennisspil på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/tennisbanen
.
14: Jeg er igen blevet single efter adskillige parforhold. Hvordan får man et parforhold til at vare ved?
Hvis vi bliver ved med at gøre det, vi hele tiden har gjort, får vi med stor sandsynlighed nok det samme resultat, som vi hele tiden har fået. Derfor er det nok nødvendigt, at du får kigget dine vaner og overbevisninger efter i sømmene, og måske justerer en lille smule på kursen. Jeg har skrevet en bog om dette, som du kan læse om på www.datingsider-siderafdating.dk Det handler ofte om at få det bedre med sig selv. Her er en lang liste til inspiration www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/50-naturlige-hojdepunkter
.
15: Hvorfor forærer du en gratis afklarende samtale væk? Hvad er grunden til dette?
Jeg arbejder helst sammen med mennesker, der har et helt klart formål med vores samarbejde, og som selv ønsker at lægge tid og ressourcer i deres personlige udvikling for at få et bedre liv.
Derfor er en afklaring nogle gange nødvendig, hvis man er i tvivl om, hvad det er, man gerne vil have, og hvordan man kan få det. Under den afklarende samtale bliver måden, jeg arbejder på, også tydelig for klienten. Overblik og tillid er det bedste fundament for et succesfuldt forløb, hvilket giver mig den største arbejdstilfredsstillelse.
Dette er også grunden til, at succesraten for mine klienter er så høj 🙂
Se www.parforhold-parterapi.dk/tilbud
.
16: Kan parterapi foregå hjemme hos os selv?
Ja, det kan det godt. De ekstra udgifter til transport frem og tilbage bliver blot lagt oven i honoraret.
.
17: Hvornår er parterapi nødvendigt?
Mange mennesker venter med at gå i parterapi, indtil problemerne har vokset sig uoverskueligt store, og det næsten ser håbløst ud. Jeg anbefaler, at man vælger at begynde i parterapi i god tid. Allerhelst bør man (måske allerede fra starten af parforholdet) jævnligt gå i vedligeholdende parterapi netop for at undgå de helt store problemer.
.
18: Hvor mange dage/uger bruger andre ægtepar på parterapi for at få det bedre?
Det er meget forskelligt. Nogle nøjes med en enkelt session, og andre går jævnligt hos mig gennem flere år, fx en gang hvert halve år som en slags vedligeholdelse af deres gode parforhold.
Jeg har på grundlag af min mangeårige erfaring udviklet en Pakke, der strækker sig over tre måneder. Det er tilsyneladende den tid, det tager, at lære nye færdigheder og få dem funderet grundigt. Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi#pakke.
.
19: Hvem har du ellers hjulpet?
Det er meget forskellige mennesker, jeg siden jeg startede som selvstændig i 1994 har hjulpet. Læs om nogle af mine seneste klienter på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler
.
20: Min mand er svensker. Betyder sprogforskellen noget?
Nej, ikke for mig. Jeg laver endvidere også parterapi på engelsk, og har klienter fra både Mellemøsten og Japan.
.
21: Kan man lære en gammel hund nye kunster 😉 ?
Det er aldrig for sent at lære noget nyt. Det kommer udelukkende an på motivationen. Hvis jeg ikke fryser, kunne jeg ikke drømme om at tage en sweater på.
Hvis jeg sidder behageligt, og begynder at små-fryse, vil jeg heller ikke rejse mig. Men hvis det bliver rigtigt koldt, vil jeg gøre en stor indsats for at få fat på noget varmere tøj eller gå indendørs.
Det er nøjagtigt det samme med terapi.
Det skal som regel gøre meget ondt, før man går i gang. En del mennesker kontakter mig, når de er faretruende tæt på afgrundens rand. Underligt nok er det en større motivationsfaktor at komme væk fra en smerte, end motivationsfaktoren at komme hen til noget godt og dejligt – men sådan er vi mennesker altså indrettet.
.
22: Hvor er du uddannet?
Jeg er uddannet psykoterapeut hos www.idacademy.dk (Ole Vadum Dahl), og jeg har også en gestaltterapeutisk baggrund. Endvidere er jeg uddannet Havening-terapeut (Sanse-Terapi) www.havening.org. Derudover har jeg taget en række relevante kurser.
.
.
23: Min kone stiller alt for store krav til mig. Jeg synes at hun er helt urimelig.
Der er en balance i alting. I naturen og i parforholdet. Der skal finde en energiudveksling sted, for at der er balance. Man giver og tager, og det behøver ikke være det samme med milimeterretfærdighed. Se min artikel om hotellet på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/hotellet-hvad-manden-skal-goere-for-sin-kvinde
.
24: Min mand og jeg har aldrig tid nok sammen. Hvad kan jeg gøre ved min frustration?
Tid er en ressource, og det er faktisk det eneste, som alle mennesker har lige meget af. Det handler blot om hvordan vi prioriterer denne tid – det vil sige hvilke valg vi træffer. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvor-bliver-din-tid-af
.
25: Der skal ingenting til, før min kæreste tænder helt af. Jeg skal bare komme med en enkelt bemærkning, og så bryder helvede løs.
De kæreste har muligvis en naturlig forsvarsmekanisme, som bliver aktiveret. Se mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/fem-barrierer-til-din-aegtefaelles-hjerte og (hvis din kæreste er en mand) www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/din-mand-synes-ikke-at-dette-er-morsomt
26: Jeg har mistet tilliden til min mand. Hvordan genfinder jeg den?
Et godt parforhold er baseret på en række forskellige faktorer, som fx tillid, tiltrækning, bølgelængde og tiltro – og hvert af disse områder påvirkes væsentlig for begge parters vedkommende af graden af deres egen selvtillid.
Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/5-konkrete-handlinger-tillid-og-tryghed, og om selvtillid på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/ti-nogler-til-selvtillid
.
27: Hvordan bliver vi lykkelige?
Vejen til lykke går gennem taknemmelighed. Se www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/taknemmelighed
Se også artiklen om at sige JA til hinanden på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/sig-ja-til-din-mand
.
28: Er det min perfektionisme, der står i vejen for et godt parforhold?
Det er ikke ualmindeligt, at kvinders måde at ville gøre alting bedre på kan være en stor irritation og provokation for manden. Det ligger helt naturligt i os.
Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/misforstaelser/kvinder-vil-gerne-gre-alting-bedre
Se også www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/hvordan-fr-man-et-bedre-parforhold
29: Vores børn er helt umulige
Børnene er vores spejlbillede. De reflekterer os – på godt og “ondt”. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/borns-grimme-sprog
.
30: Har du indberetningspligt? Fortæller du andre om os?
Jeg er terapeut og ikke psykolog. Derfor har jeg ikke indberetningspligt.
Jeg har, med de undtagelser, der følger af lovgivningen, tavshedspligt vedrørende alle personlige forhold erfaret under terapien og coachingen.
Der er endvidere totalt vandtætte skotter mellem alle mine klienter. Hvis den ene af jer siger noget til mig, vil jeg ikke fortælle det til den anden, medmindre jeg har fået den førstes tilladelse.
.
31: Min kæreste er forfærdeligt jaloux. Hvad kan jeg gøre ved det?
Voldsom jalousi er en af de hurtigste og sikreste måder at ødelægge et godt parforhold på. Jalousi er et tegn på usikkerhed. Det handler om din manglende tillid til din partner – og om din egen selvtillid.
Læs artiklerne om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/er-du-den-jaloux-aegtemand-eller-kaereste og www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/er-du-eller-din-partner-jaloux og www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/7-usunde-vaner-som-ikke-bor-vaere-det-normale-i-parforholdet
.
32: Vi skændes hele tiden om økonomi
Pengeproblemer er et af de store diskussionsemner i parforhold. Jeg har skrevet en del artikler om dette på www.parforhold-parterapi.dk/okonomi-2/okonomisk-snyd-i-parforholdet-er-en-blinkende-advarselslampe og www.parforhold-parterapi.dk/okonomi-2/hvordan-kan-man-undga-at-darlig-okonomi-odelaegger-parforholdet samt www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/pengegriske-par-er-mere-ulykkelige-end-andre.
Sammenhængen mellem velstand og parforhold og hvordan vi svinger inden for en tryghedszone, kan du læse om på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/bevidsthed-om-velstand-og-aegteskab
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/finansielle-udfordringer om de finansielle udfordringer i parforholdet.
.
33: Hvordan finder jeg din klinik?
Se venligst www.parforhold-parterapi.dk/adresse
.
34: Jeg er statistikker. Hvad er din succes-rate som parterapeut?
Efter mere end 25 år som parterapeut kan jeg se, at jeg er en “samle-terapeut”. Omkring 80% af de par, der kommer i min klinik, finder melodien sammen igen og forbedrer deres parforhold. De resterende 20% bliver enten enige om, at det er klogest at vejene skilles og få det bedste ud af det – eller også har de ikke lagt nok energi og ressourcer i deres hjemmearbejde, eller de følger ikke mine anvisninger. At få et parforhold til at fungere svarer lidt til at lære et nyt sprog. Der skal arbejdes intenst på det efter helt bestemte anvisninger.
Samtlige par, jeg har hjulpet, har forbedret kommunikationen betydeligt og lært nogle nye færdigheder med parforholdet, så uanset om man er sammen eller ej, får man noget ud af parterapien. Så hvis man ønsker at klinke skårene og forbedre sit parforhold, er det typisk en parterapeut som mig, at man vælger at opsøge.
.
35: Tager du handicappede klienter?
Jeg hjælper både syns- og høre-hæmmede mennesker i min praksis.
Døve har oftest deres egen tolk med, men jeg har også et program på min mobiltelefon, hvor det, jeg indtaler, med det samme bliver skrevet.
Der er elevator til kørestolsbrugere og ingen trappetrin.
På www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/handicappet-og-parforhold har jeg skrevet en artikel om at være handicappet i et parforhold, og jeg har også været i Radio24syv, hvor jeg er blevet interviewet.
.
36: Kan man overhovedet ændre noget som helst, når man har nået en moden alder og har kendt hinanden rigtigt længe?
Ja, en forandring gennemgår seks faser, som er:
- For-fordybelse, hvor man ikke kan se, at man har nogen problemer
- Fordybelse, hvor man ønsker en forandring, men sidder fast
- Forberedelse, hvor man begynder at ændre sin adfærd
- Handling, hvor tingene for alvor sker
- Vedligeholdelse, hvor ændringen konsolideres
- Afslutning, hvor man ikke længere er bevidst om sit tidligere problem
På www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/forandring har jeg skrevet en artikel om ovenstående. Den er inspireret af James Prochaska’s bog “Changing For Good”.
.
37: Hvorfor står der ingen priser på din hjemmeside?
Grunden til, at jeg ikke har nogen priser på min hjemmeside, er fordi jeg ikke ved, hvad det vil koste, før jeg har fundet ud af, hvad jeres problem er, og hvilken type hjælp og hvor meget hjælp I har brug for fra mig. Når jeg véd noget om dig og jer og jeres udfordringer, kan jeg fortælle jer, hvad det kommer til at koste.
Det er lidt ligesom hvis du skal ud og købe en ny bil. Du er nok mest interesseret i at få den helt rigtige bil, med de egenskaber du har brug for og den farve, du bedst kan lide – og naturligvis den samlede pris. Det er nok ikke så relevant for dig hvad statsafgiften eller sælgerens honorar er.
Jeg kan indledningsvis tilbyde dig og jer en afklarende samtale over telefonen, og på grundlag af denne vil jeg være i stand til at fortælle jer, hvad det vil koste.
En anden og mindre væsentlig grund til, at der ikke står priser på min hjemmeside, er, at jeg ikke konkurrerer på prisen. En hel del parterapeuter er betydeligt billigere end mig, og nogle få er dyrere. Min pris afspejler min dygtighed og professionalisme og succes-rate, og jeg kan afsløre, at jeg ligger i den dyre ende. Jeg lægger heller ikke skjul på, at jeg er en af Danmarks dygtigste parterapeuter. Jeg har stor succes med at få folks parforhold tilbage på sporet igen.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/tilbud
Prisen på en vare eller tjenesteydelse er faktisk udelukkende et spørgsmål om prioritering. Vi prioriterer alle sammen vores tid og vores penge. Er det ikke rigtigt, at vi på mirakuløst vis altid har tid og råd til det, vi gerne vil (fx en ferie, en kop kaffe, en ny mobiltelefon, en knækket tand og lignende)?
Englænderen John Ruskin var i 1880’erne forfatter, kunstkritiker og social reformator. Han sagde om kvalitet og priser:
Lidt om kvalitet: Der er næppe noget i verden, som ikke én eller anden kan lave lidt dårligere og sælge lidt billigere, og folk, som kun ser på prisen, er denne mands lovlydige offer.
Lidt om priser: Det er uklogt at betale for meget, men det er værre at betale for lidt. Når du betaler for meget, er alt, hvad du mister nogle penge – det er det hele. Når du betaler for lidt, så mister du sommetider alt, fordi det, du køber, ikke var i stand til at gøre det, som det var købt til.
Almindelig forretningsgang umuliggør at betale lidt og få meget – det kan ganske enkelt ikke lade sig gøre. Hvis du accepterer det laveste tilbud, gør du klogt i at sikre dig en skadesreserve for den risiko, du løber – og hvis du gør det, så har du jo alligevel råd til at betale for den bedre vare!
Et Forløb
Jeg har en pakke-løsning, som mange vælger og har glæde af, og en hel del fortsætter efterfølgende med vedligeholdende terapi nogle gange om året, fordi de er tilfredse med de resultater, der løbende bliver skabt.
Jeg justerer mine priser en gang imellem. På den måde er ventelisten altid relativt kort. Man skulle som klient gerne kunne komme til, når man har brug for hjælp. Men husk, at den første afklarende samtale over telefonen er uden omkostning for jer.
Her vil jeg lige lave lidt plads til en smule humor:
“En mand kørte ind på et autoværksted, fordi motoren i hans bil sagde underlige lyde. Mekanikeren åbnede motorhjelmen, tog en hammer frem, og slog et enkelt slag på motorblokken. Derefter spandt motoren som en kat. Det viste sig, at prisen var 1.000 kroner. Manden blev rasende, fordi han syntes at det var alt for dyrt, og forlangte en udspecificeret regning. Mekanikeren skrev: “Slag med hammer: 5 kroner. Viden om, hvor og hvor hårdt man skal slå: 995 kroner”.
– Så hvad vil et godt parforhold være værd for dig? Hvad er du parat til at investere af tid, ressourcer og penge? Og hvad mon en eventuel skilsmisse vil koste i kroner og ører i forhold til et forløb hos en parterapeut? Som nogle af mine klienter sagde: “Skal det være Telt eller Thailand til sommer….” De valgte telt-turen som sommerferie, og havde dermed råd til parterapi.
Hvis I derimod vælger skilsmissen, ville et forløb hos en parterapeut typisk have kostet, hvad der svarer til 3-4 måneders dobbelt husførelse (ekstra husleje, nye møbler, bil #2 osv) plus selvfølgelig de følelsesmæssige omkostninger – især hvis der er børn indblandet.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/spoergsmaal_og_svar/sporgsmal31-hvad-koster-par-coaching
Ring og fortæl mig, hvad din og jeres udfordringer er, så jeg er i stand til at fortælle jer, hvad det kan komme til at koste i rede penge.
4:03 minutter
.
Hvis du synes, at det er dyrt at hyre en professionel, så prøv blot at hyre en amatør i stedet – og se, hvor dyrt det i længden kan risikere at blive….
Kvalitets-garanti af parterapien
4:06 minutter
38: Vi synes, at parterapi er for dyrt!
“Vi vil hellere bruge pengene på at tage på en rigtig god ferie sammen og få løst problemerne dér.”
Det lyder som en fornuftig plan. Dog kan der være nogle ulemper ved denne løsningsmodel. Hvis man bliver ved med at gøre det samme, som man hele tiden har gjort, får man med stor sandsynlighed nok det samme, som man hele tiden har fået.
Hvis man vil have noget andet, end det, man har haft indtil nu, bliver man nok nødt til at GØRE noget andet, end det, man har gjort hidtil.Og dette ANDET er enten ukendt, eller kunstigt, eller besværligt, eller lignende. For hvis det havde været kendt og nemt havde I jo nok gjort det forlængst, ikke?
Endvidere er der en risiko for, at man får øvet noget, der er “forkert” og uhensigtsmæssigt, hvilket ikke giver de ønskede resultater på længere sigt.
Man kan anskue udgiften (og indsatsen) fra forskellige synsvinkler. Det kan fx være som en investering i jeres parforhold resten af jeres liv. Hvis I dividerer udgiften til et intensivt forløb med 25 eller 50 år, er den årlige investering i rigtigt mange lykkelige år fremover ikke særligt stor. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget hvor jeg har skrevet en artikel om, hvor vigtig din holdning til ting og mennesker er.
5:09 minutter
.
39: Vi har ikke råd til parterapi
Umiddelbart kan det godt virke dyrt at gå i terapi – eller at købe en bil eller få renoveret badeværelset. Men egentlig er det som med så meget andet udelukkende et spørgsmål om at prioritere de langsigtede goder. Både bilen og badeværelset kan du naturligvis have glæde af i mange år, men selvfølgelig kun når du kører i den, og når du er i bad eller på toilettet. Derimod kan du have glæde af et godt parforhold alle døgnets 24 timer.
Hvad vi VIRKELIG vil og har brug for, finder vi på mirakuløst vis altid både tid og penge til…
Man kan anskue den økonomiske problematik fra to forskellige synsvinkler:
- Hvad har man som familie råd til at afsætte på månedsbasis for at få et bedre parforhold med mere energi, kærlighed og overskud – på samme måde som man sætter penge af til husleje, mad, tøj, rejser, bil osv hver eneste måned?
- Hvad vil man kunne undvære, altså nedprioritere, fx ugeblade, ferier, nyt tøj, fornyelser og lignende, for at kunne tage sig tid og råd til at lære de redskaber, der kan få hverdagen til at gå betydeligt lettere med større glæde og fred og ro?
Med andre ord: Hvilken værdi ville det have for jer, hvis I havde et bedre parforhold med ro og balance? Hvordan ville jeres liv være anderledes, hvis I havde det godt sammen? På hvilken måde ville det påvirke børn og jobsituation? Ville det have indflydelse på blodtrykket og helbredet ikke at skulle op i det røde felt eller at føle sig utryg?
Kort sagt: Hvad vil et godt og kærligt parforhold være værd for jer? Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/prisen-for-skilsmisse
.
Hvis du ikke sætter tid af til at motionere nu, risikerer du senere at skulle afsætte tid til dit dårlige helbred.
.
Hvis du ikke sætter tid af til dit parforhold nu, risikerer du senere at skulle afsætte tid til skænderier og konflikter.
.
Hvis du ikke afsætter ressourcer til vedligeholdelse af parforholdet og til parterapi nu, risikerer du senere at skulle afsætte penge til skilsmissen.
.
40: Hvor lang tid varer det, før vi kan begynde at se nogen resultater af parterapien?
Det er meget forskellig fra klient til klient. Jeg har både oplevet en enkelt session, hvor parret bagefter fortalte mig at de gik direkte hjem og rev skilsmissepapirerne i stykker, fordi de fik det markant bedre. Erfaringsmæssigt varer det omkring 3 måneder at få nye vaner – og få dem til at vare ved selv om de gamle udfordringer “banker på”.
Egentlig kan man ikke fjerne en dårlig vane. Derimod kan man mase gode vaner ned over de dårlige, så disse bliver fortrængt. At skabe et nyt fundament i sit parforhold er som at lære et helt nyt sprog.
Forestil dig at du skulle lære russisk. Det kommer ikke af selv hen over et weekendkursus. Jeg selv lærte for 40 år siden spansk på tre måneder.Derfor har jeg skruet en Pakke sammen, som i langt de fleste tilfælde er det, der skal til, for at skabe et nyt og langt lykkeligere parforhold. Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi#pakke.
Nogle par får løst deres påtrængende problemer og lærer en masse nye færdigheder, der gør deres hverdag og parforhold lettere og sjovere. Derefter vælger mange vedligeholdende parterapi fx hver tredje måned eller hvert halve år, så de kommer her i årevis, for at forhindre nye problemer, der kan true parforholdet.
.
41: Hvad koster du?
Det er svært for mig at sige noget om hvad parterapien vil koste, når jeg ikke kender jeres situation eller ved hvad I har brug for.
Hvis du skal have renoveret din bolig, hvad er så vigtigst for dig: Håndværkerens timepris (den billigste), eller den samlede pris for hele opgaven sammenholdt med kvaliteten?
Er det vigtigt for dig at din bolig fungerer godt, og at dit parforhold fungerer godt?
Nogle mennesker skifter parforhold lige så tit som de skifter bolig, og hvis det er ofte, er kvaliteten selvfølgelig underordnet. Selvfølgelig totalt ligegyldig og tåbeligt at smide en masse penge ud på noget, som kun skal holde i kort tid og ikke betyder så meget.
Men hvis man ønsker at bo i en godt fungerende bolig, og man ønsker sig et godt og lykkeligt kærlighedsliv med sin partner, vil det være en god ide at investere i nogle dygtige erfarne håndværkere, der er grundige og kvalitetsbevidste.
.
42: Hvad er fordelene ved Pakken i forhold til aftaler fra gang til gang?
Pakkens primære formål (3 måneders samlet forløb) er jeres motivation og commitment til at ville gennemføre forløbet og ville ændre det, der skal ændres. For mange år siden oplevede jeg, at hvis klienterne fravalgte Pakken og kun besluttede, om de vil fortsætte eller ej fra gang til gang, kunne de risikere at miste hele den første investering i parterapien.
Grunden kunne være enten fordi de syntes, at nu gik det da vist meget godt, og så stoppede de, inden de nye vaner og rutiner var blevet indøvet tilstrækkeligt, så de sad godt fast. Eller i den modsatte grøft kunne de risikere, at det pludselig blev så smertefuldt og hårdt, at de stoppede, inden de var kommet ”ud på den anden side”, og også der ville den første investering være spildt. I begge tilfælde fik de ikke det fulde udbytte af par-terapien og læringen, og de nåede ikke i mål med indsatsen.
Forløb
Samtidig kunne nogen føle, at jeg ikke var dygtig nok som par-terapeut, fordi de ikke havde opnået de forventede resultater. Dette er grunden til, at jeg nu udelukkende arbejder med et samlet forløb efter den første par-session. Ingen skal købe katten i sækken, og jeg ønsker, at folk får succes med deres parforhold, samt at de føler, at de får noget for pengene.
Jeg har prøvet mange konstellationer gennem årene, for at finde den mest optimale måde, hvorpå klienterne kan lære parforholdets principper og færdigheder mest effektivt og vedvarende på. Hvad jeg blandt andet opdagede var, at når folk betalte hele Pakken i forvejen og på én gang, var resultatet meget bedre, og tilfredsheden langt større, end hvis man enten betalte en session ad gangen, eller ventede med dele af beløbet.
Jeg er også meget fair, for hvis det viser sig, at man af forskellige grunde ønsker at afbryde forløbet, betaler man kun for den tid, der er brugt, og får det resterende beløb betalt tilbage..
.
43: Jeg har hørt, at du er en samle-terapeut. Hvad menes der med det?
Omkring 80% af mine klienter genfinder melodien og finder sammen igen. Resten går hver til sit, men de fleste af de sidstnævnte har opnået at få en bedre kommunikation sammen i stedet for dyb fjendskab.
Et af mine klient-par fortalte mig, at de havde opsøgt en parterapeut året før de fandt mig. Denne parterapeut mente, at deres forhold var håbløst (manden havde en elskerinde), så terapeuten opfordrede kvinden til at stoppe al kontakt med manden, og direkte bebrejdede hun manden hans adfærd.
Hos mig oplevede de derimod accept og forståelse, samt en forklaring på at deres adfærd havde naturlige årsager. Jeg fortalte dem, at intet er uopretteligt.
Grunden til, at de skippede den forrige parterapeut og opsøgte mig, var fordi de gerne ville give forholdet en sidste chance, men de kunne overhovedet ikke finde ud af at kommunikere med hinanden.
Der havde været masser af misforståelser og sårede følelser, men i løbet af ganske få sessioner hos mig forbedredes deres kommunikation sig betydeligt, og de fandt ud af hvordan de kunne forblive sammen og få parforholdet til at fungere igen.
Nogle parterapeuter er samle-terapeuter, og andre er sprede-terapeuter. Bevidst eller ubevidst opsøger man den terapeut, man ønsker et bestemt resultat med. Og hos mig kommer folk, fordi de ønsker at få det gode parforhold tilbage.
.
44: Har du været i medierne?
Ja, flere gange de seneste år har jeg været i både de trykte og elektroniske medier. Eksempelvis:
TV2 Lorry Lounge om parforhold. Jeg er nummer to gæst i studiet, 11 minutter inde i udsendelsen, hvor jeg taler om udfordringer for den moderne familie, prioriteringer og vaner i dagligdagen.
https://www.tv2kosmopol.dk/lounge/ny-bog-om-parforholdets-faldgruber
Radio24syv, den 27/10-13, Om humor i parforholdet (Jeg er “på” fra 24:40 og ti minutter frem) www.arkiv.radio24syv.dk/video/8852079/ibens-27-10-2013-1
Hør samme interview udelukkende med mig herunder
10:20 minutter
Endvidere har jeg været i adskillige aviser og blade. Se pressepakken på www.parforhold-parterapi.dk/pressepakke
På Radio24syv i janauar 2014 kan du høre et indslag om handicappet og seksualitet, hvor jeg bliver interviewet om parforhold 40:08 minutter inde i udsendelsen.
Klik på http://arkiv.radio24syv.dk/video/9249718/ibens-26-01-2014-1
Lyt også til det her
4:36 minutter
.
45: Jeg synes at det er forvirrende, med alt det man skal passe på i et parforhold
Ja, parforholdet er ikke altid nemt at finde ud af. Derfor har jeg skrevet en artikel om Parforholdets Færdselsregler. I min næste bog uddyber jeg de enkelte punkter og føjer mere til. Læs artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/faerdselsregler
.
46: Er der forskel på par-terapi og individuel terapi?
Der er stor forskel på, om det er en par-session med to personer på 1½ time, eller det er en individuel session på 60 minutter, hvor vi kun koncentrerer os om den enkelte. Se videoen herunder, hvor jeg forklarer det.
.
Video om individuel terapi:
3:40 minutter
.
Videoer om parterapi:
13:27 minutter
.
5:15 minutter
.
“Psykoterapi er reparenting (gen-forældring). Terapeutens opgave er at regulere følelsestilstande. Det sker ikke nødvendigvis med ord. Den anerkendelse, som den anden får i ens øjne, ansigt og krop er hundrede gange vigtigere end ordene. Anerkendelse er ikke ros, men at give plads til det, som er. At rumme er at være i stand til at håndtere den virkelighed, som vi godt kan mærke.”
Chefpsykolog Lars Sørensen
I den individuelle terapi-session bevidstgør jeg dine handlemønstre og din adfærd for dig, så du bliver i stand til at vælge, om det er noget du vil fortsætte med, eller om det er tid at gøre noget andet. Jeg har en række værktøjer, der kan hjælpe dig med at se på dig selv og livet med nye øjne. Det handler om at gøre dig til kaptajn på dit eget skib – og i det farlige farvand er jeg lodsen om bord.
I parterapien hjælper jeg jer med at bevidstgøre jeres egne overbevisninger på grundlag af jeres erfaringsmateriale. Jeg giver jer også et særdeles effektivt redskab, I skal bruge i jeres kommunikation med hinanden, hvilket før jeg i stand til at høre og forstå hinanden. Desuden vil jeg foreslå nogle (nye) vaner og daglige rutiner, som vil lette jeres samvær og gøre det bedre at være par.
.
47: Hjælper terapien/coachingen? Kan du give nogen garantier?
Ja, jeg vil garantere dig og jer, at jo mere du og I lægger i jeres arbejde med jer selv og hinanden her hos mig, jo mere vil I få ud af det.
Min assistance er som et veldækket tag-selv-bord fyldt med retter med alsidig god nærende kost. Det kan godt være, at noget af det ikke smager så godt som andet, men jo mere du tager fra, jo flere retter vil der være tilgængelige, og jo mere velnæret bliver du.
Hvis du føler dig drænet, afpillet og tom, handler det om at “få noget sul på kroppen”. Dit psykiske immunforsvar skal styrkes og du skal måske lære nye færdigheder til erstatning for dem, som ikke virker for dig. Grunden til at jeg indledningsvis tilbyder en gratis afklarende samtale er for at sikre mig, at du og I er top-motiverede til at foretage de nødvendige justeringer i jeres liv og samliv.
Jeg er på den måde sikker på, at I er i stand til at få noget ud af min hjælp. Jeg er meget resultatorienteret, og spørger blandt andet mig selv: Virker dette, eller virker det ikke? Det er en af grundene til, at mine klienter får så meget ud af min assistance.
Hos mig lyder garantien til jer sådan her:
“5-stjernet luksus-hotel.
All Inclusive.
For hver to gæster er der er en veluddannet, venlig og dygtig guide.
Guide-sproget er på jeres modersmål, hvilket gør det let at forstå, selv om der er mange nye og fremmede udtryk.
Mange spændende udflugter til helt nye og u-udforskede områder.
Sikkerheden er helt i top, selv om vi med stor sandsynlighed kommer til at møde vilde og farlige dyr.”
02:08 minutter
.
48: Hvorfor er det så vigtigt med tillid, for at få succes med terapien?
I artiklen om at få succes (www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes) beskriver jeg, hvordan tillid kommer efter egenmotivation.
Jeg havde en klient, der havde nogle relationsudfordringer, hun gerne ville bearbejde og af med. I løbet af nogle måneder arbejdede vi med relationerne til hendes kollegaer, hendes forældre, hendes datter, hendes livsstil og så videre. men lige meget hjalp det. Hun sad helt fast og intet ændrede sig.
Pludselig gik det op for mig, at hun havde en bror, og at forholdet til ham var temmelig problematisk og altid havde været det. Men da jeg forsigtigt begyndte at snakke om ham, gik hun helt i baglås og stoppede vores samarbejde.
Hun mente, at jeg måtte kunne hjælpe hende, uden at vi behøvede at komme ind på forholdet til hendes bror.
I overført betydning kan man sige, at hvis det er svært at fylde badekaret, fordi vandet løber hurtigere ud end det kommer ind, er det ikke tilstrækkeligt at lappe nogle små huller rundt omkring, hvis der samtidig er et skjult afløb, og proppen er forsvundet.
Tillid
For at få et succesfuldt forløb hos en hvilken som helst behandler, er det altafgørende, at klienten har stor tillid til sin coach/terapeut, og tør bevæge sig ind på smertefulde og problematiske områder i livet.
Dette foregår sammen med behandleren, som vil give tryghed, omsorg, støtte og professionel vejledning. Jeg har i min konsultation mennesker, som er kendt fra medierne. Jeg har også politikere som klienter. Og erhvervsledere.
Når vi gensidigt har valgt at arbejde sammen, bliver de efterhånden hudløst ærlige over for mig, og parate til at kigge på områder af deres liv, som er årsagen til deres udfordringer. Deres tillid til mig er den eneste måde, jeg kan hjælpe dem på.
Jeg har tavshedspligt og kunne ikke drømme om at afsløre noget som helst om mine klienter til nogen som helst. Selv hvis et ægtepar kommer i min konsultation individuelt, er der vandtætte skotter mellem dem. Jeg afslører ikke noget om den ene for den anden. Den måde, hvorpå jeg omtaler andre, og IKKE omtaler andre, giver mine klienter tillid til mig. Læs hele artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes
.
49: Vrede og konfrontation
En gang imellem bliver jeg kontaktet af mennesker, der gerne vil gøre noget ved deres udfordringer, men er bange for de konsekvenser, personlig udvikling måtte have, eller de er blot nervøse for det ukendte.
Jeg har skrevet en artikel om min holdning til at skælde sine forældre ud, og hvorfor jeg ikke mener, at det er en god ide. Læs den på www.parforhold-parterapi.dk/vrede-og-konfrontation
.
50: Har du nogen gode råd til, hvad vi kan ændre i hverdagen, for at få et bedre parforhold?
Både privat og professionelt har jeg nogle erfaringer til en struktur i hverdagen og nogle vaner, som er befordrende for et godt parforhold. De seneste 20 år har jeg som parterapeut set, at mange par har nogle daglige rutiner, der er direkte ødelæggende for deres parforhold.
Derfor har jeg skrevet en artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/slusen Det er ikke så meget, der skal til. Først og fremmest bevidsthed om, hvad det er man gør, og konsekvenserne af de valg man træffer. For det kan nemlig gøres både nemt og sjovt – hvis bare man ved hvordan…
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge:
51: Hvorfor er taknemmelighed så vigtigt?
Jeg hjælper mine klienter med at blive lykkelige. Både hver for sig og sammen. Nøglen til lykke er taknemmelighed. Altså dyb og vedvarende lykke.
Der er ingen vej udenom. Selvfølgelig kan man blive lykkelig af en ny bil eller en forelskelse, men det varer som regel kort, og det er overfladisk. Jeg har skrevet en artikel om min egen taknemmelighed på www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/taknemmelighed-lige-nu
.
52: Jeg er i dyb sorg over tabet af min ægtefælle gennem mange år. Hvor lang tid kan der gå, inden jeg bliver glad igen?
Hvis man kommer ud for fx skilsmisse, død, fyring, livstruende sygdom og lignende, er der tilsyneladende fem faser i sorgprocessen: Benægtelse, vrede, forhandling, depression og accept. Læs om dem på www.parforhold-parterapi.dk/sorgproces
.
53: Jeg forstår ikke, hvorfor min kone er så vred på mig. Jeg gør alt, hvad jeg kan, for at gøre hende glad
At lade sin vrede gå ud over en anden person er meget forståeligt – psykologisk set. På samme måde løber vand ned ad bjerget, hvor det er lettest at komme igennem. Men man skal ikke lade sin ægtefælle bruge en selv som skraldespand. Det handler om at sætte sunde naturlige grænser, og selv være stærk og selvsikker. Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/krise/om-at-lade-sin-vrede-ga-ud-over-andre
.
54: Min mand påstår, at terapi og personlig udvikling ikke kan betale sig, fordi summen af laster er den samme
Jeg har hørt mennesker sige, at summen af laster er lige stor, så hvis der er en person, der har nogle gode vaner, har vedkommende helt sikkert også en masse dårlige. Men jeg hæfter mig ved, at udtalelserne uden undtagelse altid kommer fra mennesker, der selv har nogle laster, de ikke er helt stolte ved.
Det virker, som om de prøver at retfærdiggøre deres usunde eller uetiske adfærd, og at de mener, at det alligevel ikke nytter at ændre noget. Jeg har skrevet en artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/er-summen-af-laster-altid-lige-stor
.
55: Hvad skal der til for at blive glad?
Hvor længe kan der egentlig gå, inden du kommer i godt humør igen? Kan man selv gøre noget for at forbedre humøret. Det har jeg skrevet en artikel om på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/hvad-skal-der-til-for-at-blive-glad
.
56: Hvad betyder udtrykket Parforholdets Færdselsregler?
For at undgå ulykker, har vi i trafikken af gode grunde færdselsregler. Disse regler skal kendes og overholdet. På samme måde er der færdselsregler i parforholdet. Det gælder om både at blive bevidst om disse regler – og at overholde dem. Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/faerdselsregler
.
57: Har du tavshedspligt? Og hvad indebærer det?
Bortset fra et enkelt punkt (overgreb på børn) har jeg 100% tavshedspligt. Jeg har mange forskellige mennesker i min praksis, også kendte fra medierne, så derfor er tillid og tryghed altafgørende for, at jeg kan give mine klienter succes og lykke, samt selv at have en fornuftig langsigtet forretning. Se www.parforhold-parterapi.dk/tavshedspligt
.
58: Hvad er efter din mening det vigtigste i parforholdet?
Det er helt klart tillid, tryghed og respekt for hinanden. Hvis disse tre ting ikke er til stede, fungerer parforholdet ikke ordentligt. Men når de er der, har man et godt parforhold.
.
59: Hvad mener du er den bedste strategi til hurtigt at forbedre sit parforhold?
Min erfaring er, at følgende prioriterede liste er det mest effektive:
Hurtigst (1), er at begge går i både par- og individuel- terapi. På få dage eller uger vil der vise sig en positiv forandring for hele familien.
Næst-hurtigste (2), er at begge går i parterapi. I løbet af få uger eller måneder vil de positive forandringer vise sig.
Næste (3), er at begge går i individuel terapi hver for sig.
Næste (4), er at den ene går i individuel terapi (hvis den anden ikke vil nogen som helst forandring eller nægter at gå i terapi). Dette medfører imidlertid, at det kan tage mange måneder eller flere år at nå det positive resultat, men det er muligt.
Langsomst (5), er at ingen af parterne går i terapi, men derimod selv finder ud af at løse problemerne og ændre den uhensigtsmæssige adfærd og holdning hen ad vejen. Til gengæld kan det godt tage årevis, inden der sker en positiv forandring. Hvis det havde været let, havde enhver jo gjort det forlængst.
.
60: Myter om terapi
Jeg har ofte fået stillet en række velovervejede spørgsmål om terapi, og jeg har her samlet fem myter, som jeg gerne vil punktere:
- Jeg har ikke brug for en terapeut. Jeg løser selv mine egne problemer
- Kun syge mennesker har brug for terapi
- Terapeuter ønsker kun at tale om ens fortid og forældre
- Man mister sig selv og bliver en anden ved terapi
- Terapi er for selvoptagede mennesker, som beklager sig og gør sig selv til ofre
På www.parforhold-parterapi.dk/fem-myter-om-terapi besvarer jeg disse relevante spørgsmål.
.
61: Min mand og jeg er totalt modsætninger, og det er anstrengende. Hvad kan vi gøre?
Nogle gange oplever man, at ens partner tilsyneladende gør alt, hvad det er muligt, for at trække sig selv i den modsatte retning af, hvad der er klogt og fornuftigt. Jeg har skrevet en artikel om dette på www.parforhold-parterapi.dk/vippen, hvor jeg beskriver, hvordan relationer er som en vippe på en legeplads.
At der altid er balance på vippen og i enhver relation. Jeg giver også et bud på, hvad man kan gøre ved det.
Se endvidere www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/forskellige-roller-i-parforholdet
.
62: Kan du som terapeut give en garanti for, at terapien virker?
Ja, det kan jeg – på nøjagtigt samme måde som et rejsebureau kan garantere, at din ferie bliver en succes. Rejsearrangøren kan sørge for at rammerne på destinationen er helt perfekte, men det er stadig dig, der skal fylde dem ud, og dermed gøre ferien til en succes.
Også her i terapien er rammerne, professionalismen, medfølelsen og forståelsen helt i top, og det er helt op til dig, hvor meget du får ud af forløbet.
Læs også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/hvad-skal-der-til-for-at-faa-succes
.
63: Er der nogen steder, jeg kan se eksempler på det, du laver?
Ja, jeg har lavet nogle videoer med skuespillere, som viser, hvad parterapi går ud på. Du kan se både dem og andre videoer på www.parforholdslodsen.dk, som er en playlist på min YouTube-kanal.
.
64: Du er jo psykoterapeut. Hvad er forskellen mellem dig og en psykolog?
En psykolog har primært fokus på analysen og begrundelsen for at noget virker. Jeg analysere også jeres baggrund og adfærd, men mit primære fokus er at få tingene til at fungere for jer i praksis. Jeg har en meget maskulin og resultatorienteret tilgang til jeres parforhold.
I den humoristiske ende af skalaen kan man sige, at en psykolog kan have taget hele sin uddannelse uden nogen sinde at have mødt en eneste prøve-klient eller arbejdet med mennesker.
En psykoterapeut kan have færdiggjort sin uddannelse uden nogen sinde at have åbnet en bog. Psykoterapi er mere praktisk orienteret end en uddannelse til psykolog.
.
65: Den første uge efter parterapien gik strålende for os. Men hvorfor faldt vi ned i et dybt hul derefter?
Min erfaring er, at den første parterapi skaber et højt forventningsniveau. I har haft det skidt sammen et stykke tid, og derfor er I begyndt at gå i parterapi. Her får I nogle indsigter, og I lærer nogle nye værktøjer, der gør, at alting pludselig går meget nemmere sammen.
Men efter cirka en uge vil I helt naturligt begynde at glide tilbage i de gamle rutiner, mønstre og vaner, som i første omgang skabte jeres samlivs-problemer. Dette giver selvsagt en voldsom frustration, for “nu gik det jo lige så godt”.
At ændre vaner er en længerevarende proces, ligesom at lære et helt nyt sprog. Erfaringsmæssigt tager det omkring tre måneder at ændre dårlige vaner, så de nye vaner bliver grundfæstede og har fortrængt de dårlige.
Derfor anbefaler jeg, at I vælger et helt forløb (se pakken) og gennemfører det, som når man gennemfører en penicillin-kur. Dér stopper man jo heller ikke efter et par dage, fordi man føler sig meget bedre tilpas og feberen er slået ned.
Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hoje-tinder-og-dybe-afgrunde
.
66: Hvorfor kan du ikke hurtigt give mig et godt råd over telefonen? Også selv om jeg vil betale dig for det?
Det kan jeg ikke af etiske grunde. Det ville svare til, at jeg ringede til en børsmægler og spurgte om han ikke lige kunne give mig et godt råd over telefonen med hensyn til investering i værdipapirer. Han skulle bare fortælle mig, hvad jeg skulle købe. Han kendte ikke mit budget eller min risikovillighed.
Det kan godt være, at han kender markedet rigtig godt, men han kender ikke mig. Hans råd ville komme an på, om det er en langsigtet eller kortsigtet investering jeg er ude efter, eller om det bare er for at tjene nogle hurtige penge eller noget helt andet.
Der skal et grundigere arbejde til for at kunne give et godt råd. Hvad jeg primært beskæftiger mig med er ikke at give gode råd, men derimod at hjælpe dig til at du selv bliver i stand til at finde ud af hvilke ”værdipapirer” du bør investerer i og hvilke du bør holde dig fra. Det er hvad psykoterapi går ud på.
En anden ting er, at hvis jeg giver dig et råd, har jeg også taget ansvaret fra dig, og du kan med god ret tørre det af på mig bagefter, hvis det viser sig at være et dårligt råd og noget går galt. Derfor skal der en eller flere sessioner til, for at du kan træffe nogle gode beslutninger for dig selv.
.
67: Hvornår vil du anbefale, at jeg lader mig skille fra min partner – og vil du nogensinde anbefale det?
I skal som minimum have afprøvet alle muligheder, inden I overvejer at lade jer skille. Jeg har skrevet en artikel om det på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/hvornar-skal-du-lade-dig-skille-fra-din-partner
Jeg vil aldrig anbefale noget som helst inden jeg kender folk indgående, og normalt hjælper jeg udelukkende mennesker med at blive i stand til selv at tage ansvar og træffe de rigtige beslutninger. Men prøv parterapi, inden I beslutter jeg for skilsmisse.
68: For ti år siden døde min far…
“Det gjorde så voldsomt et indtryk på mig, at jeg dengang fik en depression og på grund af det gik konkurs. Det optager mig stadig så meget, at jeg hver dag tænker på ham, og det påvirker både mit parforhold og mit arbejde. Kan du hjælpe mig med at give slip på min far?”
Psykoterapi handler blandt andet om at sætte dig fri af tidligere negative påvirkninger, så du kommer til at fungere optimalt i dit liv. Hvis tidligere oplevelser, som burde være overstået, ødelægger det nuværende liv, handler det om at skabe en naturlig og sund afslutning – i dette tilfælde til din afdøde far.
Du skal hjælpes til at komme i balance med dig selv på det følelsesmæssige plan, hvilket efterfølgende vil have en positiv effekt på dit følelsesmæssige, fysiske og mentale liv. Din far skal på en måde integreres i dig, så han får en fornuftig plads i dit hjerte, uden at han fylder så meget, at det har en negativ effekt på dit liv. Dette gøres ved hjælp af øvelser og samtaler.
Jeg havde for nogle år siden en klient, der hver nat havde mareridt om sin afdøde far. Det var den samme drøm han drømte hver eneste nat. Efter et psykoterapeutisk arbejde holdt drømmene pludselig op, og vendte aldrig tilbage mere.
69: Hvorfor vedligeholdelse af parforholdet?
Grunden til, at det er en god ide at vedligeholde sit parforhold, kan beskrives med en historie, lavet specielt til denne situation:
”Jeg tager bad en gang om året lige inden jul, uanset om jeg trænger til et bad eller ej.”
Hvorfor skal man egentlig vedligeholde noget som helst: Sin bil, sin cykel, sit sommerhus. Af samme grund som at man skal vedligeholde sit parforhold.
.
70: Min ægtefælle har brug for at ændre sig, for at vi kan få et godt parforhold. Hvad kan jeg gøre for at hjælpe?
Det er de færreste mennesker, der bryder sig om at blive rettet på og ændret. Prøv at tænke på hvordan du ville have det, hvis din ægtefælle forlangte at du ændre dig i en retning, der ikke passede dig eller som du havde det godt med?
Der er kun en eneste person, vi kan ændre på, og det er os selv. Men når vi ændre vores holdning til ting og mennesker, så ændrer disse ting og mennesker sig også automatisk hen ad vejen. Se et eksempel på dette på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
Så det bedste, du kan gøre, er at kigge på dine egne holdninger, og gå i parterapi på lige fod med din ægtefælle, hvor I begge skal bevidstgøres om nogle mønstre, der måske skal justeres på, samt have opbygget jeres tillid, tryghed og respekt for hinanden. Se www.parforhold-parterapi.dk/tillid-tryghed-respekt.
.
71: Vil det være en fordel at have læst din bog, inden vi starter i parterapi?
Det kan jeg af gode grunde ikke svare entydigt på. Nogle vil have glæde af at læse noget teori inden det praktiske, mens andre foretrækker at opleve tingene i stedet for at læse om dem. Det er meget forskelligt fra menneske til menneske. Mærk selv efter hver især, hvad der føles mest rigtigt for jer selv. (Se www.parforhold-parterapi.dk/partner og www.bogsyn.dk/index.php/litteratur/1107-partner-for-livet.html)
.
72: Min partner ydmyger mig. Hvad gør jeg ved hende?
Jeg kan godt forstå, hvis du har det skidt.
I har mødt hinanden, blevet forelskede i hinanden, er tiltrukket af hinanden, så der er et eller andet mellem jer, som tricker den anden. Min erfaring er, at SAMTLIGE par, der kommer i min klinik, gør nøjagtigt det samme ved hinanden – bare på hver deres måde. De kan bare ikke se deres egen andel i det.
Hvis du føler, at din partner ydmyger dig, kan du være helt sikker på, at hun også på en eller anden måde føler sig ydmyget af dig. Med stor sandsynlighed er hun ikke selv klar over, hvad det er. Hun kan bare mærke, at det gør ondt, og hun forsvarer sig.
I kan vælge at lære lektien nu, eller I kan vælge at gå videre til næste partner, og næste, og næste – og “aben” vil med stor sandsynlighed følge med.
…….og så kunne I jo lige så godt lære lektien nu, og få et bedre liv med det samme, end at skulle vente 5-10-30 år og adskillige parforhold.
Hvad jeg gør i parterapien, er at jeg hjælper jer med at forstå hinanden. Jeg kan se situationen udefra og sige noget til jer, som I aldrig ALDRIG må sige til hinanden. Forståelsen vil få jer begge to til at reagere anderledes. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/toget
.
73: Hvad er det mest markante med de udfordringer, du møder hos folk, der kommer hos dig?
Som parterapeut er der to markante ting, jeg har lagt mærke til i min praksis: 1) Begge parter gør nøjagtigt det samme ved hinanden, blot på hver deres måde, og 2) Man gør det samme ved sin partner, som der tidligere er blevet gjort ved en selv.
Det første er projektion (spejling), og det andet er selvhealing. Begge dele er lige uhensigtsmæssige. Af gode grunde er det vanskeligt eller umuligt selv at se, hvad det er, man gør (ved sin partner).
Derfor er mit vigtigste job som parterapeut at bevidstgøre parterne om hvad der foregår, så de selv kan regulere deres holdninger og adfærd til noget mere hensigtsmæssigt.
.
74: Hvordan får vi sat mere turbo på par-terapien?
Hvis I ønsker at sætte turbo på parterapien, kan jeg anbefale jer, at I overvejer at opsøge en fysisk massør. Den kropslige påvirkning vil sætte ekstra skub på den intellektuelle og følelsesmæssige bearbejdning, som foregår i par-terapien. En kropsmassør kan gå i dybden med musklerne på ryggen, hvor meget vrede og frustration sidder. Det kunne være med fx hot-stone-massage. Det kan med fordel finde sted lige inden parterapien, gerne samme dag.
.
75: Jeg bliver behandlet respektløst af min partner.
Det er en stor misforståelse at tro, at man skal behandle andre mennesker, som man selv ønsker at blive behandlet.
Nej, det handler om at behandle andre mennesker, som man ønsker, at de skal opføre sig.
…og at gøre sig fri af afhængigheden af andre menneskers meninger og holdninger.
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge:
76: Min kone brokker sig hele tiden. Det er ikke til at holde ud
”Min kone brokker sig over, at jeg er uansvarlig, ikke tilstedeværende, og har en barnlig optræden. Men samtidig gør hun alt, hvad hun kan, for at behandle mig som et barn, ved at hun suverænt bestemmer alting i hjemmet (for eksempel hvad tøj børnene skal have på, hvordan vi indretter huset, hvor vi skal hen på ferie, hvordan jeg kører bilen, hvem vi i familien skal være sammen med, hvordan hun og jeg skal være sammen, på hvilken måde og hvor længe). Jeg får ikke et ben til jorden. Hvad gør jeg?”
Mit svar i den korte udgave er, at du skal lære at være mand i familien. Det gør du ved ikke at være bange for din kone, ved at være selvsikker og have selvtillid og ved at forbedre kommunikationen mellem jer. Læs mere om mit svar på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/kommunikaton/min-kone-brokker-sig
.
77: Min mands sidespring var et stort traume for mig
Med en ny form for terapi kan jeg hjælpe med at opløse chok, traumer, fobier og stress. Det kaldes Havening, og ordet kommer af Haven, Hafen, Havn, en sikker havn: Med andre ord Et Sikkert Sted.
Et traume kan vare livet ud, hvis det ikke bliver behandlet. Et eksempel på et traume er, at man engang har brændt sig alvorligt på kogepladen på komfuret. Hvis denne oplevelse betyder, at man aldrig mere sætter sine ben i et køkken og ikke rører varm mad, men derimod kun lever af rugbrødsmadder og rå grøntsager, så er er erfaringen dysfunktionel og hæmmer én i livet.
Dit traume med din mands sidespring kan være en alvorlig blokering i forbindelse med genetablering af jeres parforhold. Havening-teknikken arbejder med hjernens måde at lagre informationer på og respons på input. Metoden kan hurtigt, let og smertefrit få adskilt den neuro-kemiske smerte fra selve oplevelsen, så traumet bliver opløst. Læs mere om Havening på www.parforhold-parterapi.dk/havening.
.
78: Vi skulle have kommet til dig for længe siden…..
En af mine klienter blev skilt fra sin kone. De havde solgt deres hus og købte sig et nyt hver. Men efter nogle år fandt de sammen igen. Det gik op for dem, at skilsmisse og genforening havde kostet dem omkring 2 millioner kroner og at en tur hos en parterapeut ville have været betydeligt billigere.
En meget velhavende mand henvendte sig til mig. Han kunne allerede gennemskue, at en skilsmisse over de næste 10 år ville koste ham flere millioner kroner. Han var klar over, at det ville være fornuftigt købmandskab at investere en betydelig mindre sum i intensiv parterapi og individuel terapi, end at betale en advokat. Heldigvis kom ham og hans kone til mig i så god tid, at det var relativt let for dem at redde deres parforhold.
Nogle af mine klienter kommer i aller sidste øjeblik, og så er det en del sværere. Det kan sammenlignes lidt med, at hvis man hopper ud fra et fly og falder ned gennem luften. Nogle få hundrede meter over jorden begynder man at overveje, om man skulle have taget faldskærm på, men så er det det faktisk for sent. Det er på vej ind i flyet, at man skal vurdere, om man overhovedet skal op i flyet, hvad faldskærm man skal have på, man skal have tjekket snore og stropper, måske også øvet sig lidt, osv.
Flere og flere får et større overblik over deres liv og tager sig modet til i passende tid at række ud efter hjælp – og dermed inden det er for sent.
.
79: Det var min kone, der ville skilles, men nu er hun rasende
”I sin tid var det min kone, der ville skilles, og jeg gjorde hvad jeg kunne for at få parforholdet til at fungere igen.
Men hun fik sin vilje, og vi blev skilt, til trods for at vi have tre små børn sammen.
Det viste sig at jeg efterfølgende blev ganske godt tilfreds med situationen, fordi jeg fik fred for hendes evige brokkerier.
Men til min store overraskelse er hun blevet enormt rasende og gør alt hvad hun kan for at genere mig mest muligt, hvilket også skader børnene. Hvad kan det være? Det var jo hende, der ville skilles.”
Det er en meget typisk situation, du oplever. Jeg ser det både med mænd og kvinder. Det var oprindeligt følelserne, der fik din partner til at ville skilles (fx frustration over manglende samhørighed, manglende lydhørhed, manglende respekt, manglende udviklingsmuligheder, følelsen af overgreb osv).
Du har en hel del af den rationelle logik (uanset om du er mand eller kvinde), og er tilsyneladende hurtigere kommet over bruddet. Men din partner har med skilsmissen alligevel ikke fået, hvad vedkommende oprindeligt ville have. Til gengæld har du fået det bedre, og er formentlig blomstret op og er begyndt at se brandgodt ud med overskud. Dette kan virke som ”at vifte med en rød klud foran næsen på en tyr”.
Følelser
Det er igen følelserne, der spiller ind. Alt for mange uhensigtsmæssige følelser. Hvad din partner siger og mener kan virke dybt irrationelt. Din partner er i sine følelsers vold, så derfor tæller rationel logik overhovedet ikke for vedkommende (jeg siger hverken Han eller Hun). Hvis du forsøger at forstå din partner (og vice versa) er det som hvis I forsøger at måle radiobølger med et liter-mål eller en fjedervægt…
Det absolut eneste du kan gøre, er at tage vare på dine egne ting, og lade din partner være i fred. Det er naturligvis svært og er enormt hårdt, hvis din partners følelsesmæssige morads går ud over jeres børn, men selv om det ikke er spor let, er der ingen anden udvej, end at du får ro og dyrker mindfullness, bliver endnu mere rummelig og accepterende, tilgivende – og viser din ex-partner respekt.
Både i det ydre, og også i dit indre.
Jeg er uddannet Havening Terapeut (www.parforhold-parterapi.dk/havening), hvor jeg arbejder med at adskille klienternes følelsesmæssige smerte fra oplevelsen, så man kan tænke på det, der er foregået, uden længere at føle smerte eller ubehag.
Imidlertid er det kun dig, der kan have glæde af dette. Din ex-partner skal selv have motivationen til at ville have et bedre og lettere liv – og opfordringen til dette må under ingen omstændigheder komme fra dig.
Hvis du foreslår noget som helst, vil det med stor sandsynlighed have den stik modsatte effekt. Så arbejd kun med dig selv og dine egne holdninger.
.
80: Hvad er Psyko-Sanse-Terapi og Havening?
Eksperter inden for hjerne-videnskab har fundet en metode, der opløser traumer, blokeringer og fobier – på samme måde som de bliver skabt, blot med modsat fortegn. Jeg er selv uddannet i dette specielle område, og har gode erfaringer med at hjælpe par med at kommer over deres blokeringer, jalousi, tidligere overgreb, sidespring og lignende. De dårlige oplevelser kan ikke slettes, men man kan fjerne den følelsesmæssige tilknytning til dem, så der ikke længere er smerte forbundet med erindringerne. På den måde er det betydeligt lettere at komme videre og lære nye færdigheder i parforholdet, så det hurtigt kan blive meget bedre og lykkeligere.
Læs mere om Havening på www.havening.dk.
.
81: Min mand trækker beslutningen om fælles børn i langdrag
Hvis I ikke er blevet enige om, hvornår I skal have børn, og dit biologiske ur tikker hurtigt deruda', vil det være en overordentlig god idé, at I så hurtigt som muligt får lavet forventningsafstemning med hinanden. Se www.parforhold-parterapi.dk/forventningsafstemning
Det bør I faktisk gøre jævnligt, fx mindst en gang om året. Det kunne være i forbindelse med nytåret, eller jeres bryllupsdag, eller til midsommer, eller en anden fast dag, I vælger. Hvert år vil I opleve, at I både har nye prioriteter, og der er nogle prioriteter, der går igen. Det er vigtigt, at I får luftet jeres ønsker, håb og forventninger til parforholdet og hinanden. Ellers kan det pludselig eksplodere for jer. Lav eventuelt listen sammen med en professionel parterapeut, der kan hjælpe jer i gang, så I begge får det meste og bedste ud af det, samt undgår fremtidige konflikter og frustrationer.
.
82: Går du selv i supervision?
Ja, enhver ansvarlig terapeut, psykolog eller behandler modtager egenterapi og supervision. Jeg selv har en terapeut/coach, jeg fast konsulterer. Derudover går jeg regelmæssigt i supervisionsgruppe med gode kollegaer.
Og en gang imellem går jeg i vedligeholdende parterapi med min partner. Jeg skal ikke “fixe” nogen – heller ikke min kvinde eller mit parforhold. Ingen kan se sig selv. Det har man brug for professionel hjælp udefra til. En tandlæge borer jo heller ikke i sine egne tænder (måske lige bortset fra Mr. Bean http://youtu.be/60NSM_EHmuw). Jeg kan godt afsløre, at jeg tidligere har haft temmelig mange parforhold i mit liv. De har alle været en vigtig læring for mig. Uanset hvor dygtig en parterapeut jeg er, så er jeg også et almindeligt menneske med almindelige dagligdags problemer og udfordringer. Derfor er professionelle øjne og ører, der ikke er følelsesmæssigt engageret, vigtige, hvis man vil blive ved med at få parforholdet til at trives og blomstre – og forblive en dygtig parterapeut.
.
83: Hvor længe vil der være brug for parterapeuter og parterapi?
Svaret er, at det vil der være lige så længe, som der er brug for mekanikere, når der kører biler rundt på vejene. Værkstederne reparerer de skader, folk ikke selv kan udbedre. Endvidere vedligeholder mekanikerne også med jævne mellemrum bilerne, så de kører sikkert på vejene.
.
84: Vedligeholdende parterapi
Vi har lidt små-problemer i parforholdet, men ikke noget af nogen betydning. Alligevel foreslår min kone, at vi går i parterapi. Hvad nytte ville det være, og ville det hjælpe noget som helst?
Det er fornuftigt at vedligeholde sin bil med et serviceeftersyn en gang imellem, også selv om det oprindeligt var en dyr bil, og den bliver vasket og støvsuget hver uge. I de dele af bilen, man ikke kan se, kan der ske slitage eller brud, der kan blive katastrofale, hvis de ikke bliver opdaget i tide. Læs artiklen på www.parforhold-parterapi.dk/vedligeholdende-parterapi om Tommy og Heidi.
.
85: Hvilken type problemer har de fleste mennesker?
Jeg har samlet nogle forskellige problemstillinger og anonymiseret dem, så det er lettere at se, hvem jeg kan hjælpe. Se dem på www.parforhold-parterapi.dk/eksempler
.
86: Laver du også individuel terapi?
– Derpå finder vi hurtigt et bestemt emne at arbejde med.
.
87: Min mand er meget opfarende og bliver let vred
Intet normalt fungerende menneske ønsker at være vred. Det er ikke en behagelig tilstand.
Måske bliver han rasende, fordi du ubevidst kommer til at ydmyge ham, eller du kritiserer, retter og bebrejder ham uden at tænke over det – eller du skælder ud over noget, du er utilfreds med.
Disse ting kan få enhver normalt fungerende mand til at fare op i det røde felt.
Måske føler han, at du leger mor for ham.
Måske er det jeres lave selvværd, der gør lunten kort.
Så overvej, hvad du gør i det daglige. Bliv bevidst om din egen holdning og adfærd.
Sæt især fokus på din egen rolle, lige inden han bliver vred.
Når I har en rolig stund sammen, kan du tage det op med ham og tale om det.
Tag ansvar for din del af hans vrede.
Det vil gøre det lettere for ham at kommunikere med dig.
Hvis det er for svært, har I måske brug for en tredjeperson, der kan hjælpe jer med at få styr på ubalancen mellem jer.
.
88: Jeg har andre at tale med om vores problemer
Hvis du tager imod gode råd om parforhold fra dine venner eller familiemedlemmer, kan du risikere to ting:
Måske har de altid har haft et fantastisk parforhold uden de store udfordringer. Derfor kan det være svært for dem at sætte sig ind i og forstå, hvordan det er at være dig, og at rådgive dig om dine problemer.
Eller måske har de på den anden side altid har haft store problemer og sprunget fra det ene parforhold til det andet. Hvad kan du så bruge deres erfaring til?
En professionel og erfaren par-coach har set og arbejdet med rigtigt mange forskellige problemstillinger.
Endvidere har vedkommende en uddannelse i at håndtere psykologiske og følelsesmæssige udfordringer. Samtidig går en seriøs behandler selv i supervision, så arbejdet hele tiden bliver justeret og optimeret.
.
89: Skilsmisse, stilstand eller parterapi?
Flere gange har jeg fået spørgsmålet: ”Hvorfor vælger nogen at blive skilt, frem for at prøve parterapi først?”
Læs svaret på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/aarligt-tjek-af-parforholdet
.
90: Det føles kunstigt og helt forkert
Jeg går lige til sagen og siger tingene ligeud.
Jeg gør tingene MEGET anderledes end andre (par)terapeuter, og jeg har stor succes med mine metoder.
Omkring 80% af mine klienter får deres parforhold til at fungere igen.
Jeg kan være enormt provokerende og direkte (selvfølgelig på en respektfuld måde), for det er det, jeg har opdaget, der virker bedst, når et parforhold skal komme til at fungere.
Parterapi er IKKE konventionel psykoterapi. Naturligvis har jeg også den medfølende og indfølende side, hvilket er glimrende i masser af sammenhænge – men ikke når vi skal have løst nogle problemer i parforholdet. Der er nogle grundlæggende ”færdselsregler”, der skal overholdes, for at vi ikke støder ind i hinanden.
Det duer ikke, hvis en person føler, at det er rigtigst for vedkommende at køre i venstre side af vejen i weekenden, og at køre over for rødt, fordi han/hun elsker den røde farve og føler at det er det mest rigtige.
Hvis man var helt alene, gjorde det naturligvis ikke noget, men lige så snart der er bare én mere på vejen, bliver man nødt til at kende og overholde færdselsreglerne. Ellers går det galt.
Se eventuelt min artikel om selvansvarlighed på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/hvad-er-selvansvarlighed
.
91: Bruger du en bestemt retning eller ”skole”?
Jeg har efterhånden så mange års erfaring (flere end 10.000 klient-timer) at jeg i min praksis har skabt min helt egen stil. Jeg kalder det ”Mikael-Hoffmann-Terapi” eller ”Anvendt Psykologi”, nok mest fordi jeg er meget praktisk orienteret, struktureret og resultatsøgende. Jeg har i mange år omhyggeligt undersøgt og testet hvad der virker (og hvad der ikke virker), og har taget det bedste fra flere retninger, plus selvfølgelig min praktiske erfaring med en masse klienter.
Se eksempel på min måde at arbejde på her:
22:42 minutter
92: Hvad vil det sige at arbejde med sig selv?
At arbejde med sig selv betyder at kortlægge barndommens historier og opløse den uhensigtsmæssige adfærd.
I parterapien kan det være en stor oplevelse for begge parter at få et dybere indblik i hinanden. De to baggrunds-historier skal bevidstgøres, for at man kan forstå, hvordan historierne på godt og ondt danser sammen.
Forstå, hvordan man blokerer hinanden, og hvordan man kan frisætte hinanden. Viden om sin egen og partnerens dybtliggende baggrund giver en helt ny indsigt omkring konflikterne. Når det går op for en, at det ikke er partneren, men derimod måske forældre eller søskende fra barndommen, at man kæmper imod, er man i stand til at standse kampene i parforholdet og genfinde det dejlige kærlige forhold.
Parterapien kan gøre det meget tydeligt at partneren blot er et spejlbillede eller fatamorgana, uanset hvor reelt og ”objektivt”, det ser ud. Når man bliver i stand til at se sig selv og hinanden i et klarere lys, er arbejdet med sig selv lykkedes.
Parterapien stopper ikke i sig selv konflikterne i parforholdet, men når begge parter er klar over sammenhængene, og kan se sine egne mønstre, kan det hurtigt stoppe konflikterne på en ordentlig måde.
Fortidens spøgelser
Når fastlåstheden starter, og man forsøger at bekæmpe sin partner, som om at vedkommende var ens far eller mor eller anden figur fra barndommen, er der brug for nye indsigter og værktøjer. Det var nemlig i barndommen, at man grundigt lærte sine mønstre og overlevelsesstrategier.
Jeg siger altid til mine klienter, at de reagerer helt normalt (men uhensigtsmæssigt) på det input, de opfatter. Når man har arbejdet med sig selv, er man klar over, at der skal være en Time-Out, hvor man kan finde ud af, hvem det egentlig er, man slås med. ”Slås jeg med dig, eller slås jeg med noget inde i mig selv?” Prøv at forestille dig, at din partner sagde dette, når han eller hun var rasende på dig!
Man lærer i parterapien nogle færdigheder, der gør en i stand til at indlede et detektivarbejde, for at finde ud af, hvad det er, der foregår i konflikten. Når man er i stand til at træde et skridt tilbage, og ikke kun bliver overvældet af sine følelser, får man en ny adfærd. Dette vil automatisk også ændre partnerens adfærd. Se www.parforhold-parterapi.dk/toget.
Når der kommer forståelse og medfølelse ind i konflikten, kan den løses. Hvis man normalt har lukket ned i en konflikt, når man var blevet bange, vil man, når man møder medfølelse og forståelse, fremadrettet få mere lyst til at åbne op.
Det gælder begge veje, så man skal også selv være i stand til at være medfølende og forstående, og kunne fortælle hvad der foregår inde i sig selv. Det giver en helt anden struktur i kommunikationen, med et helt andet resultat til følge.
.
93: Er du selv lykkelig med din partner?
Jeg er et ganske almindeligt menneske med ganske almindelige problemer ligesom alle andre almindelige mennesker.
Hvad der imidlertid adskiller mig fra andre, er, at jeg er dygtig til at hjælpe andre med deres parforhold, for at få det til at blive meget bedre. Jeg er ekspert på området, med flere end 10.000 klienttimer bag mig. For 25 år siden (2019) startede jeg som selvstændig psykoterapeut og coach, så jeg har noget at have det i.
Og jeg har succes med det, jeg laver 🙂
Se en video med mine klienters anbefalinger
27:23 minutter
.
94: Betyder det noget, om parterapeuten er gift eller skilt – single eller i parforhold?
Nej, overhovedet ikke.Det afhænger udelukkende af klienten selv.
Den negative klient vil til den fraskilte eller gifte parterapeut sige:
– “Du er skilt og single, så derfor er du utroværdig som parterapeut!”
– “Du er lykkeligt gift og lever i et længerevarende parforhold, så du har aldrig prøvet livets hårde realiteter.”
Den positive og ressourcestærke klient vil til sin fraskilte eller gifte parterapeut sige:
– “Du er skilt og single, så du må have masser af erfaring med parforhold i forskellige afskygninger. Du må kende smerten, og dermed kunne sætte dig ind i min situation.”
– “Du er lykkeligt gift og lever i et længerevarende parforhold, så du må da vide noget om parforhold, og hvad der kan få det til at holde.”
Så terapeutens personlige forhold har intet med vedkommendes faglige dygtighed, parterapien eller udbyttet at gøre. Både den fraskilte og den gifte parterapeut kan være enten hamrende dygtig eller totalt inkompetent og uduelig. Det er noget helt andet end de personlige forhold, der er vigtige.
.
95: Hvad med data-sikkerheden?
Datasikkerheden er høj hos mig. Jeg har lagt stor vægt på data-trygheden. Læs om hvordan jeg opbevarer og sikrer data og følsomme oplysninger (GDPR) ved at klikke her.
.
96: Hvad mener du med lidelseshåndtering og smertebehandling?
Jeg er ekspert i sygdomsforebyggelse og lidelseshåndtering, grundet min baggrund og uddannelse som chok-traume-behandler.
Ofte er der stor smerte forbundet med knas i parforholdet, og mange områder af livet kan være og blive påvirket. At få styr på sit parforhold kan forhindre helbredsmæssige udfordringer af psykosomatisk art.
.
97: Kan humor forbedre vores parforhold? Vi griner ikke særligt meget sammen mere
Latter og humor er i høj grad med til at øge trivselen i parforholdet. Det løser op på en dejlig måde.
Læs mine artikler om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/fem-gode-grunde-til-at-grine og www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/humor-og-latter
98: Børneopdragelse
”Jeg har altid være alene med min søn, der er voksen nu. Men han har store udfordringer i sit liv og parforhold, og jeg vil spørge dig, om det var en fejl, at jeg altid gav det bedste til ham og det næstbedste til mig selv? Fx fik han sengen, og jeg sov på gulvet, eller han fik altid sin vilje, selv om det nogen gange gik ud over mig.”
Mit svar: Nej, dét i sig selv er ingen fejl. Det er din naturlige moderlige omsorg og beskyttelse.
Hvad der derimod nok har manglet i din søns opvækst er det maskuline modspil til det feminine. At du valgte at være alene med din søn, og ikke fik etableret et godt parforhold med en mand, som han kunne spejle sig i. En mand, som kunne afbalancere din feminine side med sin maskuline side. En mand, som kunne sige fra over for din moderlige omklamring, og få (bonus)-sønnen med på vilde overlevelsesture, hvor de skulle sove på gulvet.
Hvis der kun er maskulin energi eller kun er feminin energi i et barns opvækst, vil det mangle noget, og det kan få ganske alvorlige konsekvenser for de børn senere i livet. I øvrigt er det ligegyldigt om forældrene er af forskelligt eller samme køn.
Det handler om det maskuline og det feminine. Dette er samtidig grunden til, at det er en fordel at forældrene er forskellige. De behøver overhovedet ikke at være enige, for at have et godt parforhold, og være gode rollemodeller for deres børn og bonusbørn.
Blot skal de acceptere og respektere hinanden i tillid og tryghed. De skal kunne kommunikere med hinanden, så det giver en meningsfuld forståelse. Det vil give børnene de bedste opvækstbetingelser og forældrene det bedste parforhold.
.
99: Hvad gør jeg, hvis min partner ikke vil med i parterapi?
Du er måske selv opsat på at starte med noget parterapi, men hvordan får du din partner med til par-coaching?
3:37 minutter
Det er nemlig ikke ligegyldigt, hvordan du formulerer dig, hvis du ønsker at din partner skal være med til at gøre noget, for at parforholdet kan blive bedre.
Kort sagt skal du først tale ud fra dig selv. Det vil sige uden brug af ordet DU. Du må kun fortælle om hvor vigtigt du synes at jeres parforhold er. Derefter at du måske Googlede noget om parterapi, og hvad du har fået ud af at se denne hjemmeside, at se videoerne, og af at tale med mig over telefonen.
Med andre ord hvordan var det for DIG helt personligt. Det vil nemlig ikke få din partner til at føle sig presset eller manipuleret med eller forkertgjort.
Du slutter af med at sige til din partner, at “Mikael sagde, at han betingede sig at tale med os begge to, inden han eventuelt vil indlede noget samarbejde om at få parforholdet til at blive godt igen.”
Derefter skal du, efter en kunstpause, skifte emne.
Enten ønsker din partner at forbedre parforholdet med dig, og er klar over, at der nok er brug for hjælp udefra. Eller også er din partner ikke interesseret i at ændre noget som helst. I første tilfælde vil din partner undersøge, hvad jeg er for en underlig (og skræmmende) fyr. Måske vil han selv Google mig. Eller spørge dig om mit telefonnummer.
Eller også er det fuldkommen ligegyldigt, hvad du gør. Hvis din partner ikke er motiveret til at arbejde for parforholdet, kan jeg ikke hjælpe jer. Og så må I finde på noget andet end parterapi.
.
100: Min mand tror ikke på terapi og parterapi!
Det er helt i orden, hvis din partner ikke vil eller kan eller tør kigge indad. Sådan er det bare.
Men hvis du selv vil, kan du vælge at fortsætte i terapi alene. Jeg har gennem tiderne haft både mænd og kvinder, hvis ægtefælle af forskellige grunde ikke ville i parterapi. I de tilfælde måtte de så selv trække hele læsset. Det viser sig at være betydeligt mere hårdt, og det tager længere tid, end hvis de havde gjort det i fællesskab. Men det kan faktisk godt lade sig gøre at komme i hus og få det gode parforhold med ægtefællen, selv om man gør al arbejdet alene.
Blot er det ligesom at dreje en supertanker. Roret er kun 1% af hele vandarealet, men hvis der er fuld fart på skruen, og roret drejes helt i borde, kan tankskibet godt skifte kurs. Dog er dreje-cirklen meget stor. Hvis de derimod begge bidrager til den positive forandring, med at lære nye strategier og kommunikationsværktøjer, vil det mere svare til et mindre skib med to skruer og to ror. Drejecirklen er betydeligt mindre.
I praksis tager det omkring 3 måneder, med et målrettet forløb, at genfinde det gode parforhold sammen. Hvis man derimod gør det alene, tager det erfaringsmæssigt mellem et og to år, og koster mere end det dobbelte.
Men det er helt op til dig, og hvad du ønsker.
.
101: Har du fået anbefalinger af din coaching og terapi?
Jeg har haft flere end 400 klientpar gennem de seneste 10 år, og nogle af disse har skrevet deres anbefalinger på Google
.
102: Har du nogensinde fået dårlige anmeldelser?
Ja, et enkelt par var ikke tilfredse med den forudgående gratis afklarende samtale over telefonen, og gav mig en dårlig anmeldelse på Google.
.
103: Vores forældre/svigerforældre vil gerne betale for vores parterapi. Er det OK?
Normalt fraråder jeg det. Grunden er, at I risikerer ikke at få nok ud af parterapien. Eksempelvis kan jeg fortælle, at jeg som 20-årig tog til Málaga for at lære spansk på en sprogskole. Jeg sparede selv sammen til opholdet. Hver måned, jeg var dernede, kostede mig 3 måneders elevløn. Jeg opdagede hurtigt, at mens jeg gjorde, hvad jeg kunne, for at lære så meget spansk som muligt, havde mange af mine medstuderende en mere afslappet holdning til det. Oftest havde deres forældre eller firma betalt for opholdet.
Jeg selv sørgede for at få masser af spanske venner efter skoletid og om aftenen. Jeg lavede lektierne. Jeg læste bøger og gik i biografen. Men mine studiekammerater ”skulle lige have en pause”. De kværnede løs på deres eget sprog i frikvarterene, hængte ud med deres landsmænd efter skole og fik aldrig lavet lektier. Men gæt hvem der talte flydende spansk efter tre måneder?
.
104: Hvad er forskellen mellem parterapi og psykoterapi?
Groft sagt betyder psykoterapi, at terapeuten hjælper klienten med selv af finde svarene. Psykoterapi er en opdagelsesrejse i at finde sig selv.
I parterapien hjælper psykoterapeuten/coachen parret med at finde svarene ved at svare på spørgsmål og give gode råd. Der finder en læring sted. Psyko-edukation. Parret skal lære at forstå hinanden ved hjælp af (nye) kommunikaitons-værktøjer og -strategier. Hvis parret selv havde kendt svarene, havde de længe forinden selv ændret deres måde at være på. Parterapi er en opdagelsesrejse i at finde hinanden.
.
105: Hvordan virker parterapi?
Læs mere om dette på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/hvad-er-det/hvordan-virker-det
og www.parforhold-parterapi.dk/parterapi
Klik på ARTIKLER for at læse flere end fem hundrede artikler, jeg har skrevet om parforhold.
Klik også ind på YouTube Playlisten “Spørgsmål & Svar” (eller Kategorien med Spørgsmål & Svar her på hjemmesiden), hvor jeg på min langdistancevandring i sommeren 2018 på Hærvejen optog flere end 50 korte videoer.
Skriv eller ring til mig for at stille mig dit spørgsmål. Enten på telefon 21 79 18 50 – eller send en email til
Så vil jeg svare på det her på denne side.
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge: