Vold avler vold
Alle voksne, der slår børn, er selv på et tidspunkt som små blevet slået.
Uden nogen sammenligning i øvrigt har alle pædofile på samme måde også selv været udsat for seksuelle overgreb, da de var barn.
Samtidig betyder det ikke, at fordi man er blevet slået eller været udsat for et overgreb, gør man det automatisk som voksen.
Men hvis man aldrig er blevet slået som barn, slår man ikke selv sine børn.
Når vi fødes, er vi kun i stand til at gøre meget få ting helt af os selv, eksempelvis
- at blinke
- at synke
- at gribe
Resten er tillært. Alt hvad vi gør og tror, er noget, vi har lært af andre.
Hvorfor bruger så mange forældre fysisk afstraffelse, selv om de egentlig godt ved, at det ikke er så godt, og at det samtidig er ulovligt? Det er der flere grunde til.
Klik her for at se flere anmeldelser
Tryghed
For det første er det trygt og velkendt for den voksne, fordi det er hvad man selv har lært. Monkey see, monkey do.
Meget uhensigtsmæssigt.
Ur-instinkter
For det andet er det et urinstinkt ved trusler enten at gå til angreb (eller flygte eller ligge som død). Det er så nærliggende og let at gribe til skæld ud og fysiske reflekser, når vi oplever en trussel af en eller anden art. Den følelsesmæssige del af vores psyke overtager styringen og undertrykker dermed vores rationelle tænkning. Når den fysiske afstraffelse af børn er ekstrem, som fx at barnets hoved holdes nede i toiletkommen, mens der bliver skyllet ud, er det sjældent fordi barnet har gjort noget farligt til skade for sig selv eller andre – rent bortset fra forældrens ego, der er blevet alvorligt truet.
Også enormt uhensigtsmæssig adfærd.
Healing
For det tredje er der en healing i at gøre noget ved andre, som er blevet gjort ved en selv. Man heler sit eget sår med den samme type overgreb, man selv har været udsat for. Det er naturligvis ikke OK, men altså en normal psykologisk forsvarsmekanisme. På samme måde ses det også tit, at mange finder en ny partner, der fx er voldelig eller alkoholiseret som de foregående – meget lig den af den voksne, man gerne vil ændre sin erindring om. Men det er naturligvis en temmelig uhensigtsmæssig måde at forsøge at ændre den oplevede fortid på.
I balance med sig selv
Hvis man er et modent overskudsmenneske med høj intelligens, stor ansvarlighed og selvansvarlighed, samt i balance med sig selv og med overblik over sit liv, vil man ikke slå nogen. Hvis man derimod er det modsatte på et eller flere af punkterne, kan man være tilbøjelig til at ty til fysisk afstraffelse, når argumenterne ikke er tilstrækkelige til at få barnet til at ”makke ret”.
Straf og vrede støder fra sig, hvorimod belønning tiltrækker. Roses en adfærd, og det føles godt for modtageren, sker der med stor sandsynlighed en gentagelse af denne adfærd. Dette gælder både i forhold til børnene, men også i parforholdet med ægtefællen. Imidlertid er belønning en langsommelig proces med en forsinket positiv konsekvens, hvorimod straf giver resultater lige med det samme. Derfor er straf så udbredt.
Skæld ud
Selvfølgelig er der tidspunkter, hvor raseri og skæld-ud er på sin plads. Hvis min datter for tredje gang løber ud på motorvejen for at lege, vil jeg råbe meget højt. Eller hvis en fremmed person angriber hende, vil jeg blive hvid-glødende af raseri, og være i stand til at gøre ting, som jeg aldrig ville drømme om til daglig.
Lovgivning
Grunden til, at det er nødvendigt at lovgive om fx fysisk afstraffelse, er fordi de mennesker, der føler, at straf er vejen frem i børneopdragelse, typisk er dem, der har det laveste selvværd, de færreste ressourcer og den laveste intelligenskvotient, og dermed sjældent har overskuddet til at ændre en adfærd eller holdning.Typisk stemmer disse mennesker også på yderliggående partier.
Vores børn spejler os til mindste detalje, så hvis vi vil lære noget om os selv, skal vi bare kigge på vores børn. Og hvis vi ikke bryder os om, hvad vi ser, kan vi føle os truet. Hvis man føler, at ”de andre” (herunder ens egen børn) opfører sig forfærdeligt, vil det derfor være en gode idé først at arbejde med sine egne dæmoner og overbevisninger. Resultatet af dette vil med stor sandsynlighed blive både godt og langvarigt.
Indsats, belønning og værdi
3:48 minutter
Links til fire andre områder inden for parforhold:
– Kommunikation i parforholdet
– Misforståelser i parforholdet
Links til andre artikler om kriser i parforhold (de seks af dem ses herunder):
| Keywords: | Description: |
Afhængighed | |
Anerkendelse | |
Ansvarsfordeling | |
At slå | |
Bekymringer | |
Jaloux | |
Jalousi | |
Det værste | |
Tro | |
Bank | |
Konflikt | |
Vrede | |
Skænderi | |
Undgå skænderier | |
Udfordringer |
Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen
Brug F5-tasten (eller genopfrisk siden) for at se andre artikler.
.
Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge:
.