Parforhold parterapi

Opdragelse

Hvordan opdrager man bedst en hund, et bonus-barn, en kæreste eller en eks-kæreste?
Hvori ligger ligheden, og hvad er fordelene?

Se videoen herunder (5:08 minutter)


https://youtu.be/XYlzGF8LkxA

.

Hvorfor mobber man?

Hvad er det, der får børn og voksne til at mobbe hinanden? Hvorfor mobber ægtefæller hinanden, når de jo helst skulle elske og hjælpe hinanden i parforholdet og familien?

Der kan være flere forskellige psykologiske grunde til mobning, eksempelvis:
1) at påføre andre sin egen smerte, eksempelvis utryghed, for at lindre den for sig selv
2) at få andre til at forstå sin smerte ved at påføre den på andre
3) at heale gamle sår (måske fra langt tilbage) det vil sige genspille et gammelt mønster og håbe på et andet slutresultat
4) som en ubevidst form for hævn, fordi man selv er blevet mobbet
5) at hævde sig selv, fordi man har lavt selvværd
6) frygten for det ukendte og fremmede
7) at styrke sammenholdet og samle familien (gruppen) for at bevare den.

De første fem punkter er uhensigtsmæssige og umodne måder at reagere på.
Punkterne seks og syv er urgamle overlevelsesinstinkter.

Læs mere...

Måske er disse følgende relaterede artikler også interessante:

Frygt, vrede og sorg

Der er mening med alting. Naturen har gennem millioner af år perfektioneret sig selv ved hjælp af udvælgelse og optimering. ”Survival of the fittest” betyder ikke, som mange fejlagtigt tror, at det er den stærkeste, der overlever, men derimod er det den, der bedst kan tilpasse sig, der klarer den.

Også vores forskellige følelser har hver især en vigtig funktion. De indgår i en struktur, der blandt andet skal gøre os i stand til at overleve som art.

Så hvad er grunden til, at vi føler frygt, vrede og sorg?

Frygt – og trusler

Vi bliver bange, når vi føler, at nogen eller noget truer os. At der enten er en trussel på vej, eller at vi direkte bliver truet. Det kan være en fysisk trussel (et overfald), en mangeltilstand (en skilsmisse eller fyring), eller det kan være frygten for at blive gennemskuet (hvilket måske er det værste for mange mennesker). Frygten handler om en eller anden form for mulig ødelæggelse eller udslettelse.

Vrede – og angreb

Man bliver vred, hvis man føler, at man er under angreb. Når det ikke længere er en trussel eller teoretisk mulighed, men at der reelt sker noget. Det kan være vold, røveri, en uretfærdig handling eller lignende. Strukturen eller identiteten bliver angrebet, og man puster sig op for at skræmme fjenden.

Sorg – og tab

Læs mere...

Brok

Kender du nogen, der kunne finde på at brokke sig?
Gør du det mon selv?
Eller gør din partner det?

Hvis man ikke føler, at man har kontrol over situationen, kan beklagelser og fokus på de negative aspekter være en psykologisk forsvarsmekanisme, der skal hjælpe personen væk fra smerten. Det er endvidere en måde at fralægge sig ansvaret på – ligesom børn gør det, og håber på at forældrene vil tage ansvaret for dem og fjerne smerten.

Men brok og negativitet er overvejende destruktivt – både for den, der skal høre på det, og for brokkeren selv.

Se også www.parforhold-parterapi.dk/negativ, hvor mekanismerne er beskrevet i detaljer.

Hvis din partner brokker sig, er din partner formentlig utryg. Derfor skal du gøre hvad du kan, for at skabe tryghed. Altså det modsatte af, hvad du med stor sandsynlighed helst vil gøre. De fleste har lyst til at skælde ud, eller tilbagevise på en rationel måde, eller ignorere. Men ingen af delene hjælper noget. Man kan heller ikke lære et barn at stoppe vold og mobberi ved at slå barnet.
Selvfølgelig er det svært. Hvis det havde været let, havde en masse mennesker allerede gjort det forlængst, og brokkeriet var stoppet. Men heldigvis kan det læres at tackle de vanskelige og ubehagelige situationer.

Klik på billederne herunder, for at se udklippene i stor størrelse.

Her er link til artiklen på Nettet:
www.mx.dk/nyheder/danmark/story/31408427

.

 

En frygtelig kvinde

En frygtelig kvindeEt gammelt mundheld siger:
Når manden og kvinden danner par, håber manden på, at hans kvinde aldrig vil forandre sig.
Men det gør hun!
Og kvinden håber på, at manden vil forbedre sig.
Men det gør han ikke!

Filmen “En frygtelig kvinde” er både en komedie og en meget alvorlig film med et vigtigt budskab om kønsrollerne i vores samfund.
www.kino.dk/film/e/en/en-frygtelig-kvinde

Læs kronikken på www.jyllands-posten.dk/debat/breve/ECE10196900/parterapeut-efter-filmen-en-frygtelig-kvinde-det-er-vigtigt-at-kende-parforholdets-faerdselsregler/

…….

Filmen afslører blandt andet den enormt store forskel, der er mellem mænd og kvinder, eller rettere det maskuline/rationelle og det feminine/emotionelle/følelsesmæssige. Det er genetisk og rækker adskillige tusind år tilbage. Af gode grunde kan dette ikke ændres i løbet af få årtier, blot fordi vi har udviklet vores tænkning og sociale adfærd radikalt og hurtigt.

Så filmen handler egentlig ikke om mænd og kvinder, men mere om det følelsesmæssige og rationelle i os alle sammen. Når der er kamp og manglende forståelse mellem de to – i stedet for samarbejde og accept.

I nogle af mine egne tidligere parforhold kan jeg genkende mig selv som både Rasmus og Marie. Jeg var i mine unge dage drengerøven Rasmus sammen med en moden og selvbevidst kvinde. Jeg har også prøvet at være den bedrevidende utålmodige mand (Marie), der havde fundet sammen med en kvinde, som havde et lavt selvværd. Begge disse to parforhold startede fantastisk, men endte som det rene helvede, inden vi gik hver til sit.

Også professionelt ser jeg gang på gang mønsteret hos de par, der kommer i min klinik. Læs blandt andet www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hunden-og-hajen

Der er ikke noget “galt” med Marie i filmen. Hun er hverken ond eller psykopat (ikke-følende). Hun er “bare” i sine følelsers vold. Følelserne styrer hende, og får hende til at gøre uhensigtsmæssige ting, fx at kritisere Rasmus, eller sige frygtelige og ondskabsfulde ting til ham. Hun reagerer på det input, hun har fået. Hun bliver irriteret over hans umodenhed, og forsøger at ændre ham.

At følelser styrer ser vi også alle mulige andre steder. Det sker i politik, det sker landene imellem, det sker mellem naboer i hegns-tvister, der sker i biler med vej-vrede, og så videre. Vi begynder nok så småt at få øjnene op for, hvor skadeligt det er, hvis den følelsesmæssige side overtager den rationelle. Skaderne er lige så store, som når den rationelle side overtager den følelsesmæssige. Måske bliver der oven i købet lovgivet på området, ligesom det heller ikke er tilladt at køre bil i spirituspåvirket tilstand. Der er sat initiativer i værk for at forbyde psykisk vold. www.dr.dk/nyheder/politik/justitsministeren-efter-sommer-vil-vi-forbyde-psykisk-vold. Næste naturlige skridt ville være også at forbyde den følelsesmæssig vold. Spiritus og følelser hænger tæt sammen, fordi de begge er bevidsthedsforskydende.

www.kino.dk/film/e/en/en-frygtelig-kvinde

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/underkastelse-og-dominans-i-parforholdet

.

 

Skilsmisser efter juletiden

Knap er den sidste nytårsraket skudt af, før hverdagen igen melder sig. For nogle par betyder det desværre tilbage til de ægteskabelige udfordringer. I januar oplever skilsmisseadvokaterne en tredobling af besøg på deres hjemmeside i forhold til antal besøgende i en tilsvarende periode resten af året – dog undtaget august, der også er højsæson for kontroverser i parforholdet. Landets advokatkontorer oplever i denne tid flere skilsmisse­begæringer, og juletiden kan meget vel være den direkte årsag til dette.

dreamstimemaximum_12314807Efter ferieperioder er der traditionelt flere skænderier og diskussioner blandt kæreste- og ægtefolk, fordi der har været meget fokus på familien. Mange har skruet forventningerne om julehygge op til urimelige højder, men når det hele så falder til jorden med et brag, og man ikke får den jul, man havde drømt om, flyder bægeret over.

Læs mere...

Et afskedsbrev

Det er 1. januar, og i år har jeg, ligesom de foregående 15 år, brugt årets sidste og første dag på at kigge tilbage på året der gik, lavet visionboard med udklippede billeder af mine ønsker, skudt raket af med nedskrevne forventninger for det nye år, brændt et stykke papir af med de personlige egenskaber jeg vil af med, samt de andre af nytårets faste ritualer. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/nytrsritualer

I år har jeg imidlertid tilføjet noget nyt. En af mine venner er i militæret, og han fortalte mig, at udsendte soldater, inden de tager af sted, altid skal skrive et afskedsbrev til deres kære, hvis de skulle være så uheldige ikke at komme hjem igen.

Læs mere...

Måske er disse følgende relaterede artikler også interessante:

Nytårsritualer

dreamstimemaximum_15029830I forbindelse med nytåret har jeg i mange år haft nogle ganske bestemte traditioner og ritualer sammen med min familie.

Årets sidste dag, den 31. december, reflekterer jeg sammen med min partner over året, der er gået. Måned for måned, person for person, emne for emne, projekt for projekt:

– Hvad vi hver især har opnået og nået

– Hvad der har gjort mest indtryk på os, og hvad der har haft størst betydning for os

– Hvad der gik godt, og hvad vi vil gøre bedre næste år

Senere – og det er enten i løbet af dagen, eller når vi har spist nytårsmiddag efter Dronningens tale i TV – sidder hele familien samlet, hvor vi hver især skriver henholdsvis vores mål og vores byrder (udfordringer og uhensigtsmæssig adfærd, fx utålmodighed, negativitet osv) på to forskellige stykker papir. Bagefter tager vi en kopi af, hvad vi har noteret, så vi næste år kan huske, hvad der blev skrevet.

Lige før midnat går vi uden for i haven, hvor der sker følgende:

Læs mere...

Måske er disse følgende relaterede artikler også interessante:

Tror du på julemanden?

dreamstimemaximum_3864129Kan du mon huske dengang du var lille og (med stor sandsynlighed) troede på julemanden?
Du var sikkert fuldstændig overbevist om, at han fandtes…
Men en dag begyndte du at tvivle på, om julemanden måske var din far i udklædning…
Og at julemanden måske slet ikke findes.
En tvivl indfandt sig, og du gjorde dig nogle nye erfaringer.
Du ændrede din overbevisning, og du gjorde det helt naturligt og relativt let. De fleste oplever det sikkert også ganske udramatisk med den ændrede holdning til julemanden.

Ændring af overbevisninger er en teknik, som kan læres. Det er ikke svært, når blot man ved, hvordan det skal gøres.

Læs mere...

Julegaver

Hvad giver vi hinanden i julegave? Eller som gaver i almindelighed?

Desværre er der alt for mange mennesker, der får noget, de enten ikke har ønsket sig, eller som de ikke bryder sig om.

Et sjovt og ekstremt eksempel er Mr. Bean.

Se videoen herunder. 6:45 minutter inde i klippet viser kvinden (tydeligt) hvad hun gerne vil have. Men manden tolker det på en helt anden måde, som det fremgår 22:45 minutter henne – samt endnu mere 23:40.

Normalt sker dette for begge parter, og ikke som i dette indslag kun for den ene part. I videoen får manden præcis, hvad han ønsker sig, men det er nok for at gøre det tydeligt, at kvinden intet får.

For det første er forventningsafstemning vigtigt. Se www.parforhold-parterapi.dk/forventningsafstemning, hvor jeg giver anvisninger på hvordan I rent praktisk kan gøre.

Imidlertid er det ikke kun fysiske gaver, det det er vigtigt at give hinanden. Der findes også fire andre vigtige kærlighedsområder, som det er nødvendigt at fokusere på, hvis det er det, partneren ønsker. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog.

Husk også prioriteringstrekantenwww.parforhold-parterapi.dk/prioritering.

.

 

Forskellige former for terapi

Der er mange måder at lave par-coaching og par-terapi på. Der er ikke nogen metode, der er mere rigtig end andre. Det gælder i bund og grund om at finde den terapeut, man har tillid til kan hjælpe en.
På denne video beskriver jeg min egen måde at arbejde på, og jeg illustrerer det med eksempler på hvordan jeg IKKE gør.
.

https://youtu.be/3i6YJAot33I 4:22 minutter
.

Sådan kommer I igennem julen på en god måde

dreamstimemedium_34691856Julen kan være en meget stressende tid. Det er en tid, hvor der kan være stor forskel mellem, hvad vi ønsker (vores fantasi) og virkeligheden. At ”tapetsere” oven på revner i parforholdet eller på følelsesmæssige sår kan virke som den eneste måde at komme igennem juletiden på, selv om der inderst inde er følelser af ensomhed, sorg eller vrede.

Forventninger til julen og nytåret er store og har eksisteret i måneder, både på TV, i butikkerne, på Facebook og kan næsten mærkes i luften. Det er svært at undgå.

Ofte bliver realiteterne de modsatte af, hvad vi håber juletiden vil være, nemlig en tid med glæde, kærlighed og fest. I stedet oplever vi en stor byrde som går ud på at opfylde andres forventninger og håndtere skuffelser.

Presset om at være i godt julehumør kan til tider sætte spørgsmålstegn ved den glæde, der mangler i ens liv, som kan være meget smertefuldt. For at undgå denne smerte, bliver der måske drukket meget til julefrokoster og påtagne smil får jer til at overleve juleperioden.

Derudover kan det også være stressende at tænke på julemad og vin, samt de dyre gaver som er forventet, hvilket kan føre til diskussioner og sårede følelser.

Læs mere...

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Blogs og artikler

Blogs og artikler her på siden

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag

fra en af mine bøger


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic

Seneste artikler: