Parforhold parterapi

Følelsernes tyranni

Kan vi stole på vores følelser?

dreamstimemedium_33905502Nej, det kan vi ikke.

Kan vi stole på det, vi ser og hører? Nej, heller ikke. Se www.parforhold-parterapi.dk/marken

Grunden til at vores sanser snyder os er mange. Nogle gange hører man om, at folk har slået deres egne børn ihjel, fordi de følte, at deres ex’ ikke skulle have dem – eller de ønskede hævn over ex’en.

Andre bliver fyret fra deres job, og gør efterfølgende alt, hvad de kan, for at genere deres gamle firma.

Eller nogle mennesker er rasende jalousi, så de forulemper ex’ens nye kæreste.

Hvad er det, der får adskillige kvinder til at ville være kæreste med Peter Lundin, efter at han er blevet dømt for mordet på en tidligere kæreste og hendes to børn?

Hvad er det, der får to europæiske statsministre til at fare af sted med hovedet under armen og sammen med USA at gå i krig med Irak på grund af påståede masseødelæggelsesvåben? Hvorfor var det kun to, og ikke alle?

Hvor klogt og fornuftigt er alt dette? Ingen af disse eksempler er særligt rationelle eller hensigtsmæssige, men det handler alt sammen om følelser. Følelser, som altså snyder os, så vandet driver.

Dog behøver det ikke at være så rabiat, som ovenstående. Jeg har haft ægtepar, der er kommet i min konsultation, fordi de havde store udfordringer i deres parforhold, men i stedet for at gøre den indsats, der skulle til, for at redde det, gav de op og sagde: ”Det føles rigtigt at gå fra hinanden nu.”

Følelser er livsnødvendige for os, så for at undgå at de snyder os, skal vi fjerne uhensigtsmæssige følelsesmæssige blokeringer fra vores hjerne. Se www.parforhold-parterapi.dk/havening

Hvad er følelser?

Følelser spiller mange roller i overlevelse. Den primære rolle er som forstærker, hvilket betyder at følelserne forstørrer vigtigheden af en begivenhed. Dette er i bund og grund fundamentalt for beskyttelsen og overlevelsen. Følelserne har også mange andre vigtige roller, fx i forbindelse med tiltrækning og formering, samt drivkraften til at få gjort noget. Følelserne driver vores tanker og adfærd. Emotioner er reaktive følelser, der aktiverer vores overlevelses-system.

Når vi lytter til musik, kan vi føle glæde eller sorg. Vi kan få lyst til en kop kaffe, når vi passerer et kaffehus og mærker duften, eller vi kan føle en enorm trang til en øl, hvis vi går forbi en bar. Massage kan give en afslappende følelse.

Der er tre typer følelser:

De reaktive følelser, som er den mest primitive form, fx frygt, forsvar og vrede. De er hurtige, kortvarige og skaber fysiske ændringer.

De rutineprægede følelser. Disse er en del af livet, som kommer og går. Det kan være glæde, sorg, overraskelse, stolthed, tapperhed, rolig, tillidsfuld osv. De er kortvarige, situationsbestemte og skaber sjældent de store fysiske ændringer.

De refleksive følelser, som kan være vrede, skyld, skam, had, sorg, jalousi, kærlighed, hævn, loyalitet m.m. De involverer tænkning og erindring, og kan producere langtidseffekter og fysiske ændringer i kroppen.

Følelser eller emotioner kommer fra latin emovere, som betyder at bevæge sig ud eller væk fra. De er motiverende og hjælper os med at træffe beslutninger. De står for en fysisk form for kommunikation, og er med til at skabe sociale forbindelser og tilknytning. Følelserne har stor betydning for lagring af information i hukommelsen.

Inden vi som helt små får et sprog, er vores eneste kommunikationsform følelserne.

Et normalt menneske har omkring 30 rutineprægede følelser om dagen. De fleste kvinder er bedre til at mærke og vise deres følelser end mænd.

De refleksive og reaktive følelser er normalt ubehagelige, og vi vil forsøge og undgå dem, hvis det er muligt.

Frygt bruges også til at forhindre os i at komme i situationer, som kan skabe skyld, skam, vrede og lignende.

Følelserne hjælper endvidere vores sociale liv til at fungere.

Imidlertid er vi hverken vores følelser eller tanker eller krop. Vi er heller ikke kulden, når vi fryser, eller varmen, når vi har det for varmt. Følelserne er som en frakke, vi kan tage af og på.

Selv om vi ikke er varmen, kan vi stadig nyde solen og den dejlige fornemmelse, det giver at sidde på stranden en varm sommerdag. Vi kan også stadig nyde forelskelsen og følelsen af kærlighed, selv om vi ikke ER følelsen. Det vigtigste er, at vi er klar over, at følelser kun er ren kemi. Vi ER ikke vores følelser, og det går galt, hvis vi identificerer os med følelserne, vi mærker. På samme måde er det bestemt heller ikke nogen god idé at identificere sig med sit job eller sine børn.

Alle former for religion er udelukkende følelser.

.


Nogle gange er vi helt og aldeles overbeviste om, at selvfølgelig har vi ret. “Det er mig, der er rigtig (og dermed alle andre, der er forkerte)”
.

.
…og det er ikke altid lige så charmerende, som i ovenstående video, hvor bulgarske Valentina Hasan synger Mariah Carey’s “Without you” 😉
Men Mariah er stadig fuld af beundring for det store mod, der bliver udvist til den slags konkurrencer. Hun fokuserer ikke på det negative/komiske, men derimod på det positive. Se også www.parforhold-parterapi.dk/negativ
.


Det er ikke kun kvinderne, der lader følelserne råde. Det er derimod den feminine energi i alle mennesker, både mænd og kvinder. Her er endnu et eksempel på, hvad der kan ske, når følelserne bestemmer:

Jeg har lige set et afsnit af tv-serien Hannah Montana. Hannah/Miley er blevet cirka 12 år og har år efter år har fået fødselsdagsgaver af sin far, som hun ikke bryder sig om. Men hun har aldrig nænnet at sige det direkte til ham.

Imidlertid får hun denne gang sin veninde til at gå med faderen ud at købe den helt rigtige gave, som hun virkelig ønsker sig, nemlig en sej jakke. Fødselsdagen oprinder, og hun pakker ”spændt” sin gave ud i forventning om, at hun denne gang får, hvad hun ønsker sig. Men det viser sig at være en rædselsfuld lyserød trøje med en lille bjørn på, der siger en lyd, når man trykker på den. Hun bliver enormt skuffet og spørger veninden: ”Hvad skete der med den der seje jakke?” Så siger faderen: ”Det føltes ikke rigtigt, så derfor gik jeg tilbage og byttede jakken til noget, som virkelig føles rigtigt at give dig.”

Det er følelsernes tyranni. Efterfølgende finder faderen ud af, at det nok er hans eget ønske om at fastholde hende som en lille pige, og at han har svært ved at se, at hun er ved at vokse op til en stor pige. Til sidst undskylder han, og afsnittet slutter (naturligvis) godt.

Følelser handler primært om os selv, og har ikke ret meget med nogen som helst andre at gøre.
Kærlighed er at vælge at give det til sin elskede, som den elskede gerne vil have. Når begge to gør dette, oplever de begge kærligheden. Se www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog
.


Når det skrider for os

Hvis man i det daglige (eller meget tydeligt i en skilsmissesituation) forsøger at vinde over sin ægtefælle, så vil der kun være to tabere. Ingen vindere. Især børnene kan lide skade, i det mindste på kort sigt.

Når jeg er i mine følelsers magt og vold, vil jeg være ligeglad med at tabe, bare min modpart taber mere end mig. Det er følelsesmæssig intelligens, når det er værst.

Hvorfor begår nogle mennesker mord, selv om de ved, at det kommer til at koste dem 12 år i skyggen? Fordi der i deres følelsesmæssige tåger er noget andet, der er vigtigere for dem, end at komme ind og ruske tremmer. De vil have RET, eller HÆVN, eller lignende. Ikke særligt rationelt.

At følelserne skulle være det vigtigste i livet kan man blandt andet høre i kærlighedssange og læse i den kulørte presse og formiddagsbladene. Nogle psykoterapeuter arbejder også udelukkende ud fra tesen om at følelserne er det vigtigste. Men det er i mine øjne en stor misforståelse, og giver personen en slagside. Det har alt for store konsekvenser på sigt kun at satse på et enkelt aspekt af mennesket. Det HELE menneske består både af følelser, logik og en masse andet. Ofte snyder følelserne os, fordi vi ikke kender alle vinkler. Vores historiske baggrund spiller os et puds.

Jeg vil lige understrege, at følelser selvfølgelig er meget vigtige pejlemærker for os – når vi kan stole på dem. Det kommer jeg ind på længere nede i artiklen.

Kan man ændre sin indstilling og holdning i løbet af sekunder. Ja. Læs blot historien om togkupeen på www.parforhold-parterapi.dk/toget
.


force_majeure_plakatI filmen “Force Majeure” www.parforhold-parterapi.dk/nyheder/force-majeure bliver en familie ramt af en lavine, og manden flygter og lader kone og børn i stikken. Bagefter benægter han på det bestemteste, at han skulle være stukket af. Hans følelser fortæller ham, at han blev der, og beskyttede sin familie. Men hans kone er frustreret over, at fakta bliver overtrumfet af følelser. På et tidspunkt finder hun videokameraet frem og viser manden, hvad der “virkelig” skete. Disse fakta får ham til at bryde helt sammen foran øjnene på alle tilstedeværende. Det er meget hjerteskærende.

Filmen har elegant fået manden til at føle, og kvinden til at være faktuel. Normalt er det omvendt. Følelser er det feminine aspekt (af både mænd og kvinder), og det rationelle er den maskuline logik (i både kvinder og mænd). Følelserne hos den kujonagtige mand i filmen styrkede hans selvbillede af at være familiens beskytter. På samme måde bestyrker følelserne også kvindens selvbillede som moderen. Når manden begynder at opdrage (de større) børn, kan hun risikere at føle sin eksistensberettigelse truet, hvilket kan være med til at skabe konflikter i parforholdet.


 

Kan man stole på den rationelle logik alene?

Nej, absolut ikke. Så mister man i høj grad de medmenneskelige egenskaber omsorg, medfølelse, forståelse, etik og lignende. Man kan ikke bare lade en computer regne ud, hvordan vi skal være sammen som mennesker.

Tidligere var samfundet styret at den patriarkalske model uden nævneværdige følelser involveret, men det virker som om at vi i dag befinder os i den modsatte grøft, hvor modreaktionen har været det matriarkalske med alt for meget omklamrende eller hysterisk føleri. Vi lider på mange måder af hensynsbetændelse.

En passende blanding af følelser og logisk sans er helt klart det bedste.

Hvad jeg håber på, er, at vi vil bevæge os tilbage til nogenlunde midt på vejen med mest muligt ansvar, selvansvar, balance, medfølelse og intuition.

Balance

Så hvornår kan man stole på sine følelser? Det kan man, når man er i balance med sig selv. Problemet er, at man ofte ikke selv kan mærke, om man er i balance med sig selv eller ej. Fordi følelserne snyder en. Læs www.parforhold-parterapi.dk/havening for at se, hvordan balancen kan genoprettes.

Læs blandt andet artiklen om at hvile i sig selv på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/at-hvile-i-sig-selv.

.

Følelser er en flygtig størrelse. Her kommer et praktisk eksempel på, hvorfor du normalt ikke kan stole på dine følelser:

Ingen kan forestille sig, at en person siger: ”Jeg hader dig. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre. Lad os gifte os, og købe hus sammen og få nogle børn.” Nej, til at begynde med føler man kærlighed, og kan ikke forestille sig at det nogensinde vil ændre sig. Man får nogle børn, køber hus og bil, og binder sig i det hele taget tæt til hinanden. Men følelserne kan ændre sig, og 5-10 år senere siger den samme person: ”Jeg hader dig. Jeg vil ikke have noget med dig at gøre. Jeg vil skilles.”
Prøv at spole situationen tilbage. Hvor ”rigtige” og pålidelige er vores følelser? De ændrer sig hele tiden. At næsten halvdelen af alle indgåede ægteskaber ender med skilsmisse burde være rigeligt bevis på, at man IKKE kan stole på sine følelser – alene. De snyder, så vandet driver.

Så en passende blanding af følelser, rationale, erfaring og fornuft er det bedste middel mod at lade sig drukne i og snyde af sine følelser.

Hvis du tror, at du har helt og aldeles ret, så tager du fuldkommen fejl.

dreamstimelarge_5898613

Forskellig logik

I mændenes (det maskulines) øjne er der nogle kvinder (det feminine), der har en lidt bagvendt logik. Det er en følelsesmæssig logik, som mænd med rationel logik har uendeligt svært ved at forstå – og vice versa.

Kvinderne (husk nu: Det feminine i både mænd og kvinder) lever meget i deres følelser her og nu. Hvis kvinden har det godt lige nu, forestiller hun sig, at det altid vil være sådan. Hvis kvinden har en dårlig dag, har hun svært ved at overskue, at det nogensinde bliver anderledes og bedre.

Manden derimod er klar over, at livet svinger op og ned. Han er bedre i stand til at udholde nuet selv om det kan være hårdt, og se fremad på mulighederne. Til gengæld kan han hænge sig for meget i fortiden og bære nag.

Endvidere kan mandens rationelle logik have svært ved at forstå, at man som kvinde kan svinge fra godt humør til skidt og tilbage igen på få sekunder.

.
Fyldt op med gift
Følelser er ikke kun forbeholdt kvinder. Følelser er den del af os, der har med den følelsesmæssige logik at gøre. Begge køn har den i større eller mindre grad.
Anna Gaarslev er journalist og har i artiklen www.jubii.dk/nyheder/fri/anna-gaarslev-om-breivik-jeg-foelte-mig-fyldt-op-med-gift/024aa24457614ff18ff1c6c63ea80fb7 beskrevet, hvordan Anders Breiviks negativitet og ord fik hende til at føle sig fyldt op med gift. Negativiteten er en del af den feminine følelsesmæssige logik. Denne logik kan være både skabende (forelskelse) og ødelæggende (som i artiklen). Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/negativ
.

Kærlighedens valg

De varme, kærlige følelser for sin ægtefælle skal man selv skabe. De kommer ikke af sig selv – ligesom forelskelsen gjorde det.

dreamstimemedium_27436510Kærlighed er et valg, nemlig at vælge at gøre noget godt for sin partner. Når begge gør det, blomstrer kærligheden, og de varme følelser kan mærkes. Hvis man venter på, at ægtefællen skal gøre noget, kan man komme til at vente meget længe – eller forgæves. Se artiklen om kærlighedssprogene på www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/parterapi/kaerlighedssprog.

Hvis man kun lytter til sine følelser, og venter på, at de af sig selv dukker op, kan det give problemer. Forestil dig, at din ægtefælle siger: ”Jeg vil alligevel ikke med til dine/mine forældres sølvbryllupsfest i morgen, fordi jeg lige har opdaget, at der kommer en spændende fodboldkamp i fjernsynet”

Eller: ”Jeg spiser lige en stor is kort før den aftensmad, du har stået og brugt tid og kræfter på at lave”.

”Jeg lader være med at betale husleje denne måned, fordi det er vigtigere med en ny frontspoiler til sportsvognen”.

”Jeg er vildt forelsket, og han er bestemt IKKE hverken narkoman eller rocker.”

”Jeg vil have lov til at udtrykke min utilfredshed med det samme. Jeg vil ikke vente til en passende lejlighed.”

Hvis man udelukkende lever i sine følelser uden ansvar, er man som et lille umodent barn eller en alkoholiker (misbruger/afhængig).

Alle vores beslutninger bliver truffet på grundlag af vores følelser, for senere at blive retfærdiggjort af den rationelle logik. Mange tror fejlagtigt, at det forholder sig modsat. Men det gælder samtlige beslutninger truffet af mennesker, uanset om det er at sende folk til månen eller at spise en is.

Som i så mange andre sammenhænge er det en god idé at komme i balance med sig selv, hvilket betyder at man i så høj grad som muligt kan stole på sine følelser.

.

Bevidstheden

Egentlig er vores bevidsthed som et isbjerg, der flyder i saltvand. 10% rager op over overfladen, og 90% er under vandoverfladen. Hvis vinden blæser til den ene side, og havstrømmen sætter til den anden side, er det vandet, der bestemmer, hvor isbjerget driver hen.

På samme måde er vores bevidsthed kun 10% (fra halsen og opefter), som består af processoren inde i kraniet. Hjernen regner alting ud.

Underbevidstheden er 90% (fra halsen og nedefter), som består af vores følelser og de fleste af vores erindringer. Når jeg tydeligt kan huske noget, der skete for 50 år siden, er det fordi det er lagret på “harddisken”, som er alle cellerne i vores krop.

.

Ubevidstheden

Omkring 10% af det, vi gør ved hinanden, er vi bevidst om. Det kunne være at sige en uforskammethed, eller at bruge en bestemt håndbevægelse. Men 90% af, hvad vi gør ved vores partner, er vi totalt ubevidst omkring. Når min partner hidser sig op, er det med stor sandsynlighed fordi jeg selv – helt ubevidst – har trykket på nogle knapper hos vedkommende. Det kan være noget min adfærd eller holdning, som jeg ikke aner, at jeg har. Hvis jeg bliver gjort opmærksom på det, vil jeg måske afvise det. Muligvis er heller ikke partneren klar over, hvad det var, der var så irriterende – kun, at noget var irriterende. Ofte kræver det en uvildig professionel til at få øje på det og kunne hjælpe jer med at gøre noget ved det.

.

Det, der ikke slår os ihjel, gør os stærkere.

.

 

Bøger om parforhold

7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet

Følg på de sociale medier

Videoer

Klik her for at se en række videoer med eksempler på parterapi

Gratis uddrag fra bogen


Gratis bog, checklister, tips og nyheder.

New Graphic