Grunden er, at når vi slår autopiloten til og bruger underbevidstheden og dermed vanerne, sparer vi mange ressourcer i form af tankevirksomhed. Tænk på, hvor besværligt det ville være, hvis kaffebrygning, bilkørsel, maskinskrivning og lignende skulle genopfindes hver eneste gang…

Hvis der er noget, man er utilfreds med i sit liv, er det selvfølgelig muligt at foretage en ændring i sit mønster. Timing er altafgørende. Man skal have et dybfølt ønske om forandring, for at den kan finde sted. Heldigvis har de fleste mennesker succes med at gøre det helt selv, uden brug af hjælp fra andre. Der er forskellige måder at gøre det på, og her er ni almindelige tiltag, som James Prochaska’s bog “Changing For Good” har inspireret mig til. Det handler om områder, hvor forandringer finder sted.

1) Bevidstgørelse

Sigmund Freud har beskrevet den mest udbredte måde at ændre sig på, nemlig ved at få mere bevidsthed om en bestemt adfærd eller overbevisning. Han sagde, at man skulle gøre det ubevidste bevidst. Denne er den mest brugte metode blandt psykoterapeuter og psykologer. Ved at øge vores bevidsthed, får vi mere viden om os selv og vores problemer, og dette gør det lettere at ændre noget.

2) Social frigørelse

Dette punkt handler om de sociale aspekter, fx ikke-ryger områder og rygekabiner. Organisationer som vægtvogterne, bøsser og lesbiske, kvindefrigørelse og lignende sammenslutninger kæmper for social frigørelse. Denne kamp er med til at øge menneskers selvværd, og det gør det lettere at ændre en adfærd eller overbevisning.

3) Følelsesmæssige vækkelse

Dette er et særdeles effektfuldt værktøj til at gøre dig opmærksom på din modstand mod forandringer. Det mest dramatiske inden for psykologi kaldes katarsis (græsk, som betyder afreagering eller udløsning af opdæmmet psykisk energi). Psykodrama skildrer begivenheder eller relationer på en dramatisk måde. Målet med denne teknik er at forøge bevidstheden og dybden af følelsen, og at få personen til at gøre noget. Følelsesmæssig vækkelse bruges meget i film.

4) Selv re-vurdering

Selv re-vurdering gør det muligt at se, hvornår problemerne kommer i konflikt med de personlige værdier. Resultatet er, at man ikke kun tror på, men dybt føler, at livet vil være meget bedre uden problemet. Overvej følgende udsagn: Hvordan ser du dig selv som person, hvis du ændrer din adfærd? Hvad ville fordelene og ulemperne ved en forandring være i tid, energi, lykke, stress og selvbillede? Har du lyst til at se dig selv som den person, du kunne blive, hvis udfordringerne ikke er der længere?

Disse er de følelsesmæssige og rationelle spørgsmål, man kan stille sig selv i forbindelse med selv re-vurdering.

5) Engagement, commitment og forpligtelse

Når man har besluttet sig til at ændre sig, så har man også taget ansvaret for ændringen. Det første skridt til commitment er at fortæller sig selv, at man har valgt at ændre sig. Det næste trin er at fortælle andre om, at beslutningen er taget. Det vil lægge pres på at stå ved beslutningen. Måske har man ikke lyst til at fortælle andre om det, så andre ikke ved, om det er lykkedes eller ej. Det forhindrer ydmygelsen, men det svækker også viljestyrken. At sige noget i fuld offentlighed har større vægt end at holde det hemmeligt.

6) Forsvar, modforanstaltninger

Alle vores handlinger er betingede. Vi er mere tilbøjelige til at overspise, når vi er ude, end når vi er hjemme. Vi drikker mere, når vi er ophidsede, end når vi er afslappede. Vi ryger mere, når vi keder os, end når vi er aktive. Vi føler os mere i dårligt humør, når vi er alene, end når vi er sammen med venner. Næsten enhver fysisk eller psykisk aktivitet kan være et effektivt middel mod usunde handlemønstre. Fx en narkoman, der løber en tur, for at undgå at få lyst til at blive høj. Der er mange gode modforanstaltninger i fysiske og psykiske aktiviteter. Det handler om at finde dem, der passer bedst til hver enkelt.

7) Omgivelsernes kontrol

Ligesom modforanstaltninger er omgivelsernes kontrol handlingsorienterede. Her vil vi blot forsøge at kontrollere indre reaktioner i stedet for ydre med aktivitet. Det kan være så enkelt som at fjerne narkotika/alkohol fra hjemmet, eller en positiv reminder, som for eksempel et ikke-ryger-skilt eller et skilt på køleskabsdøren.

8 ) Belønning

Straf og belønning er to modsatte sider af samme sag. Man kan straffe problematisk adfærd, eller man kan belønne hensigtsmæssig adfærd. På langt sigt virker straf sjældent efter hensigten. Ikke alene er straf etisk diskutabelt, men i stedet for at skabe blivende positive forandringer, er det med til midlertidigt at undertrykke og udskyde problemerne, i. Belønning har størst succes med at ændre en adfærd – selv om det tager længere tid. Selvros er en simpel form for belønning. Eller en lille gave. Fx noget, man giver sig selv, når man har nået sit mål. Eller noget man køber for de penge, man ellers ville have brugt på problemet. Belønningen kan også komme fra andre mennesker: Familien kunne fejre, at man har tabt sig, eller man kan vinde et væddemål, når man er holdt op med at ryge.

9) Støttende familie og venner

At hjælpe sig selv handler om ens egne forsøg på at ændre noget – uden brug af professionel hjælp. Det handler ikke om at gøre alting selv, eller at nægte at tage imod støtte og omsorg fra mennesker i netværket. Faktisk kan det ikke altid betale sig at gøre noget alene. Der vil altid være nogen, der kan støtte. Selv om vi ikke har reel indflydelse på, hvordan vores venner og familie behandler os, kan vi tage imod deres støtte, og fortælle dem om, hvad det gør ved os, og hvordan vi har det. Det er, hvad der menes med støttende familie og venner. Det er en meget vigtig del af processerne i mange former for psykoterapi. Uanset om assistancen kommer fra en ven, et familiemedlem, eller andre, så vil det give støtte, omsorg, forståelse og accept.

Uheldigvis er der ikke ret mange mennesker, der er tilstrækkeligt trænede og uddannede i at bruge hjælpe-færdigheder såsom aktiv lytning og refleksion. At hjælpe er ikke altid let. Mange har det svært med at relatere til vores nærmeste, når de er i følelsesmæssig smerte.

Forandringsprocessens faser

Prochaska’s undersøgelser viser, at der i enhver forandringsproces er seks faser. Dette gælder, hvad enten man foretager forandringerne selv eller med støtte fra andre.

Prøv at tænke på et bestemt problem, du har haft, og som du fik løst. Forandringen kom ikke med det samme. Måske ignorerede du i begyndelsen problemet. Derefter overvejede du, om problemet var tilstrækkeligt irriterende. Det næste, der skete, var formentlig, at du lagde forskellige planer for at løse problemet. Først når du havde samlet kræfter på det mentale, følelsesmæssige og fysiske plan, var du parat til at handle og arbejde med problemet. Hvis det lykkedes for dig at løse problemet, måtte du på en eller anden måde vedligeholde dit nye selvbillede. Hvis du derimod ikke var i stand til at holde fast i forandringen, gav du måske op, men vendte tilbage senere og forsøge igen.

Disse faser er forudsigelige og veldefinerede i ethvert menneskes forandringsproces, som gennemløber en cyklus over tid. Det kræver nogle tiltag i en fase, inden man kan bevæge sig videre til den næste. Det er dog ikke sikkert, at hver fase automatisk leder til den næste. Man kan godt sidde fast i en bestemt fase og ikke kunne komme videre. Imidlertid har du mulighed for at komme igennem forandrings-processen betydeligt hurtigere, mere effektivt og med færre problemer, hvis du kender og forstår de forskellige faser.

Faserne er som følger:

• For-fordybelse
• Fordybelse
• Forberedelse
• Handling
• Vedligeholdelse
• Afslutning

Selv om næsten alle forandringer begynder med for-fordybelsen, ender de færrest med afslutningsfasen. Hvis forandringen skal være blivende, er det ikke muligt at springe nogle faser over. Alle mennesker, der har held med forandringer i deres liv, følger den samme vej – nogle hurtigt og andre langsommere.

1) For-fordybelse

Forfatteren G.K. Chesterton har meget tydeligt beskrevet for-fordybelses-fasen, da han sagde: ”Problemet er ikke, at du ikke kan se løsningen. Problemet er, at du ikke kan se problemet.” Mennesker i denne fase har ikke i sinde at ændre noget som helst, og kan ikke se at der er noget galt. Selv om deres ægtefælle, kæreste, familie, venner, kollegaer og naboer kan se problemet ganske tydeligt, kan de ikke selv se det. De modsætter sig forandring og ændring. De skifter emne, når man begynder at tale om det. De bladrer videre, hvis der står noget om det i avisen. De føler måske, at situationen er håbløs, og benægter problemets eksistens. Deres hensigt er at holde status quo for enhver pris.

2) Fordybelse

”Jeg ønsker ikke at sidde fast mere.” Denne sætning kan typisk komme fra en person i fordybelses-fasen. Vedkommende er klar over, at der er et problem, og begynder at tænke i løsninger. Mennesker i fordybelsesfasen kæmper med at forstå deres problem, at få øje på årsagerne og mulige løsninger. Ofte planlægger de at gøre noget inden for et halvt års tid.

Imidlertid kan der stadig være lang vej inden de gør noget aktivt ved det. Mange mennesker sidder fast i fordybelsesfasen i meget lang tid, måske i årevis. De ved, hvor de vil hen; de ved, hvordan de kommer derhen; men de er ikke helt klar til at gøre noget aktivt ved det endnu. Det er ikke ualmindeligt, at de fortæller sig selv, at en eller anden dag vil de gøre noget. Frygten for fiasko kan få dem til at søge efter en større forståelse af deres problem, eller en mere sensationel løsningsmodel. Imidlertid kan det blive en kronisk tilstand.

Overgangen mellem denne fordybelsesfase til forberedelsesfasen, som er den næste, kan være to markante ændringer: Først begynder personen at fokusere mere på løsning end på problem. Derefter begynder vedkommende at tænke mere på fremtiden end på fortiden.

3) Forberedelse

Når man befinder sig i forberedelsesfasen, planlægger man at gøre noget inden for den næste måned. Man foretager de sidste justeringer, inden man begynder at ændre sin adfærd. Her er det vigtigt at fortælle andre om, hvad man agter at gøre. Fx ”Jeg holder op med at ryge på mandag” eller ”Jeg frier i morgen”.

Men selv om personen er engageret, har forpligtet sig selv til en ændring, og ser ud til at være klar til handling, er vedkommende ikke nødvendigvis kommet over sin tvivl. Måske skal han eller hun  stadig overbevise sig selv om, at det er det bedste at gøre.

Denne sidste-øjebliks eftertænksomhed er nødvendig og helt i orden. Mennesker i forberedelsesfasen har måske allerede foretaget en masse små justeringer. Bevidsthedsniveauet er højt. Forventningerne er store men håndgribelige. Hvis man springer forberedelsesfasen over, ved fx at tage en ”kold tyrker”, mindskes chancerne for succes i det lange løb. Det er mere fornuftigt omhyggeligt at lave en detaljeret handlingsplan, samt at sætte sig ind i principperne for hele forandringsprocessen. Det vil være med til at bære igennem til vedligeholdelses- og afslutnings-fasen.

4) Handling

Handlingsfasen er, hvor tingene for alvor sker. Det er en travl periode, som kræver størst opmærksomhed, tid og energi. Andre kan tydeligt se forandringerne i denne fase, og derfor får den mest opmærksomhed og størst påskønnelse. Faren er imidlertid, at mange forveksler handling med forandring. Sandheden er, at hvis man ikke har forberedt sig godt nok, og ikke er i stand til at vedligeholde forandringen, er det hele ligegyldigt.

Der findes mange handlings-orienterede lyn-kurser og programmer, der udelukkende fokuserer på selve handlingen, men dette skaber forståeligt nok skuffede, når de langsigtede resultater ikke lever op til forventningerne. Ethvert program bør være tilpasset til de faser, personen befinder sig i, og ikke kun til handlingsfasen.

Husk, at det er overgangen fra én fase til den næste, der repræsenterer det største fremskridt. Hvis man efter i årevis at have nægtet at se problemerne i øjnene, pludselig begynder bevidst at tænke på at ændre situationen, er dette lige så stort et fremskridt, som overgangen fra forberedelse til handling. Handling er hverken det første eller det sidste skridt.

5) Vedligeholdelse

Der er store udfordringer i alle faser, og vedligeholdelsesfasen er ingen undtagelse. Det er i vedligeholdelsesfasen, at man skal konsolidere de tiltag, men hidtil har gjort. Der skal kæmpes for at undgå tilbagefald. Forandring ender aldrig ved handling alene. Vedligeholdelsesfasen er ikke en statisk periode, men den kan typisk vare fra et halvt år til resten af livet.

Uden en stærk vilje til vedligeholdelse, vil der helt sikkert komme tilbagefald, normalt til for-fordybelses- eller fordybelses-fasen.

Programmer, der lover hurtige og lette ændringer gennem lyn-kure, en-dags-kurser og lignende, har ikke forståelsen for, at vedligeholdelse kan tage rigtigt lang tid. Millioner af mennesker har spildt store beløb på tvivlsomme programmer. Kender du nogen, som har gennemgået et vægtvogterprogram, hvor vedkommende startede med at veje fx 120 kg? I løbet af de følgende fire år tabte han eller hun måske 140 kg (fordi det gik op og ned hele tiden).

6) Afslutning

Afslutningsfasen er det ultimative mål for al forandring. I denne fase er du ikke længere bevidst om dit tidligere problem, tilbøjelighed eller adfærd. Det repræsenterer ingen trussel eller frygt mere. Du vil aldrig vende tilbage til den tidligere vane. Det er ingen anstrengelse for dig at holde fast i din nye tilstand. Du har vundet kampen!

Disse seks niveauer er forandringsprocessens faser. Det kræver ofte en kraftanstrengelse at skifte spor og ændre en vane. Men det er muligt. Smerten ved at forblive, hvor man er, skal blot være større, end smerten ved forandring. Først da sker der noget. Hvis man vil være sikker på at få succes inden for en overskuelig tid, er det ofte nødvendigt med professionel hjælp. For hvis man selv havde kunnet gøre det, havde man jo nok gjort det længe forinden.

Når du har selvtillid, føler du dig godt tilpas, har overblik og overskud, og du er også mindre tilbøjelig til at rode dig ud i problemer.

Hvad vil det sige at opbygge et tillidsforhold?
Der er mange typer relationer mellem mennesker, fx mand/kvinde, forældre/barn, mellem arbejdskollegaer, venner og mange andre.

Mennesker er grundlæggende sociale væsener. De har brug for fysiske, fysiologiske, følelsesmæssige og intellektuelle interaktioner med hinanden. Der er forskellige grader af interpersonelle forbindelserne, fx et afslappet forhold, en intim relation, forretningsforbindelser og andet.

Tillid indebærer, at man tør give slip, det vil sige ikke at være i kontrol med alt, hvad der foregår.

I et parforhold er opbygning af tillid i relationen særlig vigtig. Der er fysisk og følelsesmæssig kontakt og intimitet. Parret ønsker at kende hinanden indgående og stole på hinanden.

Nøgleordet i tillid er pålidelighed. Du skal løbende udvikle denne egenskab for at kunne opbygge tillid i jeres parforhold. Du skal være pålidelig, for at din partner kan få tillid til dig – og vice versa.

Overvej et øjeblik følgende udsagn:

• Vil du være tro mod mig?
• Vil du være der for mig?
• Vil du være ærlig over for mig?

Og for kvindens vedkommende:

• Vil du beskytte mig?

Hvad gjorde disse udsagn ved dig? Var der et af dem, der påvirkede dig mere end de andre? De har alle noget med tillid i et parforhold at gøre.

Opbygning af tillid er ikke kun ord eller en hensigt. Man kan ikke købe tillid. Du er nødt til at optjene tillid. Der er ikke nogen hurtige genveje. Du skaber tillid gennem dine handlinger, og den måde du er på. Disse handlinger eller aktiviteter skal være konsekvente og gentages igen og igen.

Hvis du allerede er i et parforhold, bør du hele tiden arbejde på at opbygge endnu mere tillid i dette forhold. Tillid er det grundlæggende fundament, for at dit forhold kan vokse og blomstre. Det er som penge i banken til dårligere tider. Uden fundamentet, vil dit forhold ikke være stærk nok til at klare de udfordringer, der helt sikkert kommer i livet.

Hvordan opbygger man tillid i parforholdet?
Der er tre vigtige områder, du skal give fokus, for at du kan bygge tillid op. Det handler om grænsesætning og forventninger.

1) Dig selv og dine grænser

Det er meget vigtigt, at du kender og respekterer dine egne grænser. Når du gør dette, vil du sjældent ende i situationer, hvor du bliver overvældet og er nødt til at kæmpe. At kunne sætte sunde og passende grænser over for sin ægtefælle, sine børn, kollegaer, kunder og alle mulige andre, handler om selvtillid og personlig udvikling. I øvrigt er det altid godt at være opmærksom på mulighederne for at udvide sin tryghedszone, dvs. at flytte sine grænser i overensstemmelse med hvad man har det godt med. En vellykket personlig udvikling indebærer, at man langsomt, men sikkert, udvider sin tryghedszone, så selvtilliden vokser.

2) Andres grænser

Lige som du skal anerkende og respektere dine egne grænser, skal du også anerkende og respektere andres grænser. Dette er ikke altid nemt. Mange mennesker har desværre ikke veldefinerede personlige grænser og kan derfor let blive krænkede og sårede. Det kræver empati, menneskekundskab og livserfaring at kunne respektere andres grænser.

3) Forventninger til andre

I dag lever mange mennesker med tårnhøje forventninger til sig selv og til andre. Både fysiske og ikke-fysiske forventninger. Urealistiske forventninger kan være brændstof til ubalancer, konflikter, stress og helbredsmæssige udfordringer. Lad være med at forvente noget af andre eller dig selv, som der ikke kan leves op til. Når vi er sammen med andre mennesker, skal vi være klar over, hvem de er, og hvad de er i stand til. Hvis vi fx ved, at en person aldrig kommer til tiden, skal vi ikke forvente, at det pludselig sker, næste gang vi ønsker at møde vedkommende. Tag dine forholdsregler, så du ikke selv kommer i klemme. Hvis jeg skal møde en samarbejdspartner, som jeg véd konsekvent kommer for sent, sørger jeg for at vi mødes, hvor jeg ikke behøver at vente på ham. Det vil sige et sted, hvor jeg i forvejen er i gang med noget, som jeg kan afbryde, når han endelig dukker op. Selvfølgelig kan folk forandre sig, men man bør kun ændre sine forventninger, når beviserne på de nye ændrede egenskaber hos personen er meget markante. Du skal forvalte dine forventninger fornuftigt – både i forhold til dig selv og til andre.

Tillid i parforholdet
Så tillid i dit parforhold kommer primært inde fra dig selv i form af selvtillid, grænsesætning og forventningsafstemning. Hvis du føler, at tilliden ikke er til stede, må du i første omgang kigge indad og granske dine egne holdninger og overbevisninger. Hvis du, efter at have arbejdet med dig selv, stadig savner tillid og nærhed i dit parforhold, vil parterapi måske være løsningen for jer. I parterapi vil I primært få mulighed for at forbedre kommunikationen med hinanden, således at misforståelser udryddes, grænser sættes, forventningerne er mere i overensstemmelse med realiteterne, tilliden til hinanden bygges op, og at I selv er i stand til at løse jeres egne problemer.

- Selvtillid skaber succes
- Selvtillid får din date/kæreste/ægtefælle til at tænde på dig
- Selvtillid vil de fleste mennesker godt have lidt mere af

“Hvis du ikke har selvtillid, så har du tabt dobbelt i slaget om livet. Med selvtillid har du vundet selv inden du begynder.”

Når du besidder nøglerne til selvtillid, er du i stand til at åbne døre. Muligheders døre som du var overbevist om var låst – i det mindste for dig! Så hvorfor ikke finde nøglerne, lære hvordan de virker, og derpå åbne dørene? Her er ti nøgler. Når du først mestrer dem, vil dørene åbne sig meget lettere.

1. Forstå, hvordan selvtillid virker

“Uvidenhed er lyksalighed, hvis du ikke ønsker at opnå noget som helst.”

Selvtillid er en nødvendig ingrediens for succes. Selvtillid er noget, du kan mærke omkring en person, der kommer ind i rummet. Det er åbenlyst gennem kropssprog og tale.

Det er ikke kun hvad du siger, men hvordan du siger det, der betyder noget. Nogle mennesker tror at man er født med selvtillid. Andre har aldrig oplevet det.

Ville det ikke være dejligt, hvis du bare kunne sluge en pille og så – BAM – ville du udstråle selvtillid? Sådan fungerer det imidlertid ikke. Det kræver en holdningsændring, og du kan selv skabe selvtillid. Du behøver ikke at være født med det. Enhver er i stand til at lære, hvordan man kan opnå at blive fantastisk selvsikker. Det er lige som så mange andre ting: Det kan læres.

2. Giv dine mål vedrørende selvtillid højprioritet

“Dømmekraft kommer af erfaringer, og rigtig god dømmekraft kommer af dårlige erfaringer.”

Mennesker, som opnår deres mål i livet, er højt motiverede til dette. Hvis du fortæller dig selv, at du burde, at du kan eller at du ville, hvis… så har du et ønske om at nå et mål, men din opnåelse af det forbliver med stor sandsynlighed bare en drøm.

Du må virkelig føle og mærke prioriteten i livet. Blot at have et ønske er ikke nok.

Når du først er forpligtet til et mål, kan du begynde at gøre det til en realitet.

3. Ændr din opfattelse af dig selv

“Som man tænker, er man.”

Du bliver måske nødt til at ændre det indtryk, du har af dig selv. Måske programmerer du dig selv til at være en fiasko! Er du opmærksom på hvad du tænker før og i situationer, hvor du ikke føler selvtillid? Det er altid negativt, ikke? Du bliver nødt til at omprogrammere din opfattelse. Du skal skabe flere positive tanker.

4. Tal positivt

“Tænk, før du taler.”

Vælger du omhyggeligt, hvad du vil sige, før du taler? De fleste mennesker buser bare ud med hvad de tænker lige her og nu! Vi hører normalt flere negative beskeder i løbet af dagen end positive, medmindre vi gør en bevidst handling for at vende denne strøm. Grunden er, at ulykker giver gode overskrifter.

Tænkning og tale følger hinanden. Hvis dine tanker er negative, så vil din tale reflektere dette. Du vælger selv, hvordan du vil reagere på, hvad der sker dig i dit liv. Du vil selv skabe det, der efterfølgende sker dig i henhold til dine tanker, tale og handlinger.

En succesfuld person har sagt: “Vær forsigtig med hvad du tænker, fordi tale følger efter tanker, handling følger efter tale, vaner følger efter handling, karakter følger efter vaner, og skæbnen følger efter karakteren.”

6. Ændr dit kropssprog

“80% kommunikation er kropssprog.”

Du har garanteret før hørt udtrykket “Handling betyder mere end ord”. Kropssprog betyder enormt meget, og bliver altid tillagt større tillid, end de ord du siger.

Lav et lille eksperiment, og det vil blive tydeligt for dig. Stil dig op foran en anden person lidt skråt foran vedkommende med dine arme foldet foran brystet. Kik lidt ud til siden, smil og sig: “Jeg kan virkelig godt lide at tale med dig!” Spørg nu personen i eksperimentet, hvad vedkommende troede mest på: Dine venlige ord eller dit kropssprog. Det vil altid være dit kropssprog.

Uanset hvad du siger, vil folk aflæse dit kropssprog og tro på dit kropssprog. Lukket positur, korslagte arme og manglende øjenkontakt giver en negativ besked. Åben positur, øjenkontakt og smil inviterer til og opmuntrer til interaktion mellem mennesker.

6. Ændr din stemmeføring

“Hvis vi ikke ændrer os, gror vi ikke. Hvis vi ikke gror, lever vi ikke rigtigt.”

30% af al kommunikation har noget at gøre med vores stemmeføring. Optag din stemme og lyt til den (en smertefuld oplevelse for nogen mennesker!) Hvilke ændringer i din stemmeføring ville gøre den mere tillidsvækkende? Lyt til mennesker, du beundrer.
Hvordan kommunikerer deres stemme tillid til dig?

7. Ændr situationer, som støtter din manglende selvtillid

“Du bliver nødt til at kunne ændre dig, hvis du vil overleve.”

Hvis du har et job, hvor du mistrives eller ikke har det godt, så burde du ændre situationen.

Hvis du har et forhold til en, som fortæller dig, at du ikke er i stand til at gøre ting selv eller at du er inkompetent, så burde I gå i parterapi, eller du kunne vælge at gå i individuel psykoterapi.

Hvis dine “venner” eller familiemedlemmer fraråder dig at tage en uddannelse eller udvikle dig selv, så minimer kontakten med dem, eller endnu bedre: Flyt dig fra kilden til negativiteten.

Mennesker enten trækker dig ned eller bygger dig op. Hvis du finder dig selv i en situation, hvor du bliver modløs snarere end modig, så tillader du nogen andre at påvirke eller bestemme din skæbne. Giv dig selv muligheden for at vokse og være lykkelig.
Det er dit valg.

8. Praktiser tillid

“Mere end 70% frygt kan overvindes med øvelse.”

Du må først og fremmest optræde, som om du har selvtillid, før du kan have det. Du skaber på den måde nye vanemønstre for dig selv. Har du hørt udtrykket: “Fake it, until you make it / Lad som om, indtil du kan gøre det”. Dette er sandt. Du må opføre dig, som om du har selvtillid – det vil sige øv dig i hvad en person med selvtillid ville sige eller gøre – for at opnå det.

9. Planlæg selvtillidsskabende situationer

“Hvert øjeblik du planlægger noget, sparer 3-4 øjeblikkes udførelse.”

Det er meget lettere at bygge selvtillid i nye situationer med mennesker, du ikke kender i forvejen, end med mennesker, der allerede kender dig, og har nogle forudindtagede meninger om dig. Det er også mindre stressende for dig.

10. Fokuser på at opnå dine drømme

“Kraft flyder i retning af opmærksomhedens fokus.”

Mange mennesker har en drøm. Måske er det at finde et godt romantisk forhold. Måske er det at forbedre parforholdet. Måske er det at starte som selvstændig. For mange er det at stræbe efter lykken. Målet for ens stræben kan dog ændre sig i løbet af livet.

Alt for mange mennesker giver op i forsøget på at nå deres mål. De holder simpelthen op, fordi de ikke besidder tilliden til at fortsætte. En enkelt forhindring eller to er nok for nogle. Andre bliver rådvilde, mens de forsøger den ene vej efter den anden, med lille succes.

For dem, som er villige til at lære færdighederne til selvtillid og succes, vil det lykkes.

Hvad med dig? Vil du slå dig til tåls med at være utilfredstillet og for altid forsøge at overbevise dig selv om, at dine drømme ikke er mulige at opnå?

Aristotiles, som er et af de viiseste mennesker, der nogensinde har levet, sagde: “Hvad vi skal lære at gøre, lærer vi ved at gøre det.” Erfaring er den bedste læremester.

Den hurtigste og mest smertefri måde at lære på, er at få støtte fra nogen, som allerede har lært lektien og hjulpet mange andre til at gøre det samme. Så læs bøger, gå på kurser, brug en parterapeut eller mentor – eller få dig en ny omgangskreds af venner og familie.

“Den som ikke ved, og ikke ved at han ikke ved, er et fjols. Undgå ham.
Den som ikke ved, og ved at han ikke ved, er elev. Undervis ham.
Den som ved, og ikke ved at han ved, sover. Væk ham.
Den som ved, og ved at han ved, er viis. Følg ham.”
Asiatisk ordsprog

Hvis du giver din partner en gave, men ikke har opfattelsen af at han eller hun er taknemmelig for gaven, hvor stor er sandsynligheden så for at du igen og igen vil give flere gaver? Et sundt menneske i balance med sig selv vil stoppe efter et stykke tid.

Vi kan starte med at vælge, at vi vil være taknemmelige. Dermed ikke sagt, at der kan være nogle ting, vi er utilfredse med, eller noget andet vi gerne vil ønske os mere af. Det er naturligvis helt i orden. Men i første omgang skal vi i vores hjerte være taknemmelige over, hvad vi allerede har. Dette er første skridt på vejen til at blive lykkelige og tilfredse – og sprede lykke og tilfredshed til de mennesker, vi omgiver os med.

Uanset din situation, vil der altid være en eller anden lille ting – et lyspunkt i mørket – som du kan vælge at være taknemmelig for.

Tre forskellige former for taknemmelighed

Min egen erfaring er, at taknemmelighed ikke bare er en enkelt ting, men deler sig i tre lige vigtige områder.

1. Taknemmelighed overfor dig selv. At være tilfreds og glad indefra. At vide, at det er godt nok. At livet er dejligt, som det er lige nu. At fokusere på succeser og fremgang – uanset hvor små og få de måtte være.
2. Taknemmelighed overfor andre. At sige TAK og tydeligt vise, at man er tilfreds med, hvad man får. At fokusere på det, der er godt, og nedtone det, man ikke er tilfreds med.
3. Mærke taknemmeligheden fra andre. At mærke og høre, at det er godt, hvad man har gjort. At lytte, og virkelig høre, når andre udtrykker deres tilfredshed.

Mange fortæller, at de har svært ved at vise taknemmelighed, og at de sjældent mærker den fra andre. Men det er en proces, som starter med dig selv. Begynd i det små, og nyd, hvordan alt det positive vokser for hver dag. Øv dig, og du vil automatisk blive bedre.

Lav fx en liste over alt, hvad du er taknemmelig for. Selv det, der syntes at være detaljer. Fokusér på disse ting, og få dem dermed til at vokse. Kig på listen hver dag. Glæd dig over dit liv – og se nye muligheder.

Det er også en god idé at slutte dagen af med at nævne fx fem ting, man har været glad og taknemmelig for i løbet af dagen. Gør det sammen med din partner, efter at I er gået i seng. Det er en dejlig måde at falde i søvn på.

Hvis du ønsker lykke og glæde i dit liv og i dit parforhold, går det gennem taknemmelighed. Der er ingen vej udenom.

Der findes hvide løgne og der findes sorte løgne. Små løgne og store løgne. Men alle store løgne er startet som små løgne. En narkoman er startet med cigaretter eller hash. En indbrudstyv er startet med rapseri. En krigsforbryder er startet med et lag tæsk. Alting udvikler sig lidt efter lidt, og ofte kommer det snigende uden at man opdager det.

Et af advarselssignalerne i et parforhold er, at der bliver løjet om pengesager. Små løgne eller hemmelighedskræmmeri om finanser kan føre til endnu mere skadelige adfærd med alvorligere konsekvenser for jeres ægteskab.

Heldigvis er det ikke så tit, at der bliver løjet om økonomi mellem ægtefæller, men undersøgelser viser, at i de tilfælde, det sker, drejer halvdelen af løgnene sig om skjulte kontanter og mindre indkøb. En syvendedel handler om store indkøb og hemmelige bankkonti. En tiendedel lyver om deres gæld, og den mængde penge de tjener. Nogle er uærlige på flere af de nævnte punkter.

Årsagerne til, at folk lyver for deres partner om deres penge, kan være skyldfølelse, frygt eller behovet for kontrol. En pragmatisk løgn kan også være fordi man ikke tror på parforholdet og gør sig klar til at skulle skilles.

Hvis den ene part føler sig domineret af den anden, kan vedkommende finde på at hævne sig på sin ægtefælle ved at bruge en masse penge. ”Hvis han/hun kan, så kan jeg også!” eller ”Når hun/han har gjort dette eller hint, så vil jeg som hævn bruge en masse af hendes/hans penge.” Det er imidlertid en umoden og barnlig måde at vise sin uafhængighed på. Bevidst uansvarlig adfærd kan senere forårsage skyld og forlegenhed med deraf følgende konsekvenser for parforholdet.

Bedrag kan også opstå, fordi den ene part frygter den andens reaktion på sandheden. Konfliktskyhed er ikke nogen god følgesvend i et parforhold.

Her er nogle faresignaler:

• Din ægtefælle har påtaget sig hele ansvaret for betaling af regninger, og ønsker ikke at du skal vide noget om familiens økonomi.
• Når du ønsker at tale med din ægtefælle om penge, går vedkommende i defensiven eller nægter at diskutere emnet.
• Det går op for dig, at din ægtefælle bruger mere, end I har råd til.
• I skændes oftere om penge.
• Du opdager hemmelige bankkonti eller skjult gæld.
• Din ægtefælles vaner og udgifter ændrer sig pludseligt.
• En eller begge af jer begynder at skabe hævnudgifter.

Hvad kan man gøre, hvis man opdager økonomisk snyd i parforholdet?
Lad være med at se igennem fingrene med problemerne. Tag den svære snak med din ægtefælle om jeres finansielle situation. Fortæl din partner om dine følelser omkring løgn og fordækthed i forbindelse med jeres økonomi. Det er bydende nødvendigt, at dine bekymringer, skyld, vrede, panik, følelsen af at være forrådt, forlegenhed, hjælpeløshed osv bliver hørt af din ægtefælle.

Hvis du selv er løgneren, er det vigtigt, at du indrømmer, at du har begået en fejl. Hold op med at lyve om økonomien. Beslut dig til at være ærlig, åben og at holde dine løfter. Accepter dit ansvar for, at der er bragt finansiel utroskab ind i jeres parforhold. Og giv en undskyldning.

Vær realistiske om, hvad der kan gøres (og hvad der ikke kan gøres) for at redde jeres økonomiske situation.

Sidst, men ikke mindst, vil det være en god idé at søge professionel hjælp. Hvis man vil have noget andet, end dét, man har haft hidtil, bliver man nok nødt til at foretage sig noget andet, end dét, man har gjort hidtil. Afhængigt af problemernes størrelse og varighed kan det være i form af en økonomisk rådgiver eller en parterapeut. Husk, at parterapi udelukkende handler om forbedring af kommunikationen mellem jer.

Hvordan håndterer man husholdningsøkonomien som et par?

Er økonomi et stridspunkt i parforholdet?

Faktisk gør det ikke nogen forskel, om I har mange penge eller ej. Hvis I har forskellige opfattelser og vaner i forbindelse med udgifter, forskellige måder at spare på, forskellige ideer om investeringer, eller forskellige smertegrænser for at mangle penge, så vil det i sidste ende altid komme op til overfladen i jeres parforhold som diskussioner og skænderier.

Det er højst tænkeligt, at den af jer, der har flest penge, vil forsøge at styre alle finanserne. Nogle gange kan det udmønte sig i en snigende magtkamp om penge.

Forskellige lønkonti

Økonomiske rådgivere anbefaler generelt, at man hver især i et parforhold kan disponible over sin egen indkomst. Det betyder, at man kan spare eller bruge penge, som man ønsker det, uden at skulle begrunde sine beslutninger, eller føle dårlig samvittighed over sine dispositioner.

Men samtidig er man fælles om mange ting i parforholdet, og økonomi er, ligesom børn og bolig, et af de vigtige områder.

Betydningen af ​​at italesætte økonomi med sin partner

Selv om det kan være svært at omsætte sine følelser og tanker i penge, er det bydende nødvendigt at man en gang imellem afser tid til at drøfte økonomien og til i fællesskab at træffe beslutninger om budgetter, de kort- og langsigtede mål, samt investeringsstrategier.

Hvis disse samtaler er svære, er det vigtigt at være åben om sin egen barndoms økonomiske læring, sine forventninger, samt de erfaringer man gennem livet har erhvervet sig om pengesager.

Respekter hinandens værdier. Hvis der er store forskelle i jeres måder at håndtere økonomien på, må I finde ud af at indgå kompromiser.

10 måder at bremse kampen om penge på

Det gør ikke spor, at der er diskussioner og uenigheder i et parforhold. Det er faktisk ganske sundt. Men når det kommer til økonomien, kan der opstå nogle ubehagelige gnidninger, hvilket i øvrigt også var aktuelt før finanskrisen satte ind.

Jeg er ikke finansiel rådgiver, men derimod parterapeut. Imidlertid har jeg nogle få tips til hvad I kan gøre:

1. Betal jeres regninger sammen

I et ægteskab er der fælles udgifter, der skal forvaltes. Det er en god ide at sætte sig sammen en gang om måneden og drøfte den økonomiske situation, det vil sige betalinger af større regninger, og hvordan pengene skal investeres.

Disse møder kan forhindre, at den ene af partnerne er økonomisk uvidende om hvad der foregår. Det er bedst, at I er enige om, hvor meget der skal bruges på fx mad, tøj, bil, hus, sommerhus og ferier. Hvad er der råd til, og hvad er mulighederne? Hvis I begge er ansvarlige for udgifterne, giver det en hold-ånd i stedet for sololøb.

2. Sæt jer nogle (realistisk) mål

Urealistiske forventninger kan være brændstof til konflikter og stress, og kan samtidig sabotere eventuelle besparelser. Hvis man har ambitiøse mål og vil nå meget, er det vigtigt, at motivationen er hos begge parter. Hvis det kun gælder for den ene part, er grundlaget til skænderier lagt.

3. Overvej jeres prioriteter

Folk investerer altid deres penge i dét, de prioriterer højest, så prøv at tage et skridt tilbage, og gør jer selv klart, hvad jeres vigtigste kerneværdier er. Hvis den ene af jer ønsker at spare op til alderdommen, mens den anden overvejer en dejlig ferie eller måske at donere penge til velgørenhed, så har I et problem. En måde at tale om jeres prioriteter på, er at I laver en værdiafklaring eller forventningsafstemning sammen. Se http://www.parforhold-parterapi.dk/forventningsafstemning

4. Lav aftaler i forvejen om beløbsgrænser

Succesfulde parforhold er baseret på gensidig tillid. Holdningen med først at bruge løs og bagefter at få tilgivelse, er en strategi der kan føles som forræderi. Hvis du overvejer større indkøb, så tal med din partner om det først. Aftal en bagatelgrænse for indkøb og investeringer.

5. Planlæg diskussioner 

Det lyder måske ulogisk at aftale tidspunkter at skændes på, men det giver mulighed for i forvejen at sætte en dagsorden, og I kan være sikre på at der er tid og ro til at drøfte tingene igennem.

Aftal eventuelt at tale om et bestemt emne i fx en halv time. Når tiden er gået, skal I have gennemdrøftet uenigheden. Det vil afgrænse dårlig stemning til kun at vare et bestemt tidsrum, i stedet for at ødelægge en hel weekend. Samtidig er det min erfaring, at samtlige møder med en bestemt tidsramme og stram styring kan nå de fastsatte mål.

6. Læg budget

Nogle mennesker kan godt lide at lægge budgetter, og andre kan ikke. Hvis du på dette punkt er uenig med din partner, og ingen af jer er fleksible, kan det skabe store frustrationer. Den af jer, der er anti-budget-lægger, kan risikere at gå i defensiven og se et budget som en måde for den anden at manipulere eller kontrollere på. Hvis din partner opfatter budgettet som et våben, vil budgetlægningen mislykkes, og I risikerer at jeres økonomi sejler.

Selv om din partner ikke har lyst til at lægge budget, behøver det ikke at betyde, at vedkommende  derfor vil bruge alle jeres penge. Måske afskyr din partner journalføring eller sporing af hver eneste krone, I bruger. Måske skal I finde en middelvej mellem et strengt budget og et ikke-budget. Også her kan der nemlig være to smertefulde historier gemt i den enes modvilje mod budgetter og den andens ønske om detaljeret budgetlægning.

7. Tvungen opsparing

Hvis I kan blive enige om at spare en bestemt procentdel op hver måned, kan dette give færre konflikter, fordi pengene i forvejen dermed er øremærkede. Hvis pengene ikke er tilgængelige, fordi I automatisk sætter dem ind på en bestemt konto, vil de ikke være en fristelse at bruge til andre ting.

Forestil dig, at I er i stand til at lægge 10% til side hver måned. Efter et års opsparing har I en hel månedsløn stående, som en buffer i tilfælde af dårlige tider, eller som pensionsopsparing. Hvis I tjener tilstrækkeligt til, at I kan lægge halvdelen af jeres løn til side, vil det være en hel ekstra årsløn, I efter et år har.

8. Undgå et forældre-barn-forhold med din partner

Hvis den ene af ​​jer dikterer, hvordan jeres penge skal bruges, og den anden enten er ligeglad eller gør oprør ved at bryde reglerne, har I skabt et forældre-barn-forhold i jeres parforhold. Dette er en usund konstellation. Ofte er der brug for professionel hjælp til at genskabe balancen mellem jer, fordi det er svært at komme ud af de roller, vi skaber i familien.

9. Kommunikation

Det er vigtigt at kunne forstå sin partners synspunkter. Ofte kan vi ikke høre og se vores partner tydeligt, fordi vi er begrænsede af tidligere erfaringer og fastlåste holdninger og indstillinger. Også her vil professionel hjælp kunne skabe en frugtbar og klar kommunikation, fordi en uvildig tredjepart vil kunne skille tingene ad. Parterapi handler udelukkende om at forbedre kommunikationen. Man lærer at lytte til hinanden og forstå den andens synspunkter, så man lettere selv kan løse sine problemer i parforholdet.

10. Vær meget bevidst om, hvis det begynder at gå skævt

Hvis der er dybe uenigheder om økonomien, eller måske dårlig økonomi, vil det muligvis være en god idé at trække på en tredje person, der kunne hjælpe jer ud af moradset – inden det går helt galt. Tænk blot på TV-serien “Luksusfælden”, hvor to finansielle rådgivere hjælper folk op ad den økonomiske mudderpøl. Hvis de havde kunnet trække sig selv op, havde de jo gjort det længe forinden.

Konklusion

Hvis du er frustreret, og føler at din partner er i gang med at køre jeres økonomi i sænk, så husk på, at ingen kan ændre et andet menneske. Din partner er nødt til selv at beslutte sig til at gøre noget andet og anderledes – og det samme er du. Spørgsmålet er blot, hvordan du vil gribe det an.

Hvis din partner ikke vil tale om det, eller ikke vil med dig i parterapi, kan du i første omgang arbejde med dine egne holdninger og overbevisninger. Der er jo en grund til, at I to har fundet sammen og dannet par. Dels må du kigge på dine erfaringer og din adfærd, og dels skal du lære nye måder at håndtere uenighederne og diskussioner på. Det er nemlig ikke uvæsentligt, hvordan man får tingene sagt. Men alle oplevelser bunder i vores grundholdninger til blandt andet økonomi.

1)     Overblik. Opret et regneark og skriv i én uge samtlige jeres udgifter ned – store som små. De fleste mennesker bruger med lethed 24.000 kr. om året på småindkøb, og man kan forundres over, hvad pengene er blevet brugt til. Notér hver en øre I bruger, og I vil få mulighed for at identificere mængden af jeres ”nice to have, not need to have” indkøb. Bevidstheden alene kan kanalisere nogle udgifter over i noget mere hensigtsmæssigt (”need to have”).
Nogle økonomer påstår, at man kan spare op til 3.000 kr. om året ved blot at lægge husholdningspengene i en krukke, enten hver aften eller hver uge. Beløbet skal række til samtlige indkøb i en bestemt periode, fx en uge eller måned.

2)     Frokost. Medbring en madpakke til frokost på arbejde. En madpakke vil formentlig være billigere end køb af kantinemad. Ved at drikke vand fra hanen i stedet for sodavand og kaffe kan I spare mange penge – og få et sundere liv.

3)     Rengøring. Gør selv rent i stedet for at betale andre for at gøre det.

4)     TV. Fjernsynskiggeri æder jer levende! Så skær denne penge-sluger væk.
Her er problemet med fjernsynet – set fra en økonomisk synsvinkel:
a) TV-kiggeri gør jeres hjerne passiv og doven, så I ikke får klaret de nødvenige gøremål, som skal gøre jer i stand til at komme derhen i jeres liv, hvor I gerne vil være. Inaktivitet koster jer penge, også selv om I ser tv ”gratis”.
Jeg kender en, som havde en interessant måde at bryde TV-vanen på. For tyve år siden vurderede han og hans familie, at de brugte for meget tid foran fjernsynet. I et forsøg på at bryde vanen satte de en sparebøsse oven på fjernsynet, og for hver halve time, de så fjernsyn, puttede de en krone i sparegrisen – til velgørenhed! (I kan vælge at sætte beløbet op til 10 kr. pr. person pr. halve time, for at matche prisudviklingen). Efter reglen var indført, opdagede de, at der egentlig ikke var særligt meget fjernsyn, der var værd at se.
Hvis I er TV-afhængige og vælger at sparegrisens indhold skal bruges på noget specifikt til jer selv, kan dette blive et betragteligt beløb på årsbasis.
b) Lad være med at leje videoer. Hvor mange gange har I ikke spildt penge på dårlige film, eller måske lejet så mange, at I ikke kunne nå at se dem alle sammen inden for låneperioden? Lån i stedet videoen på biblioteket eller af jeres venner.
c) Drop kabel-TV, antenneforening og dyre programpakker. Hvor meget har I tjent på en antenneforening for nylig, og hvor meget har den kostet jer?
d) Lige meget hvad I gør, så lad være med at erstatte jeres nedsatte TV-forbrug med biografbesøg. Det vil være en dårlig og dyr erstatning.

5)     Shopping. Begræns den tid I bruger på shopping. Hold helt op med at kigge i kataloger med ”det vil jeg gerne have”-ting og hold op med at ”vindue-shoppe”. Dermed bliver mængden af fristelser færre, og I sparer penge.
Før I køber noget nyt, så spørg jer selv:
a) Behov. Behøver vi virkelig dette? Vil det gøre os lykkeligere og bringe os tættere på vores mål?
b) Kontant. Hvis svaret er ”ja”… kan I så betale kontant i stedet for på afbetaling? Kunne I få det billigere et andet sted? Har I overvejet at gå på auktion, loppemarkeded eller lede efter andre muligheder?
c) Udsættelse. Fra I mærker behovet for at købe noget bestemt, vil det være en god idé at vente 24 timer, til I reelt beslutter jer. Når de 24 timer er gået, er ”behovet” måske ikke så stort alligevel….
d) Billigere. Undersøg, om der er billigere alternativer til det, I vil have, i stedet for at købe nyt.

6)     Bilen. Drop fitness-klubben og hop på cyklen i stedet. Undgå så vidt muligt at bruge bilen. Selv om benzinen kun udgør en lille del af bilens udgifter, vil dette være med til at hjælpe jer med at spare penge. Hvis I virkelig skulle spare penge på bilen, skulle I sælge den – hvis det er muligt. Typisk koster en bil cirka 4.000 kr. om måneden inklusive reparationer, forsikringer, afskrivning – uanset hvor ny eller gammel den er.

7)     Gamle ting. Den sidste udvej er måske den hårdeste. Jeg vil foreslå, at hvis I virkelig behøver penge, så afhold et privat loppemarked udenfor jeres dør, med alt jeres l… - jeg mener jeres antikviteter – eller tag jeres ting med hen til det lokale loppemarked. Enten kan I sælge tingene selv, eller I kan holde øje med, hvem der sælger den type ting, I har, og så lad vedkommende sælge dem for jer. Selvfølgelig vil I tjene mest ved at sælge dem selv, men det andet er en mulighed. Et alternativ er marskandiseren, som vil købe jeres ting og sælge dem videre.
Hvad kunne I sælge? Her er nogle forslag:
a) Apparater. Hvad med jeres anden og tredje radio? Eller fjernsyn nr. 2 eller 3? Eller den andet og tredje videomaskine?
b) Malerier. Malerierne på væggene eller på loftet / i kælderen?
c) Værktøj. Det dyre værktøj i hobbykælderen, som I alligevel aldrig bruger, men som I mener hører hjemme i ethvert gør-det-selv-hjem?
d) Maskiner. De brugte maskiner (vaskemaskine, græsslåmaskine, osv) som stadig virker, men som bare står ubrugt i garagen, fordi I har købt nyt?
e) Børnenes ting. Børnenes brugte cykler, som de er vokset fra og derfor ikke længere bruger?
f) Børnenes videospil, som de er vokset fra at spille?
g) Hvad med børnenes brugte legetøj, bamser, tøj, og andre børneting, som ikke længere er interessant for dem?
h) Babyalarmen, I brugte til at høre jeres barn snorke?
i) Bøger, som I har samlet gennem en årrække, men som I ikke har fået læst?
j) Jeres motionsapparater, som nærmest er ubrugte?
k) Computer. Hvad med at sælge de ekstra computer-dimser, som bare ligger og samler støv, fordi I ikke bruger dem?
l) Festtøj. Måske jeres gamle sko eller tøj og festtøj, som muligvis på en eller anden måde er skrumpet gennem årene?

.

Ovennævnte syv punkter kan hjælpe jer med at spare penge og omsætte nogle ting, som kunne skaffe jer penge til en periode af jeres liv, hvor I har brug for det. – Eller bare for at få ryddet op. Dét i sig selv giver ny energi og luft.

Denne øvelse kunne samtidig vise jer, om der er ting i jeres liv, I kan gøre enklere og klarere for jer selv. Måske vil det helt ændre jeres liv og parforhold til noget bedre???

Har I hørt, at når forandringens vinde blæser, er der nogen, der bygger vindmøller, og andre, der bygger læskure. At rydde op i sine ting, at spare udgifter og forøge indtægterne er det samme som at bygge vindmøller, når det stormer. Hvis I står og mangler penge, kan I vælge, om I vil føle jer som ofre – eller om I vil føle, at der åbnes nye muligheder i jeres liv. Valget er jeres!

Kunne du tænke dig at have en tryllestav, der ville hjælpe dig med at forstå, hvem der er tiltrukket af dig, og måske også gøre dig mere attraktiv for det modsatte køn? Kropssignalerne er ikke magi, men ren videnskab. Jeg vil her beskrive, hvordan mænd og kvinder kan lære at mestre flirtens kunst. Dette gælder både for singler, der er på jagt efter den eneste ene eller et godt knald, såvel som det gælder for par, der ønsker at komme tættere på hinanden.

Kvinders signaler til mændene

Når kvinder slår med håret:

Hvis du er en mand, der taler med en kvinde, og hun kaster med håret, betyder det, at hun er interesseret i dig. Selv kvinder med kort hår gør det. Det er kvindens måde at vise dig, at hun bekymrer sig om, hvordan hun ser ud, og at hun ønsker at imponere dig.

Når kvinder har fat i en rund genstand:

Hvis en kvinde roder med en fallisk-formet genstand, såsom et vinglas eller en ørering, samtidig med at hun sender dig øjekast, finder hun dig tiltrækkende.

Når kvinder ubevidst rører sig selv:

Hold øje med om kvinden langsomt stryger sin nakke, hals eller lår. Hvis du spiller dine kort rigtigt, kan du også komme til at røre hende på samme måde.

Når kvinder peger med knæene:

Når du ser en kvinde siddende med det ene ben trukken op under sig, er der en god chancer for at knæet peger mod den person, hun finder mest interessant.

Når kvinder viser deres ansigt:

En kvinde, der vil tiltrække og fastholde din opmærksomhed, kan læne albuerne på bordet og lægge den ene hånd oven på den anden. Derefter placere hun hagen på sine hænder med ansigtet vendt direkte mod dig, samtidig med at hun læner sig over mod dig. Det er en yderst feminin og intim gestus. Det viser dig, at du har hendes fulde opmærksomhed, og er åben for smiger, flirt m.m.

Hvis kvinden langsomt krydser det ene ben over det andet, men hun kigger på dig, er hun mere interesseret i dig, end hvis hendes ben ikke bevæger sig overhovedet.

Hvis hun sætter sin håndtaske på den side, der vender hen mod dig, er hun interesseret. Hvis hun derimod holder godt fast i den, så pas på!

Mænds signaler til kvinderne

Manden skal primært ”svare” på kvindens flirteri. Derfor har han ikke de samme tydelige kropssignaler, som skal vise hans interesse for kvinden.

Der er alligevel nogle tommelfingerregler (bogstaveligt talt):

Når mænd har fremadpegende tommelfingre:

Tommelfingerens betydning i mange håndbevægelser repræsenterer karakterstyrke og ego. Hvis en mand har hænderne i lommerne med tommelfingeren udenpå, er han muligvis tiltrukket af dig som kvinde, og derfor gerne vil gøre indtryk på dig.

Når mænd sidder med skrævende ben:

De fleste kvinder kender mænd, der sidder med benene spredt foran sig og viser skridtet frem. Det er en af mandens måder at vise sin maskulinitet på. Hans fødder er solidt plantet på jorden, med benene fra hinanden, og det fortæller dig, at han ikke går nogen steder.

Når mandens fingre peger på, hvad han vil have dig til at lægge mærke til:

Når en mand stikker sine tommelfingre ned i bæltet eller i lommerne, gør han det for at indikerer en seksuelt aggressiv holdning. Denne gestus viser dig, at han er klar til handling.

Når mænd gør noget ud af sig selv:

For at gøre sig mere attraktive, vil mænd ubevidst arrangere deres tøj. De vil rette på slipset, børste usynligt støv væk fra skuldrene og rette på bukserne. De ønsker at vise den bedste side af sig selv, og kroppen reagerer i overensstemmelse hermed.

Når mænd puster sig op:

En mand kan sætte sine hænder på sine hofter for at fylde så meget som muligt. På den måde bliver han mere synlig. Han kan endda finde på at begynde at rokke frem og tilbage på fodsålerne, som om han har sex med dig i stående stilling.

Når en mand er iført tætsiddende bukser, eller har et dinglende bundt nøgler hængende i bæltet foran sig, er det en måde at vise maskuliniteten på. Det er det samme, som når en kvinde går med lange støvler i lårkort og med push-up bh.

Negative signaler

For begge køns vedkommende gengæld gælder det, at dinglende fødder, hånden for munden, overdreven blinkeri og gniden øjne er tegn på kedsomhed.

Konklusion

Det vigtigste er imidlertid, at du hviler i dig selv og har det rart. Det vil tiltrække og fastholde den mand/kvinde, du er interesseret i. Men selvfølgelig er det altid lettest, hvis man kan tyde de signaler, der er. Det gælder både i trafikken, på arbejdspladsen og selvfølgelig også blandt kønnene.

Hvordan kan du få din mand til at blive en rigtigt stor stærk mand, som vil gå i døden for dig, forgude dig, og give dig al den kærlighed, du måtte ønske dig?

En af måderne er at sige JA i stedet for NEJ.
At slippe kontrollen, og at satse mere på at få kærlighed end RET.

Her er 13 eksempler på, hvad du kan gøre:

1.
Sig ja til din mand – hver gang han får lyst til dig.
Også selv om du ikke lige har lyst – den kommer jo…….

Din mand elsker, når du er glad og legesyg.

2.
Sig ja til din mand – når han køber en ny ting til boligen.
Også selv om du ikke kan lide den – han kan jo lide den…….

Din mand elsker, når du er glad og positiv over for hans ideer.

3.
Sig ja til din mand – når han forkæler dig.
Også selv om han forkæler dig med det, han selv har lyst til fx en biograftur til en drengerøvsfilm.

Din mand elsker, når du er glad og åben.

4.
Sig ja til din mand – når han giver dig en gave.
Også selv om det er noget, du ikke ønsker dig.

Din mand elsker, når du er glad og roser ham for hans valg.

5.
Sig ja til din mand – når han gør dig en tjeneste.
Også selv om han gør det, du mindst ønsker dig.

Din mand elsker, når du er glad og taknemmelig for det, han gør for dig.

6.
Sig ja til din mand – når han ikke har lagt avisen på plads efter endt læsning.
Også selv om det sker næsten hver dag.

Din mand elsker, når du er glad og overbærende.

7.
Sig ja til din mand – når han har glemt at købe én af tingene på indkøbssedlen.
Også selv om det sker jævnligt.

Din mand elsker, når du er glad og ikke hænger dig i småting.

8.
Sig ja til din mand – når han ikke trøster dig, når du har brug for det.
Også selv om du virkelig har brug for det. Han forstår måske ikke, hvad du har brug for – fortæl ham det direkte.

Din mand elsker, når du er glad og siger tingene lige ud. Han kan ikke gætte, hvad du har brug for. Han er jo en mand!

9.
Sig ja til din mand – når han ikke lægger sit tøj på plads.
Også selvom det sker rigtig tit.

Din mand elsker, når du er glad og ikke leger mor for ham.

10.
Sig ja til din mand – når han har brug for alenetid.
Også selv om du ikke fatter hvorfor.

Din mand elsker, når du er glad og accepterer hans behov.

11.
Sig ja til din mand – når han siger nej.
Også selv om du ikke er enig.

Din mand elsker, når du er glad og respekterer ham for det han står for.

12.
Sig ja til din mand – når du har lyst til at sige nej.
Også selv om det falder dig svært.

Din mand elsker, når du er glad og overgiver dig til ham.

13.
Sig ja til din mand – hver dag, hver gang, altid.
Også selv om du ikke forstår betydningen af det.

Din mand elsker, når du er glad og taler til ham fra dit åbne og varme hjerte. Ægte kærlighed er betingelsesløs. Det du giver får du tilbage. Du kan ikke ændre andre mennesker – og har måske heller ikke selv lyst til at blive ændret på – men når du ændrer dig, sker der ændringer omkring dig i mennesker og relationer. Prøv det – og gaverne står i kø!

Ovenstående er skrevet i december 2011 af en meget kompetent kvinde,  Lis Goberg, som er coach og power terapeut  www.goberg.net

Er du som kvinde enig i de ovennævnte 13 punkter til et bedre parforhold? Jeg kan afsløre, at alle de mænd, jeg kender, nikker samtykkende til punkterne. Det skal her også lige nævnes, at det måske ville være mere korrekt at sige ”feminin side” i stedet for kvinde, og ”maskulin side” i stedet for mand, men for at gøre det så enkelt og forståeligt som muligt har jeg valgt at bruge udtrykkene ”mand” og ”kvinde”.

Forskellig logik
I mændenes øjne er der nogle kvinder, der har en lidt bagvendt logik. Det er en følelsesmæssig logik, som vi mænd med rationel logik har uendeligt svært ved at forstå – og vice versa.

Kvinderne lever meget i deres følelser her og nu. Hvis kvinden har det godt lige nu, forestiller hun sig, at det altid vil være sådan. Hvis kvinden har en dårlig dag, har hun svært ved at overskue, at det nogensinde bliver bedre.

Manden derimod er klar over, at livet svinger op og ned. Han er bedre i stand til i det store og hele at udholde nuet og se tydeligt fremad på mulighederne. Til gengæld kan han hænge sig for meget i fortiden og bære nag.

Hvad vil det sige at investere i sit parforhold?
Det er lidt det samme, som måden man får varme fra en brændeovn på. Forestil dig, at du går hen til den kolde brændeovn, og siger: ”Jeg vil gerne give dig brænde, hvis du giver mig varme først!” Sådan virker det bare ikke. Det er den anden vej rundt. Først skal man samle brænde, save, hugge og skære det i stykker, sortere i kviste, små pinde og store pinde, tænde med en tændstik, puste forsigtigt og langsomt bygge bålet inde i brændeovnen op. Man skal VIDE hvordan det skal gøres, for at man kan få ild.

Når der efter den indledende indsats er kommet godt med ild, er det derefter tilstrækkeligt en gang imellem at smide en brændeknude på, for at holde ilden ved lige. Men den skal selvfølgelig vedligeholdes for ikke at gå ud.

En landmand er klar over, at han skal så, før han kan høste. En arbejdsgiver véd, at der skal investeres i medarbejderne, inden der kommer et afkast. Det er især selvstændige, der er bevidste om, at der skal ydes en indsats, inden der kommer en ”gevinst”. Det er på præcis samme måde i et parforhold.

Historien med brændeovnen gælder i øvrigt begge veje – altså også for mændene over for kvinderne. Set-up’et er blot lidt anderledes, fordi de to køn har to vidt forskellige kærlighedssprog, og i det hele taget er forskellige. Manden skal fx være stærk, selvsikker og opmærksom, for at få det fra sin kvinde, som han gerne vil have.

Det vigtigste er, at vi får, hvad vi ønsker os allermest.

Så mit spørgsmål til jer kvinder er:
Hvad vil du helst have, hvis du kun kan få én af tingene: Ret eller kærlighed?

Husk mandens mantra: Happy wife – happy life.

Jeg har hørt mange af mine klienter spørge om ovennævnte i frustration over, at deres parforhold ikke var tilfredsstillende. ER det egentlig nødvendigt at investere så umådeligt mange ressourcer, for at få parforholdet til at fungere ordentligt?

Hvis I har børn, ved du, at et lille barn ikke opfører sig som en velsmurt maskine eller computer. Forestil dig, at skiftning af ble, tænderbørstning, af sted om morgenen og sove om aftenen blev udført med det samme, du bad om det uden protester. Eller endnu bedre: At det to-års barn selv sørgede for at gå ind og sove, uden at du behøvede at ulejlige dig med godnathistorie, putte-putte og lignende.

Alle er vist klar over, at et lille barn skal have tid, opmærksomhed og omsorg. Nogen gange skal der ”snydes” med fx afledningsmanøvrer, hvis barnet ikke har lyst til noget fornuftigt eller nødvendigt. Du skal have tålmodighed, hvis det ikke lige vil have jakken på, når I skal gå. Og hvis barnet mærker, at det ikke har dit nærvær og opmærksomhed, laver det ballade for at få det!

Selvfølgelig kan det godt lade sig gøre at afrette sit barn til at makke ret – hver gang! Det kan gøres med trusler, vold og ignorering, men mon du vil være interesseret i de langsigtede konsekvenser af brugen af disse værktøjer? Hvilket slags menneske mon dit barn ville udvikle sig til?

Det forholder sig på nøjagtigt samme måde med din ægtefælle. DU bestemmer, hvordan jeres parforhold skal udvikle sig – alene på grund af de ressourcer du putter i det, med din adfærd, dine holdninger og med det du siger og gør. Hvis du ikke orker at investere ressourcer i dit parforhold i form af berøring, ”jeg elsker dig”, anerkendelse af indsats, opmærksomhed og lignende, vil du efterhånden få en ”afrettet” ægtefælle, der vil udvikle samme uhensigtsmæssige adfærd, som det ”afrettede” barn. Blot skal du være klar over, at du selv har skabt det – med dit valg af fokusområder.

At tage sin ægtefælle for givet, fordi man ikke orker taknemmelighed og anerkendelse, vil også på sigt afstedkomme negative konsekvenser.

Drømmer du om en kærlig, rummelig, tålmodig ægtefælle i et afbalanceret og varmt parforhold? Så  må du investere mindst lige så mange ressourcer og tid i dette, som du ville have investeret i dit elskede lille barn. Belønningen er stor i begge tilfælde.

Se artiklen i avisen på www.e-pages.dk/lokalavisenfrb/181/13

Klik på artiklen for at se den i stor størrelse.

Visa Sushi
Ørestads Boulevard 61A, 2300 København

Der er en grund til alting – også til at man ikke kan falde i søvn, når det er tid at sove.

Her er fem akutte råd til hvad du kan gøre, hvis du en enkelt nat ikke kan falde i søvn:

1. Undgå at lave for meget fysisk lige inden sengetid.
2. Tag gerne et lille mellemmåltid inden sengetid. Så er du ikke alt for sulten. Du kan eventuelt også drikke lidt varmt, men ikke for meget for ikke at risikere at vågne i løbet af natten for at skulle på toilettet.
3. Tag eventuelt et varmt bad, umiddelbart inden du lægger dig. Det er dejligt for din partner, og samtidig kan det virke søvnfremkaldende.
4. Hvis du alligevel ikke kan sove, så stå op. Meditér, læs en bog eller lav en Sudoku. Det skal bare ikke være alt for voldsomme aktiviteter. Når du føler dig søvnig, kan du gå tilbage i din seng.
5. Forsøg med forskellige afspændingsteknikker.

Den bedste måde at undgå at forstyrre sin partner, når man ikke kan sove, er ikke at blive liggende i sengen, men derimod at stå op. Hvis man bare bliver liggende, er det misforstået hensynsfuldhed. Det vil med stor sandsynlighed forstyrre partneren, hvis man ligger og vender og drejer sig. Undersøgelser viser, at 15 % af alle søvnforstyrrelser kommer fra vores partner.

Sengen er et sted for søvn og elskov. Ligger du vågen i mere end 15-20 minutter, og kan mærke at du ikke kan falde i søvn, så stå op og foretag dig noget andet. Faktisk kan det at stå op og fx gå på toilettet ofte være tilstrækkeligt, fordi sengen altid føles en lille smule mere behagelig, når du kommer tilbage.

Hvis du har et gentagende mønster af søvnløshed, bør du overveje, om der er nogen psykiske faktorer, der afstedkommer ubalancen. At tage sovemedicin er aldrig en god idé, fordi det vil sminke symptomerne uden at gøre noget ved årsagerne, som kan være stress og bekymringer på arbejdet eller i familien, og det løses ikke med en pille. Hvis du fokuserer på årsagen til søvnløsheden i stedet for på symptomerne, vil du, når problemerne er blevet ventileret og løst, finde tilbage til en naturlig og sund søvnrytme.