Spring til indhold

De 5 kærlighedssprog

  • Anslået læsetid: 32 min read
 

De 7 kærlighedssprog
Hvorfor misforstår vi nogle gange vores partner?

I denne artikel vil jeg beskrive, hvad ægte kærlighed er, og hvordan det adskiller sig markant fra forelskelsen.

Jeg kommer også ind på, hvorfor vi nogle gange kan føle os misforstået og afviste.

Jeg beskriver grundigt de fem kærlighedssprog og henviser til en test, du kan tage, for at finde ud af, hvad der er dit primære kærlighedssprog.

Endvidere fortæller jeg om, hvad du og I selv kan gøre, for at genfinde den ægte kærlighed.

Jeg kommer også ind på forskellen mellem mænd og kvinder.

Også hvornår noget er meningsfyldt med samhørighed, og hvordan du bliver en ressourceperson.

Om konsekvenserne ved at ville have RET frem for kærlighed i parforholdet.

Selvfølgelig er kærligheden svær (til forskel fra forelskelsen), men jeg har i denne artikel gjort, hvad jeg kunne, for at gøre det så let som muligt.


Hvad er kærlighedssprog og ægte kærlighed?

Ofte giver vi andre mennesker dét, vi selv helst vil have.
Grunden er, at vi TROR, at andre har de samme behov som os selv – fordi det FØLES sådan.

Hvad kærlighed IKKE er:

– Kærlighed er ikke at have LYST til at give eller gøre noget.
– Kærlighed er heller ikke at gøre dét ved andre, som man ønsker, at de skal gøre ved en selv. (Det er en myte og en stor misforståelse. I stedet skal man behandle andre, som man ønsker at de skal opføre sig, hvilket er noget helt andet.)
– Ej heller er kærlighed forelskelse. De to ting har ikke ret meget med hinanden at gøre – selv om mange blander dem godt og grundigt sammen.
– Og ægte kærlighed er temmelig langt fra filmindustrien, den romantiske litteratur, sangene og pornofilmene. DET er nok den største misforståelse i vores tid.

Kærlighed er noget helt andet.
Det er nemlig blandt andet ET VALG. Det er valget at give sin partner dét, som partneren ønsker sig.
Og når begge gør dette, mærker begge to de kærlige følelser.
DET er ægte kærlighed.
Og jo sværere det er at opfylde sin partners ønsker, jo større er kærligheden.

5:08 minutter

Hvad kærlighed ER

Kærlighed er egentlig tre helt konkrete ting:

  • Forståelse (at kommunikere med hinanden, så det giver mening)
  • Hengivenhed (at man er specielle for hinanden)
  • Et VALG!

Ægte kærlighed er at VÆLGE at give sin elskede dét, han/hun allerhelst vil have. Og når begge to i et parforhold gør dette, mærker de kærligheden.

Men først skal man vide, hvad man selv og andre helst vil have (forståelse).

Man skal mærke efter, hvad man selv har af behov og ønsker sig, og man skal udtrykke dette klart og tydeligt på en hensigtsmæssig måde.

Man skal også kunne kommunikere med sin partner, så man selv FORSTÅR, hvad han/hun ønsker sig og vil have. Det skal give mening, så derfor er måden, man kommunikerer på, temmelig vigtig. At man har nogle fælles spilleregler i samværet og nogle effektive kommunikations-værktøjer.

2:23 minutter

Hvorfor føler vi os (nogle gange) misforstået og afviste?

Hvis man vil give sin partner, hvad partneren ønsker sig, må man vide, hvad det er.

Til dette kræves:

  • motivationen til at ønske at vide det,
  • forståelsen for hvad det er, samt
  • hengivenhed, når der bliver brug for at kunne rumme, hvor svært det bliver at give det.

Jo større anstrengelse, jo større er kærligheden. Det kan føles både kunstigt, tåbeligt, ligegyldigt, besværligt eller alt muligt andet. Og måske har man slet ikke LYST til at give det…..

Misforståelser og følelsen af afvisning

”Jeg er sikker på, at jeg véd, hvad du vil have, og derfor giver jeg dig det!
Samtidig forventer jeg, at du véd, hvad jeg vil have, og at du giver mig det!”
Eller sagt på en anden måde:
– Du tror, at du véd, hvad han gerne vil have. Og dermed forventer du, at han naturligvis også véd, hvad du gerne vil have!

Disse holdninger ses ofte, når man har kendt hinanden i et stykketid. Det er forventninger, der oftest bliver vendt til skuffede forventninger – og så tror den første (fejlagtigt), at det er den andens skyld, at vedkommende føler sig afvist og ikke får dét, man gerne vil have.

Faktisk bør den eneste forventning til partneren i parforholdet være, at vedkommende er ærlig om hvad han/hun vil.
Alle andre typer forventninger handler i bund og grund mere om krav end om kærlighed.

Klik på videoen herunder for at finde ud af – på kun 49 sekunder – om par-coaching kunne hjælpe jer:

Mikael Hoffmann


To forskellige begreber

Desværre blander mange mennesker begreberne forelskelse og kærlighed sammen. Hvis man sætter dem lig hinanden, kan det gå grueligt galt. Der er ofte kærlighed i forelskelsen (som er en flygtig følelse), men der behøver bestemt ikke at være forelskelse i kærligheden – fordi kærlighed er et VALG.

Forelskelse

Forelskelse er en meget flygtig størrelse, nemlig en blanding af psykologi, endorfiner, bio-kemi og lignende.

Følelser kommer og går. Men kærlighed ER ikke følelser. Kærlighed SKABER følelser.

Naturen har designet forelskelsen til at to individer kan finde sammen i tilstrækkelig lang tid til at der kan komme et afkom ud af det. Forelskelse varer typisk fra mellem et par uger eller måneder til et års tid eller to. Derefter er den slut. Ovre. Forbi. Endorfinerne ruller ikke længere. Følelsen er væk. Men på dette tidspunkt skulle forelskelsen gerne være afløst af kærlighed, som er noget helt andet end forelskelse.

Når nogle mennesker ikke mere kan mærke forelskelsen sødme og rus, tror de fejlagtigt, at kærligheden er væk, og så er skilsmisse for alt for mange en udvej ud af smerten.

Bevidsthed

Alle har vi et foretrukket ”kærlighedssprog”, men det er ikke alle, der kender sig selv godt nok til at vide , hvad det er. Og måske kender de endnu mindre deres kærestes/ægtefælles kærlighedssprog.

Vi får ikke et godt eller et skidt parforhold. Vi får et parforhold.
Det er helt op til os selv, om vi efter forelskelsesfasen vil gøre det til et godt eller et skidt parforhold.
Den partner, vi har valgt at leve sammen med, er dén partner, vi har valgt at have vores problemer med.

Her er et billedligt eksempel: Bare fordi du har købt en ferie på et fem-stjernet hotel, betyder det ikke automatisk, at du får en fantastisk ferie. Rammerne er helt sikkert i orden, men det er hvad du lægger i ferien, der afgør, om den bliver god eller dårlig.

de fem kærlghedssprogDe fem Kærlighedssprog

Gary Chapman har skrevet bogen “De fem Kærlighedssprog“. Den giver indsigter i, hvordan mennesker viser deres kærlighed til hinanden. Der findes ikke en altfavnende/perfekt bog om kærlighed, men denne bog er, sammen med John Grays bøger om Mars og Venus, en af de vigtigste.

Chapman beskriver den måde, vi viser kærlighed på, og selv ønsker at blive elsket på. Det kan opdeles i nogle områder eller ”sprog”, som er

  • Anerkendende ord
  • Tid til hinanden
  • At modtage gaver
  • Tjenester
  • Fysisk berøring

Vi har alle sammen brug for kærlighed fra alle områderne, men et eller måske to af ”sprogene” er vores primære kærlighedssprog.
Dette sprog er som regel det, vi med lethed giver andre, hvilket kan være en trøstesløs vandring, hvis vi selv og andre ikke kan oversætte og forstå, hvad det er, vi selv ønsker os allermest.
Hvis du giver udtryk for din kærlighed på en måde, som din ægtefælle ikke forstår, vil han eller hun ikke være klar over, at det er kærlighed, du forsøger at udtrykke.

Test dit og din partners kærlighedssprog her: www.kærlighedssprog.dk/kaerlighedssprog/test-dit-kaerlighedssprog

Hvis man taler to forskellige sprog, og prøver at forstå den anden på sit eget sprog, giver det ingen mening, og kan skabe misforståelser, frustration, konflikter og kampe.

Nogle gange virker det, som om at vi forsøger at måle den anden med et helt andet måleinstrument, eksempelvis hvis man insisterer på at måle radiobølger med et liter-mål eller en fjedervægt. Det kan bare ikke lade sig gøre….

Motivation, forståelse og valg

Når forelskelsens rus efter et til to år har lagt sig, skulle den gerne blive afløst af kærlighed.

Men hvad er kærlighed egentlig? Meget enkelt og kortfattet sagt er den et valg. At udtrykke din kærlighed til din ægtefælle er at vælge at gøre noget, som du véd, at han eller hun sætter pris på og kan lide.

Det er IKKE at gøre noget, som du selv synes bedst om. HVIS du gør det, er det – lidt brutal sagt – som at kaste perler for svin. Den, der kaster sine perler, kender deres værdi, men svinet er ligeglad. Når det går galt i et parforhold, har begge parter kastet deres perler, og begge parter er nogle svin.

Læs mere om vores egen opfattelse i forhold til partnerens på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/undga-skilsmisse/misforstaaet-kommunikation-i-parforholdet

Så kærligheden er motivation, forståelse og valg. Du skal ønske at gøre noget godt for din partner, du skal vide, hvad dette gode kunne være, og så skal du vælge at give den anden dét, som vedkommende gerne vil have. Ikke som en købmandshandel, hvor du forventer, at hvis du gør det-og-det for din partner, så bliver det-og-det gjort for dig. Giv generøst og fordomsfrit, hvad den anden gerne vil have.

Hvad du selv kan gøre

For at du selv kan få det, du gerne vil have, skal du

  1. Mærke efter præcist hvad du ønsker
  2. Tal ud fra dig selv – uden brug af ordet “du”
  3. Stil et spørgsmål

Det er den bedste måde selv at opnå det, man gerne vil have.
Vi får ikke altid, hvad vi vil have, men det er vigtigt at kunne melde klart ud til de mennesker, vi er sammen med – både for vores egen og for deres skyld.

Læs mere om dette kommunikations-værktøj på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/kommunikation-i-parforholdet/tre-trins-raketten

Indslag i TV2 om udgivelsen af en af mine bøger “Partner for livet

4:07 minutter


Feedback fra klienter
Se klienters erfaringer og udtalelserGoogle anmeldersiderne vedrørende parterapien ved at klikke på desktop (hvis du sidder ved en computer) eller på mobil (hvis du har en mobiltelefon), samt på www.parforhold-parterapi.dk/udtalelser, som er anbefalinger sendt direkte til mig af klienter.

Klik her for at se flere klienters erfaringer og anbefalinger med par-coachingen


Forskellen mellem “mænd” og “kvinder”

Vær opmærksom på den store forskel mellem kønnene – altså forskellen mellem det maskuline i os alle sammen og det feminine i os alle sammen:

Man har længe vidst, at mænd finder kærligheden gennem sex, hvorimod kvinder finder sex gennem kærligheden. Men kærlighed er et valg, og man kan vælge at have det godt med hinanden, hvis man har sat sig ind i og forstår hinandens kærlighedssprog.

Der er stor forskel på forelskelse og at elske. Forelskelsen er en feber-rus, som er designet til at tiltrække to mennesker længe nok til, at de kan producere en efterkommer. Der er ikke noget rationelt forbundet med forelskelse, men den er udelukkende en projektion, som på et tidspunkt (efter et års tid eller to) går over – ligesom en feber eller et narkotika-trip. Det er en berusende og bevidsthedsforskydende følelse, mens den står på.

Valget

At elske er kærlighed, der gerne skulle afløse forelskelsen. Denne kærlighed er som sagt et valg. Hvis du vælger at give din ægtefælle, hvad han eller hun gerne vil have, og din ægtefælle giver dig, hvad du gerne vil have, er det ægte kærlighed. Især hvis der er en anstrengelse eller større indsats forbundet med handlingen eller gaven. Når en handling ikke falder dig naturlig, er den et endnu større udtryk for din kærlighed til din partner. I bliver begge fyldt op af det, I allerhelst vil have.

Når du giver andre, hvad de gerne vil have, og de får det godt af dette, er det kærlighed. Det gælder både i parforholdet, i familien, blandt venner, på jobbet, i forhold til kunder, osv. ALLE steder.

Hvis vi skal udvikle et inderligt kærlighedsforhold, må vi kende hinandens længsler. Hvis vi vil elske hinanden, må vi vide, hvad den anden ønsker. Derfor er kommunikation og “oversættelse” mellem kønnenes forskellige måder at udtrykke sig på vigtig. Kærligheden fremsætter klare og tydelige ønsker, ikke krav. I ægteskabet er vi ligeværdige voksne, og vi er partnere. Hvis der kommer krav eller urealistiske forventninger til hinanden, har vi balladen. Her er en oversigt over Gary Chapmans fem kærlighedssprog.

Læs mere om den lille store forskel mellem mænd og kvinder på www.parforhold-parterapi.dk/parterapi/psykologi/to-velbevarede-hemmeligheder


Udtryk din kærlighed

Kærlighedssprog # 1:

Anerkendende ord

ægte kærlighed med kærlighedssprogOpmuntringer, komplimenter og ønsker i stedet for krav og kritik bestyrker alt sammen din partner i hans eller hendes selvagtelse. Disse ting skaber inderlighed, læger sår og får alt det gode i din kæreste/ægtefælle til at blomstre.

Enhver bekræftelse er i sin enkleste form en kompliment. Har du nogensinde mødt personer, der siger en masse godt om og til andre mennesker? De kan efter en koncert gå hen til musikeren og rose vedkommende for præstationen, eller takke kontrolløren for at komme hurtigt igennem. De siger altid pæne ting om andre mennesker. Til tider kan det endda være for meget af det gode.

Disse personers primære kærlighedssprog er anerkendende ord. Det er, hvad de helst selv vil høre, og hvis du siger noget anerkendende til dem, opfatter de det som den største kærlighedserklæring.

Kærlighed betyder ikke, at du får noget, du ønsker dig, men at du gør noget for, at den, du elsker, skal have det godt. Det er imidlertid en kendsgerning, at når vi modtager anerkendelse, er vi langt mere motiverede til at gøre gengæld.

Opmuntring kræver forståelse og indfølingsevne – at du ser verden fra din ægtefælles synsvinkel. Vi må først finde ud af, hvad der er vigtigt for vores partner, inden vi kan gøre noget godt for vedkommende.

Græsset er altid grønnest…

Når du fokuserer på det, som virker og er godt, vil det vokse. (“Græsset er altid grønnest – dér, hvor du vander det!”) Hvis du er fejl-finder, og kun bebrejder og retter, virker det de-motiverende på de fleste mennesker.

Endvidere vil du få sværere og sværere ved at modtage dét, du selv gerne vil have. Men det er alt sammen dit eget valg. Du får, hvad du beder om – bevidst eller ubevidst.

Hvis anerkendende ord er dit kærlighedssprog, vil uopfordrede komplimenter betyde alverden for dig. Når din partner siger: “Jeg elsker dig“, er du i den syvende himmel.

På den anden side kan fornærmelser, kritik og bebrejdelser ødelægge din dag. Du glemmer sjældent, hvad der er blevet sagt, og du kan bære nag i det uendelige.

Hvis en person, hvis primære kærlighedssprog er ord, bliver skældt ud, vil det føles 100 gange hårdere, end hvis det primære kærlighedssprog havde været et andet…..

5:47 minutter

Kærlighedssprog # 2:

Tid til hinanden

De personer, hvis kærlighedssprog er tid til og for hinanden, er dem, der altid planlægger og arrangerer. De kan lide at tilbringe tid sammen med dem, de elsker, og nyder bare at være sammen.

Hvis vi tilbringer tid med at tale og lytte til hinanden og foretage os meningsfyldte ting sammen, viser det, at vi virkelig holder af hinanden og nyder at være sammen.

At give sin tid til sin ægtefælle er ikke nødvendigvis at være i umiddelbar nærhed af hinanden. At være sammen, betyder at være optaget af det samme.

Partneren

Her er fem punkter, du skal fokusere på, når du vil være sammen med din ægtefælle.

  1. Bevar øjenkontakten, når han eller hun siger noget.
  2. Foretag dig ikke andre ting, mens du lytter til din ægtefælle. Heller ikke, når I snakker i telefon sammen. Giv vedkommende din udelte opmærksomhed.
  3. Lyt efter følelser. Giv også ind imellem udtryk for dine egne følelser.
  4. Læg mærke til kropssproget. Måske giver kropssproget et andet budskab end ordene.
  5. Afbryd ikke. Gør dit yderste for at forstå din partner. Lyt, og kom kun med korte bekræftende bemærkninger.

En ekstrabonus ved fællesaktiviteter er, at vi får en minde-bank, som vi kan trække på i årene, der kommer. At huske tilbage på dejlige oplevelser sammen vil forstærke den positive fællesskabsfølelse. For mange meget gamle mennesker er der to ting, der betyder allermest: At maven er i orden, og at man er sammen med et menneske, man deler mange minder med.

Når du tilbyder at tilbringe din tid sammen med en person, hvis kærlighedssprog er tid til hinanden, vil det blive betragtet som en værdifuld gave, når den gives. Hvis du ikke tager dig tid til at være sammen med din partner, vil vedkommende føle, at du ikke bekymrer dig om eller elsker ham eller hende. Distraktioner, aflysninger og udsættelser, eller manglende evne og vilje til at lytte, kan være særligt sårende for en person, hvis primære kærlighedssprog er tid til hinanden.

Kærlighedssprog # 3:

At modtage gaver

børnenes kærlighedssprogGaver er synlige symboler på kærlighed, hvad enten det er ting, du har købt, eller noget, du selv har lavet. Det kan også være din tilstedeværelse, som din ægtefælle længes efter. Gaver viser, at du ikke er ligeglad.

I alle samfund og kulturer bliver gaver til hinanden betragtet som kærlighed og hengivelse.

At genkende dette kærlighedssprog er let, for de pågældende personer elsker at give dig ting. De kan bruge timer med at lede efter den perfekte gave. De er opmærksomme på, hvad du kan lide, så de kan købe eller fremstille noget, som du virkelig sætter pris på og nyder.

De elsker at give, og de bruger enhver lejlighed til at gøre det. De vil virkelig værdsætte det, når du giver dem en gave. Især hvis du har gjort noget ud af at bruge tid og kræfter på at finde eller lave den helt rigtige ting.

Værdi

Gaver behøver ikke at være kostbare eller svære at skaffe. Dog skal der være balance i tingene. Hvis du får en dyr gave af en fattig person, kan det ødelægge økonomien. Det er ikke kærlighed, men naivitet og dumhed. Hvis du derimod hele tiden får billige gaver af en mange-millionær, er det heller ikke kærlighed, men nærighed.

Fysisk nærvær i en krisesituation er den største gave, du kan give din ægtefælle, hvis vedkommendes primære kærlighedssprog er at modtage gaver.

Du må aldrig glemme en fødselsdag, en højtid, et jubilæum eller lignende, for så bliver han eller hun både såret og vred. Det vil også være en katastrofe, hvis gaven er forhastet eller tankeløs.

Kærlighedssprog # 4:

Tjenester

Hvis dit primære kærlighedssprog er tjenester, vil du længes efter, at din partner og ægtefælle gør noget for dig. Tjenester skal ydes og modtages frivilligt uden nogen form for tvang, og det, der gøres, skal gøres, præcis som den anden gerne vil have det.

Personer, hvis kærlighedssprog er tjenester, vil gøre alt muligt for andre. De hjælper til ved arrangementer og ordner alt muligt. De kan lide at tjene andre, og er i stand til at finde måder at hjælpe på, som ingen andre kunne komme i tanker om.

Kan støvsugning og tøjvask virkelig være et udtryk for kærlighed? Ja, absolut – hvis det primære kærlighedssprog er tjenester. Alt, hvad du gør for at lette ansvarsbyrden, vil få din partner til at føle sig elsket. De ord, han eller hun helst vil høre, er “Lad mig gøre det for dig” og ”Lad mig hjælpe dig”.

Hvis du derimod ikke gør tjenester, vil han eller hun føle sig forsømt og uelsket. Brudte aftaler, dovenskab og unødigt ekstraarbejde kan være ekstremt sårende for denne person.

Kærlighedssprog # 5:

Fysisk berøring

de fem kærlighedssprogFysisk berøring som kærlighedssprog er noget, der rummer mægtige kræfter – lige fra albuegrebet som hilsen og det letteste klap på skulderen til det mest lidenskabelige kys og den seksuelle akt.

Undersøgelser om børns udvikling viser, at spædbørn, der tit bliver taget op, og krammet og kysset, udvikler et sundere følelsesliv, end de, der i lange perioder må undvære fysisk kontakt.

Har du nogensinde mødt nogen, der altid krammer folk? De hilser på alle med et knus, selv folk, de måske ikke kender så godt. De nyder at sidde sammen i sofaen, holde hinanden i hånden, danse, kysse, osv. Hvad-som-helst, der har at gøre med en håndflade eller fingrene på en kropsdel.

Den person, hvis kærlighedssprog er fysisk berøring, vil på en eller anden måde sørge for at komme til at røre ved dig så tit det er muligt. Det kan være et knus (en krammer, hvis man er af yngre årgang!), et kys, en hånd på skulderen, fod-nus, massage, at holde i hånden, at sidde tæt sammen, og selvfølgelig også sex.

Hvis din ægtefælles primære kærlighedssprog er fysisk berøring, er det vigtigt at holde om ham eller hende, når vedkommende græder.

Fysisk tilstedeværelse og tilgængelighed er afgørende, mens vanrøgt eller misbrug kan være ødelæggende og utilgiveligt. En lussing er skadelig for ethvert barn, men den er knusende for et barn, hvis primære kærlighedssprog er fysisk berøring. Det samme gælder voksne.


Test dit og din partners kærlighedssprog her: www.kærlighedssprog.dk/kaerlighedssprog/test-dit-kaerlighedssprog


ADVARSEL!

Vær nysgerrig på, hvad din partners kærlighedssprog er, og sørg for at give vedkommende det.

Hvis/når din partner giver dig dét, du gerne vil have, er det umådeligt vigtigt, at du hver gang kvitterer positivt.

  • Du må IKKE tage din partner og vedkommendes anstrengelser for givet
  • Du må heller IKKE afvise din partner og afvise hvad vedkommende gør for dig
  • Og du må heller IKKE ignorere din partner eller ignorere hvad vedkommende gør for dig

Hvis du nemlig gør dette, er der ikke noget at sige til, at din partner til sidst holder op med at give dig dét, du gerne vil have…
For så er det ikke din partner, der er noget “galt med”, men DIG!

Hvis I lige er startet på at arbejde med hinandens kærlighedssprog, må du regne med, at det til at begynde med er svært.
Du skal behandle din partner, som et lille barn, der lige har lært at gå:
Bær over med, at barnet falder igen.
Opmuntre barnet igen og igen.
Og se igennem fingre med fejltagelserne.

For hvis du gør det, vil barnet få mere selvtillid og bedre færdigheder og mere selvsikkerhed, og til sidst blive rigtigt god til det.

Det er nøjagtigt på samme måde med din partner (og med dig!)

Og husk: Du skal rose din partner på den måde, som din partner opfatter som rosende.
IKKE hvad du selv opfatter som værende ros og anerkendelse. Det tæller formentlig ikke for din partner – hvis vedkommende har et andet kærlighedssprog end dig.


Kærlighedsbeholderen

KærlighedssprogKan det tænkes, at der inden i ulykkelige ægtefæller befinder sig en usynlig kærlighedsbeholder, hvis måler står på nul? Efter forelskelsens højder i begyndelsen af parforholdet kommer vi på et tidspunkt til den virkelige verden. Hvis din ægtefælle har lært at tale dit kærlighedssprog, vil dit behov for kærlighed fortsat blive tilfredsstillet. Hvis han eller hun imidlertid ikke gør det, vil din beholder langsomt tømmes, og du føler dig til sidst ikke længere elsket. At imødekomme dette behov hos din ægtefælle er et valg.

Hvad nytter det, at du er klar over, at din ægtefælles primære kærlighedssprog er gaver og tjenester, men at han eller hun ikke aner, at du selv helst vil have fysisk berøring og anerkendelse? Hvis du aldrig bliver rørt ved, fordi berøring ikke betyder noget nævneværdigt for din ægtefælle, ender du med at blive frustreret og vred.

Din kærlighedsbeholder tømmes stille og roligt, og når den er tom, er der ikke noget tilbage at give af. Måske er du i desperation holdt op med at give din ægtefælle gaver eller tjenester, hvilket frustrerer ham eller hende, og vi har den negative skrue kørende, med risiko for kampe, ignoreren, vold eller skilsmisse.

Kærlighed er et valg

Du kan vælge at tale din ægtefælles kærlighedssprog, eller du kan vælge at lade være. Hvis du vælger at fylde din ægtefælles kærlighedsbeholder op med det, der har værdi for ham eller hende, er sandsynligheden for, at din egen beholder også bliver fyldt op, større. Dette gør sig især gældende, hvis du – EFTER at du har fyldt den andens op – beder om det, du gerne vil have på dit eget kærlighedssprog. Brug de tre trin, som nævnt tidligere i denne artikel. Det kan tage tid, men giv processen mindst et halvt år.

Når du beder din ægtefælle om at gøre et eller andet for dig, bekræfter du hans eller hendes evner. Du viser, at vedkommende har noget eller kan noget, som betyder noget for dig. Et ønske indebærer en valgmulighed. Din ægtefælle kan vælge at efterkomme dit ønske – eller lade være. Kærlighed er altid et frivilligt valg. Det er det, der gør den meningsfuld.

Meningsfyldt

Når min ægtefælle elsker mig nok til at efterkomme et af mine ønsker, viser han eller hun mig omsorg, respekt og beundring. Hvis det er gjort for at glæde mig, er det kærlighed.

Måske har din ægtefælle opfattet dine ønsker som plageri, mens de i virkeligheden har været dine forsøg på at få ham eller hende til at vise dig kærlighed. Det kræver mod og færdigheder at udtrykke sig klart og tydeligt, men heldigvis kan det læres.

Mange af os er dygtige til at analysere problemer og finde løsninger. Vi har glemt, at et ægteskab er et forhold mellem to mennesker. Ikke et projekt, der skal fuldføres, eller et problem, der skal løses.

Rent statistisk ender 60 % af alle andengangs-ægteskaber i endnu en skilsmisse, så der er god grund til at gøre alt, hvad der er muligt, for det nuværende parforhold.


Mange mænd har med god grund ikke spor lyst til at gå i parterapi med deres kone/kæreste!

Læs her om grunden, idet den maskuline og den feminine metode er to vidt forskellige retninger i par-terapi og par-coaching.

Klik også her for at læse mere om mine systematiske arbejdsmetoder med en 5-punkts plan for et eventuelt samarbejde om at forbedre jeres parforhold.


Samhørighed

Når I er enige, og du bliver bekræftet i det, du siger og mener, kan du mærke kærligheden fra din partner. Måske er I ikke helt enige i fx børneopdragelse, men hvis din partner bakker dig op, mens børnene hører på det, og I bagefter tager diskussionen i enrum, vil dette føles som ligeværdig meningsudveksling og justering af jeres fælles kurs.

Opbakningen kan også være i forbindelse med kreative eller karrieremæssige spørgsmål. Han eller hun griner ad dine vittigheder og er overvejende positiv over for dine forslag i dagligdagen. Hans eller hendes svar på dine spørgsmål bliver primært indledt med et Ja i stedet for et Nej. I giver for det meste hinanden ret, og søger ikke ustandseligt konfrontationen. I fokuserer på det positive i jeres forhold, hvilket vil sige dét, som virker, og I ser igennem fingre med dét, som er uhensigtsmæssigt. I er taknemmelige for hvad I har, og møder verden med et smil.

Forskellen mellem den positive og den overkritiske person blev ganske godt illustreret i en X-factor-udsendelse, hvor Thomas Blachman sagde til Pernille Rosendahl: ”Du er altid så kvalmende positiv!” Det kunne have været et skænderi mellem to ægtefæller med vidt forskellig baggrund, historie – og kærlighedssprog.

Ingen samhørighed

Hvis der ikke er samhørighed, men derimod primært negativitet og kritik, kan det være en dræber for samværet og parforholdet. Tryghedsfølelsen forsvinder, og tonen mellem jer bliver hård.

Hvis du siger ”Det er dejligt vejr i dag”, og din partner svarer ”Det var bedre i går”, eller du siger ”Skal vi tage i Tivoli?” og din partner siger ”Vi kunne også tage i skoven” – og dette gentager sig i det uendelige som et indgroet mønster, er det skjult kritik og bebrejdelser, og du vil til sidst føle dig misforstået, miskrediteret og såret.

Typisk er det symptomer, som dækker over nogle grundlæggende årsager, der af gode grunde kan være svære selv at få øje på. Hvis det havde været let, havde I jo ændret på dem for længst.

Læs mere om samhørighedwww.parforhold-parterapi.dk/trivsel-i-parforholdet


Hvordan vi selv får kærlighed

partnerens kærlighedssprogDet, vi gør for hinanden, inden vi gifter os eller indleder det faste forhold, viser ikke nødvendigvis, hvad vi vil gøre, når vi er blevet gift. Tricket er at finde ud af, hvad ægtefællen gerne vil have, og så give dette til ham eller hende – også selv om det ikke er vores eget primære kærlighedssprog.

Hvis begge parter gør dette, opfattes og opleves det som kærlighed, hvilket løfter parforholdet op til uanede højder. Hvis vi kun giver det, vi selv vil have, får vi helt sikkert problemer i parforholdet hen ad vejen.

Kærlighed er et valg, og kærlighed gør hele forskellen. Der er meget at vinde ved at vælge at udtrykke vores kærlighed på ægtefællens eget kærlighedssprog. Det kan hjælpe med til at hele fortidens smertefulde sår og skabe en følelse af tryghed, varme, selvagtelse og mening.

Du skal give, før du kan modtage. Det er lidt på samme måde som brændeovnen. Du kan ikke sige til den: ”Jeg giver dig brænde, hvis du først giver mig varme.” Det er den anden vej rundt.

En af måderne, du kan få kærlighed på, er at forventningsafstemme med hinanden, og spørge, hvordan du selv kan blive en bedre ægtefælle. Handl så ud fra de oplysninger, du får i svaret – uanset din partners holdning. Bliv ved at søge efter flere oplysninger om den andens ønsker, og ret dig efter dem af hele dit hjerte og med hele din viljestyrke. Forvis din ægtefælle om, at dine motiver er rene og ærlige.

Ressourceperson

Husk, at du er ressourcepersonen. Det er dig, der læser denne artikel. Det er dig, der skal tage initiativet, også selv om din partner er meget negativ og kritisk over for dig, og måske allerede har opgivet jeres parforhold.


2:02 minutter

7:23 minutter

Klik her for at se flere klienters erfaringer og anbefalinger med par-coachingen


Undskyldning og taknemmelighed

Inden for to helt andre områder gælder samme regler for at vælge at give det, modtageren gerne vil have.

Det er måske slet ikke det rigtige bare at sige “Undskyld”. Måske vil det opfattes mere dybfølt af den krænkede, hvis krænkeren giver en gave, eller holder om en, eller gør noget, eller bare ER der. Også her bliver man nødt til at undersøge, hvad der batter mest.

Når man er taknemmelig og glad for noget, der er blevet gjort for en, skal man måske ikke bare nøjes med at sige “Tak”. Måske skal man også give en gave, eller en ordentlig krammer, eller gøre den anden en tjeneste til gengæld, eller invitere på en tur sammen.

Mange har gennem tiderne være frustrerede over ikke at blive forstået med alle deres gode hensigter….

Se også www.parforhold-parterapi.dk/_parforhold/hvorfor-skal-man-sige-undskyld

og www.parforhold-parterapi.dk/parforhold/godt/taknemmelighed-kan-redde-aegteskabet


Ret eller kærlighed i parforholdet

Hvad er ægte kærlighedHvis du skulle vælge kun en af tingene, hvad ville du så helst have:
Ret eller kærlighed?
De fleste (alle) mennesker siger, at de vil have kærlighed i deres liv – MEN deres adfærd viser dog samtidig, at de for alt i verden vil have RET.
Derfor går det så ofte galt.

Du kan ikke få kærlighed, hvis du insisterer på at få ret, og udelukkende forholder dig intellektuelt og rationelt til jeres forhold.

De fleste af os har et større potentiale, end vi nogen sinde kommer til at udnytte. Det, der holder os tilbage, er ofte manglende mod. En kærlig ægtefælle kan være en yderst vigtig katalysator. Du har måske svært ved at komme med opmuntringer. Hvis det ikke er dit primære kærlighedssprog, kan det koste dig store anstrengelser at lære dette nye sprog. Det er specielt tilfældet, hvis du er tilbøjelig til at komme med kritiske og fordømmende bemærkninger, men det vil være hele umagen værd at gøre forsøget.

Vi kan ikke slette fortiden, men vi kan glemme den. Vi kan vælge at leve hver dag uden at tænke på gårsdagens fejl. Tilgivelse er ikke en følelse. Det er en holdning. Vi kan vælge at vise barmhjertighed og ikke præsentere vores ægtefælle for de fejl, han eller hun har begået. Tilgivelse er udtryk for kærlighed. Rethaveriskhed er ikke.

Fortid og fremtid

Kærligheden kan som sagt ikke slette fortiden, men den kan ændre fremtiden. Når vi vælger at vise vores ægtefælle kærlighed på hans eller hendes eget kærlighedssprog, skaber vi et følelsesmæssigt klima, hvor vi kan tackle fortidens konflikter og fejltrin.

Hvis du hævder, at du nærer følelser, du ikke har, er det hykleri og falskt. Men hvis du viser din partner en kærlighedshandling for at glæde ham eller hende, er det ganske enkelt et valg. At lære dit eget og andres kærlighedssprog vil både gøre dig til en bedre partner, men det vil også hjælpe dig i dit forhold til dine forældre, dine søskende, børn, venner, kollegaer, kunder og alle mulige andre.

Jeg kan hver dag vælge at imødekomme min ægtefælles behov for kærlighed. Hvis jeg kender hans eller hendes primære kærlighedssprog, og vælger at tale det, vil de dybeste, følelsesmæssige behov blive imødekommet, og han eller hun vil føle sig sikker på min kærlighed.

Bevidsthed

Bevidstheden om de seks kærlighedssprog vil også give dig en dybere forståelse af, hvem du selv er. Hvorfor ønsker du at se en anden persons ansigt lyse op med en kompliment? Hvorfor hjælper du til, når alle andre sidder ned? Hvorfor elsker du at modtage en buket blomster? Hvorfor kan et knus sende dig i den syvende himmel? Hvorfor er du glad, bare fordi du er sammen med denne person? Hvorfor er samhørighed så vigtigt for dig?

Mening, tryghed og selvagtelse er afgørende for vores velbefindende.

Tryghed og respekt er vigtigt for at parforholdet kan fungere.

Lær kærlighedssprogene! Brug dem! Mærk kærligheden!

Det kræver god kommunikation at forstå, hvad der bliver sagt og at udtrykke sig hensigtsmæssigt. Men heldigvis kan det læres.

11:00 minutter


Let eller svært?

Nogle mennesker har ikke nemt ved at forstå, at det kan være så svært at give noget, der for dem selv synes let.

Fx havde jeg et par i terapi, hvor kvinden gerne ville have, at manden skabte en bestemt følelse i hende, ved at han skulle have en bestemt holdning eller adfærd.
Manden elskede sin kone og gjorde sit bedste, men han kunne kun administrere nogle få følelser: Glad, ked af det, vred, tilfreds…… og derudover ikke ret mange flere!

Til gengæld havde hun selv et meget nuanceret følelsesregister.
Hun havde svært ved at forstå sin mand, så for at illustrere situationen, spurgte jeg hende, hvad hun ville sige til, hvis hendes mand kun kunne elske hende, hvis hun fik opereret større bryster……

Så forstod hun endelig, hvad det gik ud på, nemlig at elske sin partner, præcis som partneren er, og selv tage ansvaret for at skabe sine følelser.

Hun ville gerne respekteres for dén, hun var, men hun var (indtil de startede med parterapien) ikke i stand til at respektere manden for dén, han var.

De havde ikke nogen forudsætninger for at kunne se det selv. Der skulle en tredje person, de havde tillid til, til at fortælle dem det.

Fra kapitel 3.22 i min bog “Partner for livet

Få et godt overblik over de forskellige kommunikationsværktøjerwww.parforhold-parterapi.dk/forskellige-kommunikationsvaerktoejer-i-parforholdet

Hvad hvis både du og din partner begge to havde bedre strategier og vaner, så det føltes helt naturligt og nemt at give og modtage ægte kærlighed?
At I kunne få jeres ønsker opfyldt og jeres behov dækket uden besvær?

At lære bedre kommunikationsstrategier og få større forståelse for jeres forskelligheder, kan I relativt hurtigt og let lære i par-coaching.

5:47 minutter


Links til fire andre områder inden for parterapi:

Hvad er parterapi?

Psykologi i parterapien

Undgå skilsmisse

Kommunikation


Links til andre artikler om kommunikation i parterapi:

Ærlighed
Bevidsthedsøvelse
Brønden og elastikken
Dårlig kontakt
Effektiv kommunikation
Forstå og bliv forstået
Kærlighedssprog
Fem lag af kommunikation
Færdselsregler
Ti spørgsmål
Tre trin

Klik på linket herover for at hoppe direkte til artiklen


Afklaring

Mikael HoffmannJeg vil gerne tilbyde dig en uforpligtende afklarende samtale over telefonen, hvor jeg vil hjælpe dig med både at få klarhed over, hvilket liv og parforhold du ønsker dig.

Endvidere vil vi identificere det vigtigste, som stopper dig og forhindrer dig i at opnå det, du gerne vil have.

Disse opklarende punkter vil belyse de nødvendige skridt, du har brug for at tage, for at nå dine mål. Ring til mig på telefon 21 79 18 50 for at aftale en tid med mig til den afklarende samtale uden udgift for dig.

5:47 minutter


Trives du ♥ – eller gør det ondt i parforholdet?

  • Jeg kan redde og forbedre jeres parforhold hurtigt og effektivt med helt konkrete kommunikations-værktøjer og -strategier, så I kommer til at forstå hinanden.
  • Hvis parforholdet er i kaos med angst, vrede, forvirring eller stress, kan der være brug for overblik, struktur og faste fælles spilleregler for at skabe gensidig forståelse for hinanden.
  • Jeg er en slags kørelærer, der underviser i ”Parforholdets Færdselsregler”. På en måde drejer det sig om både teori, parallelparkering, bykørsel, natkørsel og glatbanen. Alt sammen skal læres grundigt, inden man finder sin egen kørestil – også i parforholdet!
parterapi Mikael Hoffmann

Parcoach Mikael Hoffmann


Artikler, jeg har skrevet. De kommer her i tilfældig rækkefølge:
/psykologi parterapi

Følelsesmæssige overgreb og grænsesætning

/hvad-er-det parterapi

Udtrykke behov og få dem opfyldt

/undga-skilsmisse parterapi Skilsmisse

Hvornår skal du lade dig skille fra din partner? Er skilsmisse løsningen?

/psykologi parterapi

Hvad er selvansvarlighed?

/parterapi

Motivation og inspiration

/hvad-er-det parterapi

De grundlæggende værdier i parforholdet

/hvad-er-det parterapi

Maskulin og feminin parterapi

/psykologi parterapi

Mænd og kvinder lyver ikke!

/hvad-er-det parterapi

Hvad det vil sige at arbejde med sig selv og sit parforhold

/hvad-er-det parterapi

Underkastelse og dominans i parforholdet

/hvad-er-det parterapi

Grænseoverskridelser og grænsesætning

/kommunikation-i-parforholdet parterapi

Effektiv kommunikation

/psykologi parterapi

Negativ og ødelæggende

/parterapi

At opbygge et parforhold – som et lejrbål

/kommunikation-i-parforholdet parterapi

De 5 kærlighedssprog

/hvad-er-det parterapi

Ændring i parforholdet

/psykologi parterapi

Udseende, holdning, personlighed og tilknytningsstil i parforholdene

/undga-skilsmisse parterapi

Parforhold i krise

/hvad-er-det parterapi

Min partner vil ikke

/psykologi parterapi

Straf og konsekvens


.