Parforhold parterapi

Lederskab og moderskab

Indtil 60’erne levede vi i et overvejende patriarkalsk samfund med faderfiguren som den dominerende og enevældige.

dreamstimelarge_32693465Det er min fornemmelse, at fra 1968 har de feminine kræfter mere eller mindre erstattet de maskuline, og vi er blevet et overvejende matriarkalsk samfund i stedet. Det ses mange steder, blandt andet i parforholdet. Om det er godt eller skidt, ved jeg ikke, men der er kommet en ubalance, som blandt andet kan ses i skilsmisse­statistikkerne.

Hvad jeg meget håber på, er, at vi finder tilbage til en sund balance mellem de feminine og maskuline kræfter og værdier, som udmønter sig i Moderskabet og Lederskabet.

Jeg tror, at problemerne i parforholdet er opstået blandt andet fordi:

  • Begge har glemt deres roller – eller aldrig lært dem i deres opvækst
  • Kommunikationen er dårlig eller mangelfuld
  • Manglende grænsesætning, ansvar og selvansvarlighed
  • Selvtilliden og selvværdet er i bund
  • Tidens strømninger og holdninger har modarbejdet en fornuftig rollefordeling i parforholdet

Hvad betyder Lederskab og Moderskab helt konkret?

Moderskabet er det feminine aspekt i mennesket, som er mest (men ikke kun) knyttet til kvinden. Det er at tage ansvar for og give familien omsorg. Spædbarnet kan ikke sige: ”Jeg har det for varmt. Jeg er sulten.” Det skal moderskabet kunne mærke instinktivt uden ord. Det drejer sig meget om følelser og kontrol.

Lederskabet er det maskuline aspekt i mennesket, som er mest (men ikke kun) knyttet til manden. Det er at tage ansvar for parforholdet. Det er den gode, dygtige leder, der får alle til at følge sig med loyalitet og tillid (hvilket ikke har noget at gøre med at styre eller manipulere). Lederskab er at tage ejerskab og ansvar for parforholdet og få det til at fungere, når kvinden/det feminine har travlt med børn og hjem. Det er også at opdrage børnene, og i teenage-alderen at coache dem.

Typisk er manden/det maskuline den ansvarsgivende og kvinden/det feminine den omsorgs­givende. Det er en perfekt balance, når man respekterer hinandens styrker og forskelligheder.

Det maskuline giver, og det feminine hengiver (sig).
Det maskuline tager, og det feminine modtager/aftager.
Sådan er vi indrettet både psykisk og fysisk. Se blot på vores køns­organer.

Moderskabet og lederskabet skal afbalanceres, for at parforholdet og familien kan fungere optimalt. Det er ikke, at den ene har taget styringen, men derimod en samlet fællesbeslutning, altså konsensus, for begge parters vedkommende.

Det “dårligt” administrerede lederskab er, når manden på en patriarkalsk måde bestemmer og tyranniserer.
Det “dårligt” administrerede moderskab er, når kvinden/det feminine lader moderskabet brede sig ud over hele familien.

Hvis kvinden har ansvar for både Moderskabet og Lederskabet i familien og parforholdet, er hun på dobbeltarbejde, og det kan godt gøre hende træt og sur. Samtidig er der ikke noget tilbage til manden, som har ladet sig kastrere og overflødiggjort.

Giv en mand en fisk, og han har aftensmad.
Lær en mand at fiske, og han har mad resten af sit liv.

At tage ansvar for henholdsvis Lederskab og Moderskab er at tage hele pakken. Manden kan ikke bare sige: ”Jeg vil gerne tilslutte mig noget af lederansvaret, men ikke det hele” på samme måde som kvinden heller ikke kan sige: ”Jeg vil kun have de gode og glade stunder med barnet. Jeg gider ikke lortebleer og søvnløse nætter”.

  • Det feminine aspekt i alle mennesker er styret af lyst, og dækkende egne og de små børns behov.
  • Det maskuline aspekt er styret af pligt, og dækkende egne, parforholdets og de store børns behov.

 

Tryghed

Både far og mor vil gerne skabe tryghed for barnet, men gør det ofte på forskellige måder. Det feminine vil lade barnet sove i forældrenes seng. Det giver en umiddelbar tryghed. Det maskuline vil lade barnet sove på sit eget værelse i sin egen seng. Det vil lære barnet at skabe trygheden selv, så når det skal ud at sove hos kammerater eller på lejrture er det trygt. Det feminine er kortsigtet og fokuseret på nu’et. Det maskuline er langsigtet og fokuseret på overblikket og konsekvenserne på den lange bane.

Hvad er det, der går galt, når det går galt?

Det er mit indtryk, at mange mænd er gået hen og blevet kvinde-mænd, mens mange kvinder er blevet mande-kvinder. Manden og kvinden har begge polariteter (det maskuline og det feminine) i sig hver især, hvilket er naturligt og sundt. Men det er forvirringen omkring de to roller og en uhensigtsmæssig sammenblanding, der forhindrer mænd i at være mænd, og kvinder i at være kvinder

Her er ti bud på, hvorfor det kan være gået galt for os:

  1. Begge parter har glemt deres rolle som mand og kvinde – eller aldrig lært den
  2. Kommunikationen i parforholdet er dårlig eller mangelfuld
  3. Der har i mange år været alt for få mandlige rollemodeller i vuggestue, børnehave og skole. Endvidere sker der en øget mistænkeliggørelse af den mandlige pædagog (for eksempel pædofili)
  4. Vi behandler vores nuværende partner på nøjagtigt samme måde, som vi selv er blevet behandlet tidligere – enten af forrige partnere, eller forældre og andre fra barndommen
  5. Der er en psykisk og følelsesmæssig uligevægt mellem på den ene side negativitet og den anden side naivitet
  6. Forkælelse, umodenhed som hos det lille barn, samt mangel på taknemmelighed
  7. Suboptimering hos begge parter, det vil sige fremme af egne interesser på bekostning af helheden
  8. Der er udbredt lavt selvværd og manglende grænsesætning. Man nedgør andre for at løfte sig selv op
  9. Kvindens urealistiske krav, fordi hendes status de seneste år er ændret og forbedret. Hendes skuffelse over manglende sammenhæng mellem hendes forventninger (til manden) og de resultater hun oplever
  10. Autoritetstroen er forsvundet sammen med mandens lederskab

Folk er blevet mindre autoritetstro de senere år. I min barndom var det tilstrækkeligt at en beboer råbte til nogle drenge, der stod og tissede i haven. Så løb de væk. Nu kan den samme beboer risikere at få tæsk af drengene.

Det er nødvendigt med en passende portion kritisk sans og autoritets­tro, men kvinden/det feminine har pillet autoriteten fra manden/det maskuline, der til gengæld er blevet den bløde og tilpassede mand, som kvinden i det lange løb kommer til at foragte. I mange parforhold ser vi desværre ofte det nødvendige oprør, der burde have fundet sted i barndomshjemmet. “Hjemmefronten” (tænk lige over ordet) er blevet en kampplads.

Alt-muligt-manden og blæksprutten

dreamstimemaximum_15463727Hvorfor er der nogen, der tror, at vi alle sammen skal kunne det hele? Se på et firma! Skal alle ansatte kunne betjene maskinerne, lægge en langsigtet strategi, udvikle, have indblik i økonomien og udfærdige tekniske tegninger? Der er forskellige funktioner til forskellige mennesker i ethvert (større) firma, ellers går det ikke.

Den måde, tingene fordeler sig på, kan også virke ”uretfærdige”. Mine forældre ejede og drev et hotel i 30 år. Min far var kok, og min mors ansvar var restauranten og værelserne. Når min far passede sit job godt, var det meget synligt, nemlig god mad. Når min mor passede sit job godt, kunne ingen se det, for der så jo rent og pænt ud. Hvis hun ikke passede det, var det tydeligt.

Der er få, der anfægter rollefordelingen i en virksomhed, men lige så snart det drejer sig om familien og kønsrollerne, er det som om at vi hver især skal kunne det hele.

Det er vigtigt at gøre sig klart, at der er STOR forskel på kønnene. I lighedens navn går meget tabt, hvis man ikke er sig bevidst, at ens partner er helt forskellig fra en selv.

“Enhver ny sandhed starter med at blive latterliggjort, senere bliver den heftigt angrebet, for så til sidst at blive antaget som den eneste gyldige sandhed.”Arthur Schopenhauer
Filosof 1788-1860

Rent hjernemæssigt har mænd mange forbindelser inde i hver hjernehalvdel, hvorimod kvinder har mange forbindelser mellem de to hjernehalvdele. Derfor har mænd mere motorisk intelligens, og kvinder er mere analytiske og intuitive. Hjernens bageste del er sanselig og den forreste del styrer bevægelse og handling. Den venstre side af hjernen er logisk og den højre er intuitiv (og modsat med kroppen).

Sådan ER det bare. Der er ikke noget rigtigt eller forkert i noget af det ovenstående. Når vi er i balance med os selv, kan vi udnytte forskellighederne til alles fordel. Når vi derimod er i ubalance, bliver forskellighederne brugt som våben mod hinanden.
.


Alene-forældre

En anden væsentlig forskel på det maskuline lederskab og det feminine moderskab er den måde, vi behandler et barn på, der er faldet og har slået sig.

Det maskuline vil sige: “Op igen! Prøv en gang til!”, hvorimod det feminine vil sige: “Åh nej. Slog du dig? Er du kommet til skade? Er du OK?”

Begge dele er lige vigtige. Problemerne for barnet opstår, hvis der kun er en mand eller kun en kvinde i familien (alene-forældre). Så kan det blive enten alt for hårdt eller alt for pylret for barnet. Så kombinationen maskulin-feminin (som selvfølgelig godt kan være af det samme køn) i partnerskabet er det mest optimale. Hvis man er alene med sit barn, skal man både være far og mor på en gang, og det kan være temmelig hårdt.
Samtidig kan det være en stor udfordring at bevare respekten for hinanden, når bonus-børn i familien skal opdrages.

.


Lederskabet i parforholdet

Mange blander begreberne Management og Lederskab sammen. For at et parforhold kan fungere godt, skal man(d) bruge Lederskab og aldrig Management.
lederskab
.


 

Her er et billedligt eksempel fra dyreriget på den ro, manden skal udvise med lederskabet, når hans kvinde hamrer løs på ham.
www.facebook.com/1030999506922688/videos/1191770794178891

Når kvinden får tillid til, at han er i stand til at stå imod alle angreb (ikke kun fra hende), falder hun til ro og opbygger tillid til ham som stor stærk beskyttende mand for hende og resten af familien.

.
partner1


Dette emne er meget centralt i bogen “Partner for Livet”. Læs mere på www.parforhold-parterapi.dk/partner-for-livet
.


.

Måske er disse følgende relaterede artikler også interessante:

Bøger om parforhold
7 vaner Frihed med bedre parforhold Partner for livet
Følg på de sociale medier